Læsning og it 4. klassetrin Lektor Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus Universitet Slides: -> Foredragwww.jeppe.bundsgaard.net

Surfesøgning – er læsning

Surferens faglighed Eks. Hvordan kan det lade sig gøre at fugle kan flyve så langt som fra Afrika til Danmark Jeg vil gerne vide mere om trækfugle. Jeg kigger på og

Fugle-net.dk

Fugleognatur.dk

Forberedelse og navigation Vide noget for at få noget at vide Kunne navigere fra abstrakt til konkret Analysere hvordan en side er bygget op Kunne gennemskue struktur og navigationsmetode

Struktur

Fra abstrakt til konkret – og omvendt Jeg har et konkret spørgsmål – hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori – er mit konkrete spørgsmål en del af det? Dette er internetsurferens altomfattende spørgsmål… Og det er skolens altomfattende opgave!

Sitemap Mål: At kunne forestille sig sitets struktur For at kunne tage stilling til om det giver mening at surfe videre Et sitemap er producentens konception af sitets emne Derfor er det både en læseopgave og en faglig opgave Metode: Tegne sitemaps af andres hjemmesider Tegne sitemaps af egne hjemmesider – og bygge dem.

Navigation Hvad sker der hvis jeg klikker hér? Hvor er jeg nu henne? Hvordan kommer jeg tilbage? Er der områder jeg ikke har fundet, men som jeg kunne have glæde af? Hele tiden: Mon dette site indeholder noget jeg kan bruge?

Navigation – i undervisningen Hvem finder først…? Hvordan gjorde vi? Hvad gjorde vi galt? Hvordan er denne hjemmeside bygget op?

Hvordan læser vi en hjemmeside?

Læsning Tidligere: Lineær læsning fx af skønlitterære tekster, aviser, blade, som omfatter oplevelseslæsning, skimming og nærlæsning, og Informationssøgning fx i leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. som omfatter læsning af indholdsfortegnelse og stikordsregister, overblikslæsning, punktlæsning og fokuslæsning.

Hvordan læser man en hjemmeside? Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

dk

Hvad så I?

um

Hvad så I?

Hvordan orienterer vi os? Hvad husker vi? Hvor kigger vi først?

dk

Orienteringslæsestrategier

VISUEL GRAMMATIK Skærmen er det dominerende sted for skrift Skærmen er en visuel enhed – vi ser skærmen som et billede Den skriftlige tekst skal nu se godt ud Den skriftlige tekst skal organiseres som et billede Den skriftlige tekst på skærmen læses anderledes end den skriftlige tekst på bog ;-) Stadig flere tekster ledsages af billeder. Gunther Kress

VISUEL GRAMMATIK Grammatik Genkommende træk ved en given modalitet som en kultur har produceret (skrift, billede, gestik osv.) Betydende elementer Placering på fladen (top, bund, venstre, højre, midt) Placering i forhold til andre elementer (inden for, uden for, over, under osv.) Afstande Farver, skrifttype og –størrelse osv.

Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? Bogens tekster er oppe-fra-og-ned- orienterede. Man kan skimme og nærlæse. Fra øverst til venstre til nederst til højre. Man kan læse lange tekster Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. Skærmens tekster er centralt orienterede Man kan ofte ’gøre noget’ med dem Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra Man skal ofte vælge tekster fra Osv.

Læseaspekter, surfing At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer. At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc. At kunne forestille sig et ”rum bag et link” dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

Indholdslæsestrategier

Eksempel Tredje klasse skal på tur til Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Eleverne er selv med til at planlægge turen. Sofie, Janne og Søren har hørt at man kan blive ansigtsmalet på Fyrtøjet. Deres lærer viser dem Fyrtøjets hjemmeside og beder dem finde ud af hvor og hvornår det kan ske. De klikker sig ind på Fyrtøjet (

