A-, B- og C-hold og arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LO-Skolen 19. juni 2007.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nyeste viden om hvad der virker for ”udsatte borgere”
Advertisements

Love og regler på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesregion
Arbejdsgivernes bidrag til beskæftigelsesplan 2009 Arbejdsgiverrepræsentanterne i LBR Virksomhederne og mangel på arbejdskraft.
Finanskrise og beskæftigelse Professor Bent Greve 12. Maj 2009.
Kommunale Indsatsområder Oplæg til beskæftigelsesudvalgets møde d
Hvad virker i aktiveringsindsatsen?
Sammenhængende beskæftigelsesindsats FOKUS Gå-hjem-møde, mandag den 7. marts 2005.
Styringskrav for jobcentre
Etableringssekretariatet for Beskæftigelsesregion Syddanmark Karl Schmidt Beskæftigelsesregion Syddanmark DSI temadag om det fremtidige beskæftigelsessystem.
Flexicurity på dansk Inklusion eller eksklusion af svage grupper?
Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR
Kurt Nygaard Jobcenter Horsens.
Det danske arbejdsmarked – den danske model
Tema Det gode samarbejde Forventninger til arbejdet i LBR Forventninger til samarbejde Sekretariatets rolle.
Center for Job- og Erhvervsservice - få det bedste frem.
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
LBR og jobcenterindsats i arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LBR Ikast-Brande
Roskilde kommunes Byråd Roskilde kommunes Arbejdsmarkedsudvalg Bilag 1a: Politisk forankring og ledelsesstruktur Statslig Beskæftigelseschef LBR ARBEJDSMARKEDSFORVALTNING.
Beskæftigelse og integration 21. marts Beskæftigelsesråd এ LandsBeskæftigelsesRådet এ Rådgiver ministeren om beskæftigelsesindsatsen i DK এ Regionalt.
Oplæg til LO Torsdag den 30. august 2007 Bedre vejledning og rådgivning.
Richard B. Larsen Oplæg ved FOKUS’ gåhjemmøde ”Sammenhængende beskæftigelsesindsats – erfaringer med jobcentre”
Strategiske udfordringer på voksenuddannelsesområdet Brian Kjær Andreasen.
Hvad er Frederiksberg Kommune for en størrelse – og SSA?
Beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og på lang sigt -Oplæg v. Peter Graversen.
UDSATTE BORGERE, VIRKSOMHEDERNE OG DET SOCIALE ANSVAR – HVAD VIRKER? THOMAS BREDGAARD LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB OPLÆG PÅ KONFERENCE PÅ CASTBERGGÅRD.
Skanderborg Det økonomiske gab  Merudgifter på knap 100 mio.  Merindtægter på godt 80 mio.  Udfordringen er knap 20 mio. Beskæftigelse & Sundhed.
Ikke vestlige indvandrere og efterkommere v. Jobcenterchef Chr. Schacht-Magnussen 1.
Kontaktgruppe-seminar D. 29. oktober 2008 Golfhotellet, Viborg.
Uddannelsespolitik og Beskæftigelsespolitik Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler.
Organisering og samarbejde i Job- og Aktivhuset omkring den virksomhedsvendte indsats Virksomhedscenter Generation 2 Organisering Samarbejde på tværs Motivation.
Beskæftigelses- og erhvervspolitikken i Skanderborg Kommune Konference 26. januar 2012 Det Regionale Beskæftigelsesråd Tale ved Borgmester Jørgen Gaarde.
Kontanthjælpsreformen - jobparate kontanthjælpsmodtagere Oplæg den 5. december.
Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Hensyn bag finansieringsordningen Kommunalt incitament til at få ledige i job Undgå usikkerhed om den.
Den nye matchmodel. Faglige udfordringer Arbejdsmarkedsfokus og rådighed med den aktuelle arbejdsevne (rådighedsbegrebet) Visitation alle født match.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ministermål 3 og 4. Udfordringer og strategier v/ Kirsten Thomsen, BRHS Seminar om Beskæftigelsesplan 2014.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Serviceudbud 2009 Kontakt- og aktiveringsforløb for alle arbejdsmarkedsparate ledige.
Netværksmøde for teamledere 11. september 2013, Roskilde Erfaringer med akutindsatsen i Jobcenter Lyngby-Taarbæk.
Faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Udviklingen i beskæftigelsen i Region Midtjylland
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 4. februar 2010, Tambohus Kro, Thyholm.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 5. februar 2010, Skanderborg Kursus- og Konferencecenter.
Beskæftigelsesplan Om Beskæftigelsesplan 2016 Lovkrav, at alle kommuner udarbejder en beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2016 er Hvidovre Kommunes.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 9. februar 2010, Ferskvandscentret, Silkeborg.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Brugen af virksomhedsrettede tilbud til personer med funktionsnedsættelse v/ Bente Ellegaard og Anne Lyders Gade Specialfunktionen Job & Handicap.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2010 v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz.
Skanderborg Én indgang – fælles adgang – job som udgang Om at begrænse tilgangen til førtidspension.
Mandag d. 6. februar 2017 Arbejdsmarkedsudvalget
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
18/11/15 RAR Østjylland Handicap i beskæftigelsesindsatsen Overblik og nuværende viden 19. januar 2017 DISPOSITION Beskæftigelsessituationen for mennesker.
Orientering fra kontoret Job og Fastholdelse AM-udvalg den 6
Rekruttering til Nyborg kommune – er der et problem?
Rekruttering til Kolding kommune – er der et problem?
Kommunale projekter og eksterne tilbud
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Marselisborg rapporten
Rekruttering til Assens kommune – er der et problem?
Rekruttering til Kerteminde kommune – er der et problem?
Rekruttering til Vejen kommune – er der et problem?
Rekruttering til Ærø kommune – er der et problem?
Regionale arbejdsmarkedsråd og borgere med funktionsnedsættelse
Om Evidens i Jobevidens.dk
Præsentationens transcript:

