Netværksmøde for ledere på sygedagpengeområdet Regionens overvejelser v/ Overlæge Ole Steen Mortensen

Plan for oplægget Status på samarbejdet mellem kommuner og region Ressource overvejelser Målgruppe overvejelser Helbreds afklaring

Status på samarbejdet Et år er gået, og efter vores bedste overbevisning gået godt. Der er lykkedes at etablere velfungerende rehabiliterings teams i kommunerne. Der er fortsat behov for at arbejde med rehabiliterings- begrebet. Der er plads til at udvikle ressourceforløb ;-) Når alt ”kører” er der god balance mellem krav og ressourcer. Brugen af klinisk funktion er stigende. Vi glæder os til at videreudvikle samarbejdet.

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus Sundhedskoordinators opgaver Sundhedsfaglig rådgiver for Rehabiliteringsteam: Vurdering af den foreliggende helbredsdokumentation Forslag til eventuel supplerende helbredsdokumentation Eventuelt samtale med borger Sammenfatning af helbredsforholdenes betydning for funktion, aktivitet og deltagelse Forbindelsesled til borgerens egen læge: Eventuel opfølgning på egen læges oplysninger i lægeattest til Rehabiliteringsteam Drøftelse af forslag til yderligere undersøgelser Drøftelse af behandlingsforslag Vejledning i henvisningsmuligheder Forbindelsesled til Klinisk Funktion: Vejledning af sagsbehandler ved udformning af henvisning Diskussion af Klinisk Funktions eventuelle forslag til yderligere undersøgelser Diskussion af Klinisk Funktions samlede rapport

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus Klinisk Funktion Regionen skal stille Klinisk funktion til rådighed for rehabiliteringsteam. Klinisk funktion skal forsyne rehabiliteringsteamet med de speciallægevurderinger, der er påkrævet. Sundhedskoordinator er visitator ind til klinisk funktion. Hvor Klinisk funktion påpeger et behandlingsbehov, kontaktes egen læge, der uændret står for visitationen ind i det behandlende sundhedsvæsen. Den praktiske udformning af Klinisk funktion aftales mellem region og kommuner.

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus

Hvordan gik det med de første 2000 sager? UdfaldAntal FØP26.6% Flex28.4% Ressourceforløb28.5% ”Return to sender”16.5%

Ressource overvejelser Udmelding fra STAR sager pr år på landsplan 8000 frem til 1/1-15 herefter yderligere Dette betyder skønsmæssigt at vi forventer 3600 sager pr år i Region Sjælland Hvis det forudsættes at der i gennemsnit kan behandles 10 sager pr mødedag giver det 360 mødedage. Dette svarer til 4 SK- årsværk. Ydermere forventes SDP reformen at medføre øget aktivitet i klinisk funktion svarende til mindst 1 speciallæge årsværk.

Ressource overvejelser 2 Vi har netop ansat 2 overlæger pr 1/6 Der ansættes yderligere 2 overlæger pr 1/9 Dette betyder at vi har ressourcerne til at løfte opgaven året ud. Der er et (beskedent) rekrutteringsbehov frem til 1/1-15 Så alt i alt er Region Sjælland klar til at løfte opgaven og den øgede aktivitet. Dog er der behov for at vi fælles planlægger trækket på SK og klinisk funktion. Aktuelle erfaringer med ”Brug for alle 2” viser vores sårbarhed over for dårligt tilrettelagt aktivitetsforøgelse.

MÅLGRUPPEN

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus Videngrundlaget Danske og udenlandske forsøg Dansk og udenlandsk litteratur To danske hvidbøger - Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (2010) - Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved muskel- og skeletbesvær (2008)

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus

De Engelske anbefalinger In an ideal system, people who are unable to work would be swiftly identified and supported; those with conditions that are compatible with their current work would receive early treatment and support to return quickly; and those needing to change jobs would be efficiently helped back into work. Costs would be fairly distributed between employers, individuals and the State, and incentives aligned to manage these costs.

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus De Engelske anbefalinger 2 We therefore recommend that the Government should fund a new Independent Assessment Service (IAS). The IAS would provide an in-depth assessment of an individual’s physical and/or mental function. It would also provide advice about how an individual taking sickness absence could be supported to return to work. It should be provided by approved health professionals, and be appropriately quality controlled. The service should usually be accessed when an individual’s absence spell has lasted around four weeks.

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus Det store TTA-projekt Oplæg på Arbejds ‐ og Miljømedicinsk Årsmøde 1. marts 2012 Glen Winzor, Projektkoordinationschef, NFA

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus Resultater Det kan lade sig gøre at implementere en tværfaglig tilgang Det synes at have positiv indflydelse på resultaterne, hvis det tværfaglige samarbejde lykkes Det kræver stram ledelse Alle aktører skal respektere de øvrige aktørers faglighed Der var overordnet en effekt på sygefravær og selvforsørgelse. Men der var store variationer imellem de deltagende kommuner

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus Arbejdsmedicinsk afdeling Været pioner i det tværfaglige samarbejde med kommunerne. Lavet projekter siden 2003 med Greve, Gundsø, Solrød og Køge Kommuner. Deltaget i Det store danske TTA-projekt som Klinisk Enhed for Roskilde og Slagelse kommuner Klinisk samarbejde med Roskilde, Greve og Køge Kommuner fortsat

Målgruppe konklusion Vi har betydelig større erfaring med SDP målgruppen end med FØP/Flex målgruppen. Arbejdsmedicinerne er specialister i sammenhængen mellem arbejde og helbred. Vi er SÅ klar til arbejde med SDP målgruppen.