Sofie:Øj, det er efterår. Se bladene falder. Se bøgerne. Janne:Eventyrskolen. (Kører musen op og ned over bøgerne til venstre, de vokser en for en når musen er ovenover dem) Hop, hop, hop… Sofie:Prøv Tommelise (Janne klikker derind. Her er en bog med teksten til og højtlæsning af H.C. Andersens Tommelise). Søren:Nej, det er ikke der (Janne klikker tilbage). Janne:Hvad skal vi så? Sofie:Skal vi prøve nyheder? Janne:Ja, det kan vi godt. Søren:Det skulle jo stå der på sedlen. Janne klikker ind på nyheder. De går i gang med at læse. Efter en tid skroller de siden nedad og bliver utålmodige – der er for meget at læse, og det er for svært. Sofie kalder på læreren.

Surfesøgning fordrer at man… 1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart a. hvad man vil eller skal finde, og b. hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

Læreren kommer gruppen til hjælp: Er der andre ord for ansigtsmaling? Efter lidt diskussion når eleverne frem til sminke. Hvornår bruger man ansigtsmaling eller sminke? Eleverne foreslår: Når man leger, når der er fest, når man spiller teater... Læreren spørger: Hvad kunne man så kigge efter på hjemmesiden? Eleverne kigger igen på siden…

Surfesøgning fordrer at man… 1. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan a. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og c. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

Søren:Dér, under Drama (han peger på et menupunkt i topmenuen). Sofie:Klik på den (Janne klikker, en tekst kommer frem med et billede af en pige der er sminket til skuespil). Søren:SÅ! Nu har vi fundet det! Lærer:Ved I nu, hvad vi skal gøre for at blive ansigtsmalet når vi kommer ind på Fyrtøjet? Sofie:Der, på siden! Nåe… nej. Vi må hellere læse det. Sofie læser teksten højt fra en ende af. Janne overtager, så Søren. De er tydeligvis ved at gå i stå, da Søren ser en adresse og et telefonnummer og herefter en henvisning til at man skal læse videre på to andre sider. De klikker ind på dramorløb og kan her læse om priser og forløb for forskellige klassetrin og om, hvordan man bestiller. Endelig er de ved vejs ende!

Surfesøgning fordrer at man… 1. Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) a. ved at prøve sig frem, og/eller b. ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, vurdere den nære kontekst til et link.

At læse – og at lade være! Navigation er: At vurdere hvad der er bag et link At kunne fravælge tekster – så hurtigt som muligt! At danne sig et hurtigt overblik over en side Hvor er den information jeg forventede at finde? Var det alligevel ikke her? At vurdere informationen Er det nok? Er det for meget? Er det for overfladisk? For svært? Hvordan kommer jeg videre?

At læse (indtil videre…) Læs med formål Hvad er mit formål? Teksterne på nettet er sjældent rettet imod mit læseformål – så jeg skal kun læse det jeg skal bruge – og så videre Læs foreløbigt Løbende vurdere sværhedsgrad, præcision, kvalitet/pålidelighed af oplysninger (var det alligevel ikke her?)

Metoder til at læse og lade være VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad har jeg lært Forberedelse Hvad ved du? Brainstorm, gruppesamtale Mindmap og trædiagram Skriv ned hvad du vil vide Hvad skal du bruge det til? Hvor tror du, du kan finde det?

Undervejs Proces Skriv ned hvor du har været (af gode steder) og hvilke typer tekster der var tale om Leksikon Fagtekst Artikel (om dit emne – eller et andet emne hvor dit emne omtales?) Spørgsmål/svar Diskussion Personlig oplevelse/tilgang Reklame/omtale af vare Hvad du har lært Og hvad du fandt ud af at du manglede at lære (ændr dit formål undervejs)

Forstår du hvad jeg siger? Forståelse Er der ord du ikke forstår? Er der sætninger du ikke forstår? Lad være med at læse noget du ikke forstår! Spørg dine kammerater – og din lærer! Lav en ordbank Fyld på dit mindmap mens du surfer/læser Forklar en kammerat hvad du har læst/lært Learning by teaching Opdager huller i forståelsen

Referencer Hvor kommer din viden fra? At kopiere/plagiere er at stjæle At referere er at give – også til dig selv Kan du stole på dine kilder? Kernespørgsmål ”Hvad ville du sige til hvis nogen skrev af fra dig uden at sige hvor de havde det fra?” ”Hvor stolt er du hvis nogen refererer det du har skrevet?”