A-, B- og C-hold og arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LO-Skolen 19. juni 2007

2 Antal beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis i forskellige brancher, ATP-statistik.

3 Udfordringer for det fleksible arbejdsmarked og AMPen Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn,

4 Ledighedsprocent, Registreret ledighed

5 Ledighedsprocent, i forskellige aldersgrupper. Registreret ledighed

6 Personer uden ordinær beskæftigelse

7 Ledighedsprocent i etniske grupper Registreret ledighed.

8 Erhvervsfrekvens og ledighedsprocent blandt personer fra udvalgte lande

9 Grupper på kanten af arbejdsmarkedet 2002  Marginalgruppen: dp- og kontanthj.modt., offentlig forsørgelse i mere end 80 pct. Af tiden de sidste 3 år, i alt ca , arbejdsmarkedsparate  Socialgruppen: Ikke-forsikrede på kontanthj., sygedp., eller reva., problemer ud over ledighed, offentlig forsørgelse i mere end 3 år: ca  Heraf langvarigt kontanthj.modt. der har modtaget kontanthj. i de sidste 4 år i 10 ud af 12 måneder, ca  I alt ca personer

10 En gang marginaliseret, altid marginaliseret?  Svaret er nej! Øget og mere kvalificeret aktivering nytter.  Det offentlige har været en god bagstopper i aktiveringsindsatsen  Hvert år forlader 50 pct. af personerne marginalgruppen  Hvert år for lader 25 pct. af personerne socialgruppen  Hver år forlader 22 pct. af personerne på meget langvarig kontanthjælp gruppen

11 Sygefravær og stress Udgifter5,96,98,210,8 Antal Udgifter til sygedagpenge (mia. kr.) og antal modtagere Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2004

12 Arbejdsmarkedspolitik (AMP) ”flaskehalse” EFTERSPØRGSEL UDBUD ”marginalisering”

13 Arbejdsmarkedspolitiske omstillinger (siden 1994)  Indholdsmæssigt fra regelorienteret til behovsorienteret aktivering (+ individuel handlingsplan) mål-rammestyringskoncept  Styringsmæssigt Styrkelse af ”selvforvaltnings- princippet” Styrkelse af regionale led Krav om strategiske policies på alle niveauer

14 Aktiveringsforanstaltninger Før 1994 Foranstaltninger Arbejde Efter 1994 Foranstaltninger Arbejde

15 ”Flere i arbejde” 2002/2003  ”Sammentænkt system”  Individuelt og fleksibelt kontaktforløb  Brug af ”andre aktører”  Jobplan  Tilbudsmuligheder vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik ansættelse med løntilskud

16 Nyt visitationssystem fra Match-kategorier: 1. Har kompetencer og ressourcer, der matcher arbejdsgiverkrav 2. Har kompetencer og ressourcer, der delvist matcher arbejdsgiverkrav 3. Har kun kompetencer og ressourcer til at varetage enkelte, lette jobfunktioner 4. Har ikke kompetencer og ressourcer, der kan modsvare jobfunktionskrav umiddelbart 5. Mangler helt kompetencer og ressourcer til at kunne anvendes på det ordinære arbejdsmarked.

