CO 2 -neutralitet – kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klimavenlige energiløsninger Klimanetværksmøde – Deloitte den

Oplæg fra Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation med fokus på høj økonomiske virkemidler, faglighed, debatskabelse og samarbejde Arbejder med ”Branchedeklarering for Strøm med Klimavalg” Rådgivning af mange el-handelsselskaber på området Dialog med virksomheder som Danfoss, Grundfos, B&O, Telenor, DSB og kommuner som København, Roskilde m.fl. Stor viden om EU’s kvotesystem og anvendelsen af kreditter Deltagelse i klimatopmøder – det seneste med fokus på AAU’er Stor viden om anvendelse af oprindelsesgarantier for VE Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring Op mod COP15 i København blev det meget ”moderne” at påtage sig frivillige reduktionskrav for CO 2 for egen virksomhed Vi ser nu et gradvist skift fra fokus på CO 2 reduktion til et fokus på omlægning til 100 % vedvarende energi Opgaven er ikke let – idet ikke alle lovlige handlinger til regnskabsmæssig reduktion af CO 2 udledning har en faktisk effekt Både virksomheder og kommuner har svært ved at finde vej til de rigtige handlinger, som både giver effekt i klimaregnskabet og som samtidigt har en reel effekt for klimaet og/eller udbygning med VE Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Det er nødvendigt at handle nu Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den Kilde: DMI’s hjemmeside