Uafklarede helbredsforhold Sygdomsmodeller Funktionsevne Samarbejde mellem interessenter Parallel vs seriel

Biologisk Psykolo- gisk Psyko- socialt Socialt Arbejds- mæssigt Waddell & Burton 2004 Bio-psyko-socialt samspil for TTA

PerspektivModel Fagpro-Biomedicinsk fessionel SygdomSocial Handicap rettigheder Individuel Bio- Samfunds-psykosocial mæssig Ansvar BehandlerPatientArbejdsgiver Primært ansvarligPassiv modtagerPassiv modtager af for behandling afaf indgreb,resultat (skønt andel sygdomme og lindringbærer afi økonomiske f symptomer konsekvenserkonsekvenser) Efter ”færdigbehandling”Servicebruger Primært ansvarlig ydes rehabiliteringstilbud(personlige/psyko-for at tilpasse og sociale faktorer under-”realisere” spilles) Passivt offer Yde symptomatiskAnvender tilbudTager ansvar for behandling og støtte og tager del i ansvar TTA genopbygning af funktionerfor sin rehabilitering og medvirken Kommunikation og samarbejde Waddell & Burton 2004 Perspektiv og rehabilitering

Mål forHindringer forInterventionerSamspil invaliditet(tilbage til) arbejdeKommunikation BiologiskeHelbredsforholdEffektivt og tilgæn- (sundhedssektoren)geligt sundhedsvæsen Kapacitet og Stigende aktivitetsniveau aktivitetsniveaugenopretter funktionsevne – – jobkravTilpasset arbejde PsykologiskePersonlige ogÆndrede opfattelser psykologiske faktorerholdninger & anskuelser Psykosociale aspekterÆndret adfærd i arbejdet SocialtOrganisatoriske &Involvering af systemmæssigearbejdsgiver er afgørende hindringerSocial støtte Holdninger til sundhedOrganisatoriske politikker, og sygdomprocesser og holdninger Alle aktører er med S S S Bio-psyko-sociale interventioner for TTA Waddell & Burton 2004

Socialmedicin (Hippokrates 400 bc) Der findes ikke sygdomme, men kun syge mennesker Se ud over landskabet og sumpene og se ind i livet i husene og i byen, før du forklarer og behandler

Sygdom og funktionsevne Sygdom: Objektivt begrundet diagnose Funktion: Subjektivt og evt. objektivt begrundet evne til at klare: Almindelige daglige personlige og huslige gøremål Forsørgelse, herunder skole- og erhvervsuddannelse Fritids- og sociale aktiviteter NB: Der er ikke 1:1 relation mellem objektive helbredsforhold og funktionsevne

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus Helbredstilstand (sygdom/forstyrrelser) AktivitetDeltagelse Kropsfunktioner & kroppens anatomi Personlige faktorer Omgivelsesmæssige faktorer ICF

Kategorisering Kategori 2. : kan komme forbi Rehab teamet efter 22. uge Sager, hvor FULD raskmelding forventes at ske senere end 8 uger regnet fra 1 fraværsdag. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden eller tilbud om virksomhedspraktik Opfølgningsplanen skal indeholde aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats Fokus job job job Vejledning/opkvalificering gives i særlige tilfælde for at fremme arbejdsfastholdelse. Jobcenter Køge

Kategorisering Kategori 3. : SKAL ALLE FORBI REHAB TEAMET Sager, hvor der er risiko for et langvarigt forløb, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats F.eks. Uklar diagnose og prognose og hvor arbejdsevnen er truet og hvor der er usikkerhed om hvorvidt pgl. kan vende tilbage på fuld tid/normale vilkår Sagen skal forbi RHT og indsats iværksat inden for 4 uger for visiteringen til kategori 3. Hvis en sag kategoriseres 3 og kort efter når RV, skal den IKKE forelægges teamet igen- planen følges som aftalt! Jobcenter Køge

Generelle anbefalinger fra hvidbog At der sikres arbejdspladser, hvor de ansatte oplever tilfredshed med arbejdspladsens indretning, snarere end specifikke ergonomiske indsatser At patienter med muskel- og skelet besvær holder sig fysisk i gang, og arbejdet i mange tilfælde kan anses som en del af behandlingen At arbejdspladsen tilpasses med henblik på at mennesker med muskel- og skelet besvær kan arbejde i størst muligt omfang, også selvom det ikke kan lade sig gøre med 100 % effektivitet

Anbefalinger 5 Behandlingen af længerevarende symptomer og funktionsbegrænsning foretages bedst på baggrund af en flerstrenget behandling, der ud over medicinsk behandling og arbejdsmodifikation omfatter psykologisk behandling, der baserer sig på målrettet brug af kognitiv adfærdsterapi, rettet mod at reducere frygt og katastrofetanker om lidelsens natur. Tiltagene bør foregå parallelt og ikke serielt!!

Lægeerklæring Kommunen SKAL anmode om en lægeattest, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt raskmeldt senest 8 uger fra første fraværsdag Borger konsulterer egen læge inden første opfølgningssamtale i kommunen. (mangel = STOP) Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens evt. oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. - Sygemeldte skal selv besvare en række spørgsmål om hvordan sygdommen påvirker arbejdet Træder i kraft hhv Jobcenter Køge

Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afd. Køge Sygehus

Sygedagpengesag 22 uger Fast Track Rehabiliteringsteam: Jobcenterrepræs. Sundhedskoordinator Ad hoc: Socialafdeling Sundhedsafdeling UU/Famileafdeling Jobudviklingsforløb: Virksomhedspraktik Mestringsforløb Undersøgelse & behandling Psykolog Fysioterapeut TTA: Virks.praktik Løntilskud Etc. Ordinært rehabiliteringsteam Model for sygedagpengesagerne

Og nu til spørgsmål