17 Kilde: OECD, Employment outlook, Det går jo ellers strålende…

18 Danmark: en europæisk rollemodel? ”Flexibility” ”Security” FLEXICURITY Reducere omkostninger Øge beskæftigelse Øge produktivitet Reducere usikkerhed Bedre jobchancer Bedre livschancer DANSK ARBEJDSMARKEDSREGIME  Stærkt arbejdsmarkeds-system  Arbejdsgiverne har frihed til at disponere på arbejdskraftsiden  Socialiserer omkostninger ved brug og genskabelse af arbejdskraft  Stærk offentlig uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk indsats

Data source: Eurostat (2004d)19 Beskæftigelsesfrekvenser, 2003 (%, år)

Data source: Eurostat (2004d)20 Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, 2003 (%, år)

Data source: Eurostat (2004d)21 Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, år)

22 Flexicurity på dansk Fleksibelt arbejds- marked Social sikring Aktiv AMP og udd.politik 30 procent skifter job hvert år 20 procent berøres af ledighed hvert år 10 procent i aktiv AMP hvert år

23 Det danske arbejdsmarkeds ”Flexicurity” Høj mobilitet mange jobåbninger skifter job hvert år nye jobs hvert år jobs forsvinder hvert år Generøst under- støttelsessystem får understøttelse høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests

24 Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005

25 Udenfor den ”gyldne trekant”…

26 Rammebetingelser for decentral AMP nu  Arbejdsmarked i vækst mange jobåbninger skiftende kvalifikationskrav fortsat mange arbejdsløse stigende indvandring og fortsatte integrationsproblemer  Stigende statslig proces- og resultatstyring centrale indgrebsmuligheder ekstremt vidtgående stærkt øget processtandardisering fare for organisationsstivhed: ”maskinbureaukrati” fare for erosion af fagligheden (ingen fælles metode)  Arbejdsmarkedets parter kun rådgivere fra beslutningstagere til rådgivere øget indsigt med kommunale aktiviteter

27 Det danske beskæftigelsessystem 2007 Beskæftigelsesministeren DriftsregionBeskæftigelsesregion BER RBR Jobcentre B KSK CLBR Statslig finansiering af forsørgelse og indsats Overvågning og opfølgning på effekter og resultater KB Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats

28 Lokale beskæftigelsesråd (LBR)  Overvåge resultater og effekter af jobcentrenes indsats  Rådgive jobcentrene  Inddrages i udarbejdelse af beskæftigelsesplan  Administrere en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer lokalt

29 Jobcentrene: fælles opgaver  Jobsøgning og jobformidling  Aktive tilbud til de ledige  Virksomhedsservice  Integration  Opfølgning på sygefravær  Andre aktører (kontrakter, visitation)  Monitorering af indsats og evaluering

30 Jobcentrene: fælles udfordringer  Overlap i målgrupper  Forskelle i regelsæt og kultur  To former for politisk styring  Omfattende sagsgang mellem systemerne  Manglende fælles metode og kvalificering  Overvinde begrænset geografisk udsyn  Informatikunderstøttelse

31 Pilotjobcenter: ”temperaturmåling” - undersøgelse af medarbejdererfaringer  Elektronisk udspørgning af ansatte på et pilotjobcenter uge 19/  Svarprocent 75  Fordeling på tidligere AF- ansatte/kommunalt ansatte  Jobcentret ikke-repræsentativt

32 Arbejdsbelastning ved fusion

33 Øgede dokumentationskrav

34 Tid til den enkelte borger?

35 Bedre indsats for Matchgruppe 1-2 ?

36 Bedre indsats for Matchgruppe 4-5 ?

37 Overvejet opsigelse?

38 Behov for efteruddannelse i systemet

39 Antal påbegyndte aktiveringsforløb 1. kvartal 2002 – 1. kvartal 2007

40 Aktiveringsgrader fordelt på ledig- hedsanciennitet og alder, 1. kvartal 2007

41 ”Strukturreform” problemer  for snævert (kommunalt) fokus ?  opdeling i fælles- og rent kommunale centre uklar og uproduktiv  stærke store kommuner – svage små  mere processtyring standardløsninger  ny konkurrence om ”hitliste”-placering – frem for solid problemløsning  de svage ledige bliver nemt glemt eller klemt  fravær af regional AMP  parterne sat på sidelinien trussel mod dansk ”flexicurity”?

42 Indsatsen fordrer bl.a., at:  Fokus er på kvalitet i arbejdet – ikke kun på at opfylde præstations- og resultatkrav  Arbejdsmarkedsindsatser bliver en politisk topprioritet  Jobcentrene professionaliserer arbejdet  Jobcentrene får større viden om årsag- virkningsrelationer  Godt humør hos de ansatte

43 Pejlemærker for fælles indsats  Frigøre innovative kræfter hos alle  Sikre velfungerende arbejdsmarked og vedvarende konkurrencefordele  Sikre alle retten til flexicurity: vingernes tryghed  Udvikle menneskelige ressourcer og mere ligelige arbejds- og livschancer