Og helt almindelig faglig læsning

Faglig skrivning En vej til faglig læsning

Skrivning i kommunikative sammenhænge Breve til og fra bedsteforældre 4. a skal skrive et brev til en af deres bedsteforældre eller forældre. En del går i gang med krum hals. Men nogle sidder meget hurtigt og kigger ud i luften. Peter siger: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive!”.

Peter har fat i den lange ende For uden en reel kommunikationssituation, så er det meget ofte umuligt at finde på noget at skrive om. Peters lærer må altså skabe en ramme om produktionen af tekst.

Forfra 4. a arbejder med samfundskendskab For at udvikle en dybere forståelse af det samfund de lever i og derigennem blive i stand til at deltage i de demokratiske beslutningsprocesser og til at bidrage til dette samfund. De skal finde ud af hvilke jobs der skal varetages. Efter en fælles brainstorm har de skrevet nogle almindelige jobs op på tavlen. Men læreren siger at der er mange flere. Derfor foreslår hun at eleverne skriver s til deres bedsteforældre og spørger dem hvilke jobs de har haft gennem tiden.

Skrivning med mål Peter skriver på livet løs til alle sine bedsteforældre. To dage senere åbner eleverne deres bokse og går i gang med at læse. Læreren deler tavlen op i fire kategorier:

Læsning med mål Nu skal eleverne sige hvilke jobs de har og hvilke kategorier de findes inden for. De læser deres tekster igen – denne gang skal de finde og kategorisere information

Skrivning med mål Læsning med mål Fokus i læsningen Abstraktion - generalisering Funktionel skrivning og læsning Autentiske situationer Hvorfor er det smart?

Hjemmeside i det små Læreren tager et digitalfoto af tavlen efter timen og skriver oversigten rent derhjemme. Hun lægger oversigten på hjemmesiden. Næste dag skriver eleverne en kort tekst på hver deres side på hjemmesiden. De skriver bl.a. hvad de gerne vil være når de bliver store. Læreren sætter en gæstebog ind på hver af elevernes sider.

Kommunikationen fortsætter Tredje dag sender eleverne endnu en e- mail til bedsteforældrene og forældrene. Med tak for svaret og en link til klassens hjemmeside. Der går et par dage og elevernes gæstebøger bugner efterhånden af kommentarer for forældre og bedsteforældre.

Skrive til interesserede modtagere Genren gives af den autentiske situation Jeg skriver for at kommunikere – ikke for at blive rettet. Hvorfor er det smart?

Eksempel på anden brug af hjemmesider Skrive små bøger auerwww.bundsgaard.net/frankrig/rasmus/dinos auer

Skrive og læse med it: Projektarbejde Et eksempel: Projektarbejde i 2. klasse Rammer: Hvad er et projektarbejde Ældre elever fortæller om projektarbejde Oplæg om faglig læsning ved læsevejleder Eleverne skal udvikle deres læsestrategier og kende til hvilke strategier, man benytter i forbindelse med faglig læsning.

Finde viden Inspiration: Faglig læsning i bøger efter eget valg inspirationsudstilling på biblioteket med fagbøger DanskeDyr.dk Frilaesning.dk Overemnet præsenteres brainstorm, ”det ved vi”, valg af underemne, probemformulering Informationssøgning i udvalgte sider på nettet og i faglitteratur

Fagbog på nettet Eleverne fremlægger deres arbejde ved at skrive en fagbog på nettet. Bogen skal formidle den viden eleverne har fået om deres emne, og der skal sættes flotte billeder ind der kan illustrere det de skriver om.

Fremlæggelse Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle deres klassekammerater om. Til sidst går eleverne på opdagelse i hinandens fagbøger.