EU’s kvotesystem I princippet vil annullering af kvoter i EU’s kvotesystem kunne indregnes i virksomhedernes klimaregnskab Grundlæggende er kvotesystemet et teoretisk fornuftigt økonomisk instrument til at nå fastsatte mål Hvis målene i økonomiske instrumenter sættes forkert, så vil incitamenterne pege i den gale retning EU målet og dermed målet for kvotesystemet er 20 % reduktion i 2020 i udledningen af drivhusgasser. 10 % af dette mål kan nås ved (stort set ikke-additionelle) kreditter uden for EU, hvilket kun giver 10 % reduktion internt i EU Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Fejl i kvotesystemet - 2 EU’s virkelige mål er 80 – 95 % reduktion af drivhusgasser i 2050 Low Carbon Roadmap viste, at den omkostningseffektive vej til at nå dette mål er en CO 2 reduktion med samlet 25 % internt i EU i 2020 Reduktionen i EU ETS skal være større end i non ETS Det økonomiske virkemiddel i ETS, nemlig prisen på udledning af CO 2 vil søge at få EU’s interne udledning øget til kun at reducere med 10 % i stedet for ned på at reducere 25 %. EU ETS økonomiske incitament peger derfor klart bort fra den omkostningseffektive vej til 80 – 95 % reduktion i 2050 Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Forkert mål ødelægger effekten af ETS Figure 1: EU GHG emissions towards an 80% domestic reduction (100% =1990) EU – målet – internt reduktionskrav Low Carbon Roadmap 2012 Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Fejl i kvotesystemet - 3 EU’s kvotesystem med et klart forkert mål vil derfor tilsige, at man skal holde op med at spare CO 2 i den kvoteomfattede sektor, da dette ikke er omkostningseffektivt EU ETS siger således også med den lave pris på CO 2 kvoter, at der absolut intet behov er for at omstille EU’s energiproduktion eller energiintensive virksomheder til at blive energieffektive eller at omlægge til ikke CO 2 udledende produktion Omstiller man alligevel, så reagerer EU ETS med i teorien at tilskynde andre til at udlede noget mere CO 2, så man kan nå (op på) ”målet” på de 10 % interne reduktion Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Hvorfor er der en CO 2 pris i ETS EU ETS burde give signalet om, at udledningsrettighederne frem til 2020 burde koste 0 EURO/ton, da der ikke er behov for yderligere reduktioner eller omstillinger af den kvoteomfattede sektor At der så alligevel er en pris skyldes to ting: Der forventes at være en (uafklaret) fortsættelse af ETS efter 2020, og at der vil være en vis overførselsret for ubrugte kvoter fra perioden 2012 – Derfor har dagens ubrugte kvoter måske en værdi efter 2020 Der er mulighed for at en mængde (overskydende) kvoter vil blive tilbageholdt fra auktionerne i 2013 og frem. Herved kan der være færre kvoter til overførsel i 2020, som så vil have en højere værdi Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Effekt af danske reduktioner i ETS Udsagnet om, at hvis vi sparer yderligere inden for kvotesektoren, så vil andre få lov til at udlede mere, er forkert af flere grunde: 1: Virksomhederne i ETS kan ikke udlede mere end de gør. ETS sætter i dag ingen begrænsning på udledningerne, da der er mange ubrugte og billige udledningsrettigheder. Deutsche Bank anslår at der vil være ubrugte kvoter på 1,25 milliarder tons CO2 til overs i : Prisen for udledning i EU ETS er for lav til at tilskynde til besparelser eller omlægning til VE. Den lave pris giver bare en ekstra profit til atomkraft, vandkraft og vindkraft – uden at medføre en omstilling 3: Danske besparelser vil føre til yderligere overskud af kvoter, hvil- ket kan gøre det politisk lettere at gennemføre et udtag af kvoter Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Kan EU’s kvotesystem justeres? Der er behov for at justere EU’s kvotesystem, så det giver de rigtige økonomiske incitamenter. Det kan i teorien gøres på flere måder: 1: EU hæver det samlede reduktionsmål i 2020, så det flugter med den økonomiske effektive reduktionsvej = - 25 % internt i 2020 (hvilket svarer til - 40 % i 2020 med de nu aftalte fleksible mekanismer) 2: EU udtager kvoter fra aktioneringen i 2013 og frem til : EU reducerer overførselsretten for ubrugte kvoter til : EU fastsætter en minimumspris på aktionerede kvoter fra 2013 Ingen af måderne ser umiddelbart fremkommelige ud Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Kreditter fra CDM og JI Kreditter fra reduktionsprojekter godkendt af FN, som kan bruges i stedet for kvoter i EU’s kvotesystem Det er tilladt at opfylde 10 % af EU’s reduktionsmål på 20 % i 2020 ved brug af kreditter FN systemet sikrer ikke, at besparelser i CDM og JI projekterne er additionelle – dvs. at de kun sker på grund af ekstra indsats Ved gennemgang af danske projekter ser det ud til, at der er lille additionalitet, hvorfor resultatet for klimaet er negativt Med overflod af kvoter, er prisen på kreditter nærmest nul, og mange projekter udsteder slet ikke kreditterne mere Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Frivillige kreditter Frivillige kreditter kommer fra projekter i u-lande, som ikke giver ret til at undlade reduktioner i EU Der er mange forskellige certificeringer af disse kreditter og ikke alle troværdige Gå kun efter de sikreste certificeringer som WWF’s Gold Standard Anvendelsen af frivillige kreditter er bedst, hvis det aktuelle projekt passer ind i virksomhedens profil Anvendelsen af frivillige kreditter fra projekter i u-lande er additionelle, men ikke altid 100 % additionelle Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Hvorfor fokus på strømprodukter Miljøorganisationerne tog fat på emnet, da DONG solgte ”Grøn Strøm” til DSB, som ret provokerende igangsatte en særdeles vildledende kampagne !!!!! Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Elektricitet – et ”anderledes” produkt Almindelige produkter flyttes fysisk mellem sælger og køber. Man modtager derfor en klart bestemt fysisk produkt Elektricitet “forbruges” alt efter, hvor balancen mellem produktion og forbrug ligger. Man modtager derfor det strøm-miks, som for tiden er i nettet Elektricitet ”handles” således udelukkende gennem en økonomisk transaktion, hvilket normalt stiller skarpere krav om præcis markedsføring, hvis forbrugeren skal forstå det Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Korrekte betegnelser for strøm? Ordene ”grøn”, ”bæredygtig”, ”miljø”, ”øko” m.v. kan generelt ikke anvendes om strøm Disse ord har en bestemt betydning for forbrugeren og bør højst anvendes med forsigtighed i markedsføring af konkrete produkter Anvendelse af ovenstående brede betegnelser for økonomiske transaktioner med strøm kan ikke på samme måde forstås eller dokumenteres med en reel effekt Effekten skal afspejles i betegnelsen af produktet Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Branchedeklareringen for strøm Seks organisationer lavede en branchedeklarering, som: Opstiller minimumskrav til de enkelte strømprodukter Opstiller effektbeskrivelser af de enkelte strømprodukter Opstiller krav til dokumentation for de enkelte produkter Ikke en anbefaling af de omhandlede strømprodukter – men en deklarering – hvoraf det fremgår, at flere af produkterne er uden effekt Kun Danmark tænker så fremadrettet !!! Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Oprindelsesgarantier for VE Når der produceres strøm fra VE kan der udstedes oprindelsesgarantier De giver i princippet ret til at reducere CO 2 -udledning i klimaregnskabet Der er fortsat alt for mange oprindelsesgarantier, da markedet er særdeles uperfekt uden egentlige købere Brug ikke oprindelsesgarantier fra vandkraft og gammel VE Brug helst ikke oprindelsesgarantier fra statslige udbud Oprindelsesgarantier fra vind (Vindstrøm, Vindstød) er en realitet og der må tages stilling Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Handel med oprindelsesgarantier Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den Figure 3.2. Issued, cancelled, exported and imported guarantees of origin in the Nordic countries. (Source AIB statistics for 2009.) Source: “Guarantees of origin and eco-labelling of electricity in the Nordic countries” - Gaia

