Historiebrug – hvorfor og hvordan? Historielærernes dag 21. okt. 2015 Jens Aage Poulsen – jeap@ucl.dk HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling

Elever og historiefaget Historie handler om, hvad der skete i fortiden Store og afgørende begivenheder – hvilke defineres af læreren/læremidlerne Få elever ser umiddelbart sammenhænge mellem faget og deres hverdagsliv Hvorfor er historie et fag i skolen: Man skal lære noget om fortiden, så man ikke begår de samme fejl Vi er blevet klogere – akkumulering af viden Det har myndighederne bestemt Noget man skal/bør vide (klassik dannelse) Bruges i senere uddannelsesforløb – erhverv Viden til at diskutere aktuelle forhold

Historiebrug - FFM At eleverne skal opleve en umiddelbar relevans og nytteværdi af historieundervisningen. Færdigheds- og vidensområder (arbejdsområder) Historiske scenarier Historiske fortællinger – Konstruktion og historiske fortællinger Historisk bevidsthed

Historiebrug (fortidsbrug) Levede historie – Fortiden som sådan er væk Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse af fortiden) Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Historiebrug = anvendelse af/omgang med historiekultur Historiske bevidsthed - identitet

Klas-Göran Karlsson – Niels Kayser Nielsen Brug Aktører Funktion Videnskabelig Historikere - historielærere Tolkning Eksistentiel alle Erindring, glemsel, orientering, identitet Moralsk Veluddannede/ intellektuelle Genodragende, rehabilitering, restaurering, forsoning Ideologisk Intellektuelle og politiske eliter Legtimering og rationalisering Ikke-brug Glemsel , fortrængning og udslettelse, legitimering Politisk-pædagogisk Intellektuelle og politiske eliter og pædagoger Offentliggørende, debatterende, politisering, legitimering Kommerciel - underholdende Reklame- og underholdningsbranchen Indtjening - underholdning

Historiebrug – hvordan? Kort ideudveksling Find eksempler på brug af historie, som vil være relevant at behandle i undervisningen. Hvad er målet? - Midlerne

Eksempler på historiebrug Ideologisk-pædagogisk Ekstitentiel – politisk - historiebrug Sthyrske Cirkulære 1900: At fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi i Forbindelse med en varm og levende Følelse, særlig for vort Folk og Land, er Historieundervisningens Opgave

Eksempler på historiebrug Politisk-ideologisk historiebrug

Eksempler på historiebrug Historie – styrke/legitimere – kultur/samfunds ideologi og værdigrundlag Museer, mindesteder Ex D-dagen - Normandiet Sejren over Danmark – stormen på Dybbøl – 18. april 1864

Eksempler på historiebrug Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg

Maj 1945 – eksempel på ikke-brug Arnkil Knivsbjerg Dybbøl

Ikke-brug 1950’erne 1960’erne – samarbejdspolitiken forties Minerydningen langs Vesterhavet – 250 døde – 600 lemlæstede Fortiet – Spillefilm ”Under Sandet” 2014

De gode gamle dage

Visby 27. juli 1361 Baggrund: Valdemar Atterdag 1340-1375 1320’erne -1330’erne – pantsætning af store dele af DK Skåne – Öland – Gotland – fra svenskekongen Magnus Eriksson

Visby 27. juli 1361 1.800 gotlandske bønder – ved Visbys mure 2.000 danske krigere Ingen førstehåndsberetninger Olav Svedelid: Kampen ved Ringmuren, 1980 Gun Westholm: Visby 1361 – Invasionen Historiker – Gotlands historiske museum

Visby 27. juli 1361 Rasmus Christiansen (1863-1941) Valdemar Atterdag indtager Visby, 1891

Visby 27. juli 1361 Rigdomme fra byen bringes i sikkerhed Solberga kloster Symbolsk billede Olle Hagdahl (1910-91) 1943 Den danske hær Gotlandske bondehær Rige købmænd i Visby overværer slaget

Visby 27. juli 1361 Sven Erixon: ”Vi på muren” – oliemaleri 1942. 1963 – Gobelin

Visby 27. juli 1361 Carl Gustaf Hellqvist (1851-1890): Valdemar Atterdag brandskatter Visby 1361 (1882) (2 x 3,3 m)

Hellqvists konstruktion Jøde – I Sverige optræder jødiske navne først i 1600-tallet Familie – alt er tabt – Gifte kvinder havde ikke udslået hår Manden – hat med strud Gravhunde blev først importeret til Sverige i 1700-tallet Valdemar Atterdag – 40 år - barbar Ikke blomsterkasser og urtepotter i middelalderen

Hellqvists konstruktion Manden: Bernt Notkes ”Dødedansen” – Lübeck Bygningerne: Lüneburg og Hildesheim – rådhuset i München (nygotisk stil) Personer – borgere fra München Kritik – historiemaleriet Karl Wåhlin (Nationalmuseet) 1891: Som en scene fra en operaforestilling Selma Lagerlöf – novellerne ”Valdemar Atterdag brandskatter Visby” og ”Osynliga länkar” (1894) – moralsk Visbyborgernes egoisme

Hellqvists konstruktion Budskabet: Grusomme og ondskabsfulde Valdemar Atterdag Vender ryggen til kirken Den korsfæstede Jesus vender kongen ryggen er

Visby 2011

Historiske scenarier - Scenariekompetence som historiebrug Scenario/scenarie – organisering af en række begivenheder til en fortælling om en mulig fremtidig situation. Metoder/fremgangsmåder – engangere eleverne i historisk tænkning.

Eksempler historiske scenarier Historiske spil (ex Saxos Rejse – Global Conflicts …) Rollespil Dilemmaspil (ex 9. april) Historisk værksted Kontrafaktiske metoder Eksperimenter Forholde sig museers tableauer og iscenesættelser Mindesteder

Murens Fald – eksempler på afgørende situationer   August 1989: Ungarn åbner grænsen til Østrig. Hvad nu, hvis det ikke var sket? September-november 1989: DDR-styret gav ikke ordre til at åbne ild mod de såkaldte mandagsdemonstrationer i de østtyske storbyer. Hvad nu hvis 9. november 1989 kl. 18:57: DDR-styrets talsmand Günter Schabowski fortalelse. Hvad nu, hvis det ikke var sket? 9. november 1989 kort før midnat: Oberstløjtnant Harald Jäger, Bornholmer Strasse vælger at åbne grænsen – ikke åbne ild.