Eleverne synliggør deres arbejde og udvikling for sig selv og andre, Lærerne lægger forskellige opgaver ind til forskellige grupper af elever Dygtige elever kan udforme undermenuer og udarbejde flere tekster Svage læsere kan få læst tekster højt på computeren Differentiering og fordybelse

Dybere forståelse af internettet Egen produktion af hjemmesider giver en begyndende forståelse af, hvordan hjemmesider er opbygget og produceret menuopbygningens grenstruktur, de enkelte siders elementer af skrift, billede, interaktivitet osv. Oplevelse af at hjemmesider kan være produceret af børn

At komponere en hjemmeside At komponere en hjemmeside er at komponere en tekst I starten: Et additivt princip: et menupunkt her og så et til der. Med tiden: Hvordan kan stoffet bedst struktureres således at modtageren kan overskue indholdet, navigere på hjemmesiden og bruge den i sine egne projekter. Der er altså tale om to danskfaglige aspekter: modtagerbevidsthed og komposition.

Modtagerbevidsthed Består i at sætte sig i forskellige typer modtageres sted og bl.a. spørge: Hvad skal de bruge min tekst til? Hvad vil de gøre når de kommer til den? Hvordan kan de finde vej (navigere på hjemmesiden)?

Komposition En hjemmeside kan betragtes som et mindmap, kompositionen kan fx foregå ved at tegne et eller flere mindmaps som bliver udgangspunkt for menustrukturen. Øvelsen består i at få organiseret konkrete emner i et lille antal mere abstrakte kategorier.

Et forløb om Grønland 6. klasse. Tværfagligt forløb om Grønland. Praktiske og teoretiske værksteder hvoraf det ene ligger på klassens hjemmeside. Lærerne har på forhånd fundet en række relevante links som i indhold, form og sværhedsgrad dækker spredningen i klassen. Opgaven at orientere sig kort på nogle af de sider der linkes til (højst 15 minutter) at vælge et emne de vil undersøge og fortælle om. Eleverne opretter et undermenupunkt på siden og skriver deres egen tekst om emnet. Således opstår efterhånden klassens egen hjemmeside om Grønland:

Samarbejdsplatform: Dynamitbogen Elever arbejder sammen om at skabe dynamiske lærebøger til hinanden på internettet på tværs af skoler, klasser og årgange.

Dynamitbogen Væsentligste begrundelse Kommunikationssituationen er autentisk At skrive til konkrete modtagere De sociale relationer indgår som integreret del af projektet Der er klare faglige mål som kan nås i den funktionelle sammenhæng

I forløbet indgår Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser Valg af genre og tiltaleform. Informationssøgning og fokusering og problemformulering Skrivning og gensidig responsgivning Løbende publicering og opbygning af hypertekststrukturen.

Læse og skrive med andre modaliteter

Video og billede  Et besøg ved et vandhul  Eleverne tager video/billeder af dyr i vandet, dyr i luften, dyr på jorden  Fx fordelt på forhånd så hver gruppe har en af de tre opgaver

Produkter - eksempler  Videoen klippes med Windows Movie Maker  Billederne sættes ind i Word eller powerpoint til en billedhistorie  Der sættes lyd til billederne med Audacity eller Windows Lydoptager – kan lægges ind i powerpointen

Eller: En troldehistorie  Eleverne laver trolde  Sætter dem op i tableauer  Tager billeder og skriver/indtaler tekster

Fremvisning  Produkterne vises på computeren med headsets, så eleverne kan gå rundt til hinanden og se og høre og grine  Udvalgte produkter vises til forældremødet/klassefesten – og mulighed for at gå rundt og se dem alle i computerrummet  Produkterne kan lægges på nettet sammen med en gæstebog

Andre ideer til foto/video  Eleverne tager et eller flere fotos/videoer med eget eller skolens kamera/mobil:  > det bedste sted hjemme hos mig selv  > eller mit værelse  > eller det farligste sted på min skolevej  > eller mit kæledyr  > mit bedste legetøj  > min familie