Handel med oprindelsesgarantier Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den Figure 2.3 Physical export and export of guarantees of origin from the Nordic area for (Source: RE-DISS project) Source: “Guarantees of origin and eco-labelling of electricity in the Nordic countries” - Gaia

Oprindelsesgarantier fra vandkraft Køb og annullering af GoO’s fra nordisk vandkraft har ingen effekt for hverken klima eller mere VE, men de bruges i høj grad af virksomheder i klimaregnskabet – de er nemlig billige Norge kan således både ”sælge” deres VE og fortsat medregne deres mindre CO 2 udslip i Kyoto-aftalen Virksomhederne udsætter sig for anklager om ”Greenwashing” God vilje (og gode penge) spildes på ingenting Omflytning af CO 2 i regnskabet giver ”lette” fiktive løsninger og medvirker til at virksomheder undlader at gøre noget additionelt Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

1: Energibesparelser Vigtigste virkemiddel er altid energibesparelser Har direkte effekt på CO 2 regnskabet Har langsigtet positiv effekt for klimaet Energibesparelser er nødvendigt for at gennemføre en dansk omstilling fra fossile brændsler til VE Det giver meget ofte en direkte økonomisk fordel og det skaber lokale arbejdspladser Gå efter de optimale løsninger, når I alligevel renoverer eller effektiviserer Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

2: Opstil mere vedvarende energi Overvej at investere i udbygning af vedvarende energi – eller indgå opstillingsaftaler Kommuner kan oprette selskab til formålet for vind – og låne uden for den kommunale låneramme Fokuser på blandet ejerskab – det giver lokal medvind Opfør VE, hvor det giver størst fordel for energisystemet Se også på ny biogasproduktion Brug VE oprindelsesgarantierne fra egen VE i klimaregnskabet Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

3: Se på det frivillige kreditmarked Reelle CO 2 reduktioner skal findes i lande uden reduktionskrav fra FN eller egne planer Reduktionerne er additionelle – og kan fratrækkes eget CO 2 regnskab Reduktionerne giver ikke anledning til, at de rige lande undlader at reducere Projekterne skal være certificeret efter f.eks. Gold standard, Plan Vivo eller Social Carbon Projekterne har ofte ekstra fordele – f.eks. sundhedsfremme Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Afsluttende anbefalinger Det er efterhånden standard, at virksomheder og kommuner påtager sig frivillig reduktioner af CO 2 Det er ikke så nemt at opfylde disse reduktionskrav, som man umiddelbart skulle tro Mange markedsbaserede systemer (herunder EU’s kvotesystem) holdes ikke ”vedlige” og giver derfor ikke de resultater, man tror Bruger man ureelle virkemidler risikerer man anklager for snyd Det er bedre kun at bruge sikre og effektive virkemidler, som man ere stolt af, og så i stedet skrue ned på de frivillige reduktionsmål Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den

Spørgsmål? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Oplægget vil blive lagt på vores hjemmeside Det Økologiske Råd Klimanetværksmøde – Deloitte den