Teknik  VadoMobiltelefonWebcam

Tegneserier

Fuldtekstsøgning – er også læsning

Find noget om emuen… Gå på og find ud af hvor hurtigt emu-fuglen kan løbe og hvad den spiser

Google: Fuldtekstsøgning Google I princippet en kopi af hele internettet Finder de sider søgeordene optræder på Læsning af potentiel tekst Søg med nøgleord, ikke emneord

Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i teksten Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Fx: brændehugger, brødkrummer, heks, pandekagehus, Hans, Grethe.. Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gule sider: vvs, læger, speciallæger – madvarer, rejsemål, eventyr, navne

Søgeoperatorer i Google -ordFinder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ordFinder sider med stave ord, stave-ord og staveord. ”flere ord”Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge Jeg * ikke* repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Jeg har ikke, jeg tror ikke osv. 1450…1470Finder sider hvor et tal i intervallet 1450 til 1470 findes site:urlFinder alle sider på hjemmesiden med adressen url +/AND… behøves ikke i Google, for det er underforstået

Fragmentlæsning

At vælge fra og måske til Fragmentoverblikslæsning for at vælge fra for at finde nye søgeord Fragmentlæsning for at vælge til ved at vurdere en potentiel tekst

Var det det jeg søgte? Overblikslæsning Fokuslæsning Skimning Nærlæsning Læsning af layout, design, struktur, professionalisme Kritisk læsning

Vurderingsprocessen En forberedelsesfase hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse. En overbliksfase hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag. En nærmere undersøgelse hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: Omfang, æstetisk fremtrædelse, tekstens fokus, overskuelighed, og tilgængelighed.

Spørg eksperten Hvor gamle bliver emu-er?

Læseaspekter, fuldtekstsøgning Læse en potentiel tekst Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning Overblikslæsning Fokuslæsning Kritisk læsning

Den typiske fuldtekstsøger forbereder ikke sin søgning, søger med ét eller to søgeord, vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere, læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af, forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål, lader sig let aflede, begynder ofte at surfesøge efter oplysningerne, er ikke opmærksom på modstridende oplysninger og opgiver efter forholdsvis kort tid.

KILDEKRITIK KOMMUNIKATIONSKRITISK KOMPETENCE

Anna/Anne Franks dagbog Anna Frank skrev dagbog mens hun gemte sig på et loft med sin familie. Dagbogen blev fundet og udgivet af hendes far i Vi vil gerne vide mere om den…

Er det troværdige sider?

Og hvad med denne?

ISLAM OG TØRKLÆDER Et emne om ligestilling. Kasper, Jonas og Ida: Islam og kvinders brug af tørklæder. Eleverne søger på Google og finder en side som de synes præsenterer sagen meget godt, så de kopierer en del af teksten og sætter den ind i deres opgave. Der står: ”Den kvinde som udstiller sit hår betragtes både som uren og som shalmuda (ludder) og er selv skyld i overgreb mod hende, ja hun har selv lagt op til det, og er dermed den, som bærer ansvaret.”

HVEM SIGER DET? Grundige elever klikker på linket "Hvem er vi?" og læser bl.a. 'islaminfo.dk' er opbygget af en kreds af danske eksperter i islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. En del artikler er lagt ud til kommentatorer i udlandet. Vidensbasen er tilrettelagt i emner, så informationerne er let tilgængelige for skoleelever og studerende, der fx skal skrive specialer, samt alle, som ønsker regulær information på et sagligt grundlag. Tekster fra muslimske foreninger er lagt ud på siden uredigerede og uden ændringer. Videnskabelige artikler om Koranen og islamisk historie er baseret på den historisk kritiske metode. Religiøse synspunkter er lagt til side.

RESUME Eleverne skriver i deres opgave: ”Islaminfo.dk er en side skrevet af danske eksperter i islam der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Det er derfor rigtigt hvad der står på siden.”Islaminfo.dk

Danskkultur og islaminfo

EN METODE Metafor Deixis Modalitet

OG EN BILLEDANALYSE…

Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?