Socialtilsyn Midt SL februar 2016. Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Socialtilsyn Midt Informationsarrangement Januar 2014.
Advertisements

Socialtilsyn Midt Dialogforum Midtjylland mandag den 16. september 2013.
CFU’s målsætning: - Forebygge kriminalitet og uacceptabel adfærd hos familier og unge med komplekse udfordringer. - Fremme familiernes muligheder og egenforsørgelse.
Kulturforandringer i Børn og Unge Kulturforandring i hele Børn og Unge Hvad går det ud på? Kulturforandring i Område Skanderborgvej og Viby lokaldistrikt.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
Indberetning til Tilbudsportalen Sociale tilbud Undervisning Socialtilsyn Nord Februar 2015.
Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner Samarbejds- modeller - der har vist sig at fungere i praksis.
Dagplejepædagogens rolle som garant for den pædagogiske kvalitet i dagplejen FOAs bud på at styrke dagpleje- pædagogernes fagområde og arbejdsvilkår Nyborg.
OPLÆG DSOG` S EFTERÅRSMØDE ”-vi vil fokusere på hvilke muligheder vi har for at støtte op om kvinder/par i Danmark som ikke vælger at få en abort.
Sene aborter i Danmark Jannie Dalby Salvig Medlem af abortankenævnet.
Emner: Store barrierer og lille erhvervsevne hvordan håndterer vi de situationer? Personlig assistance og fleksjob Hjælpemidler. LAB/SEL. - ligheder.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
S perleder Sammen om sport Et 3-årigt projekt støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ʊ.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Program for mødet Kl : Velkomst Kl : Introduktion til lovændringen og de særlige opmærksomhedspunkter v/ Socialstyrelsen Kl : Særlige.
Oplæg om DUKH - retssikkerhed Specialcenter Kornvangen 29. oktober 2014 Faglig leder og socialfaglig konsulent Hanne Petersen.
Undervisningsdag om borgere med svære spiseforstyrrelser Formål Baggrund Program.
Modelprojekterne KVIS og KVIK KVIS Koordineret virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere match 2 KVIK Koordineret virksomhedsrettet indsats for.
Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.
CSR - HR Beskæftigelsesrådets handicapkonference december 2008  Præsentation af Coop/CSR  Erfaringer med ansættelse af personer med.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Rusmiddeltest
Voksenansvar for anbragte børn og unge Voksenansvar
Paradokser og Dilemmaer
Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Ungdommens Folkemøde
Præsentation af resultaterne fra
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Program for Netværksdage onsdag d. 23.november 2016
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Voksenansvar overfor anbragte børn og unge Afværgehjælp
- for samarbejdspartnere
DUBU Superbrugerrollen
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Alle typer døgninstitutioner Private opholdssteder
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Uddannelsesplanen.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Alarm- og pejlesystemer
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Tro på dig selv - det gør vi
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Balkortmetoden De enkelte grupper/funktioner vurderer kvaliteten af deres vigtigste samarbejdsrelationer De vigtigste samarbejdsrelationer tegnes med tusch.
Kursus for nye efterskoleledere

Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
Inklusion i Folkeskolen
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Samarbejdet mellem UU, Studievalg og eVejledning
Socialtilsyn Hovedstaden Oplæg for medlemmer i SL den
Tendenser i forældresamarbejdet
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Skolebestyrelsens dialogmøde 2008 Kom og mød din skolebestyrelse
Ledelsesevaluering.
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Børne- og Familieafdelingen
Vejen til plejebolig - en sammenhængende digital brugerrejse
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Grundkursus i at være plejefamilie
Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2018.
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Grundkursus i at være plejefamilie
Præsentation af fælles proces myndighed og Familiehus
Præsentationens transcript:

Socialtilsyn Midt SL februar 2016

Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der er trygge, sociale tilbud til de mest udsatte borgere i Danmark Vi sikrer faglighed og kvalitet på sociale tilbud til de mest udsatte borgere i Danmark

Tilsynspolitik: Fokus Kontrol: Socialtilsynene vil påse, at forudsætningerne for den givne godkendelse fortsat er til stede, og sikre at gældende lovgivning overholdes Kvalitet: Socialtilsynene vil påse, at de sociale tilbud i praksis tilbyder en ydelse svarende til det, der fremgår på Tilbudsportalen Udvikling: Socialtilsynene vil rådgive og vejlede, så rammer og indhold i de sociale tilbud løbende udvikles i overensstemmelse med borgernes behov

Kvalitetsmodellens 7 temaer Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse/familiestruktur og familiedynamik Kompetencer Økonomi Fysiske rammer Yderligere kriterier og indikatorer…

Kvalitetsmodellen om tema 1: Uddannelse og beskæftigelse Et centralt formål med indsatser i forhold til børn og unge er at understøtte barnets eller den unges skolegang, mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Det er væsentligt, at plejefamiliens indsatser er rettet imod dette formål og understøtter, at barnet får en god skolegang socialt og fagligt med henblik på at understøtte paratheden, mulighederne og vejen til uddannelse og/eller beskæftigelse. Desuden er det vigtigt, at plejefamilien indgår aktivt i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for barnets eller den unges uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.

Kvalitetsmodellen om tema 2: Selvstændighed og relationer Et mål med indsatsen i plejefamilier er at bidrage til, at barnet i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og får opbygget kompetencer til at leve et selvstændigt voksenliv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at plejefamilien medvirker til, at barnet sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i relationer og fællesskaber, og at barnet opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i sociale relationer og netværk kræver. Det er væsentligt, at plejefamiliens indsats er rettet mod dette mål, og at det afspejles i plejefamiliens adfærd, dagligdag og familieliv samt i åbenhed mod og involvering i det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for barnets eller den unges selvstændighed og relationer, at plejefamilien i overensstemmelse med barnets handleplan og de aftaler, der er indgået, understøtter barnets kontakt og samvær med forældre, søskende, øvrig familie, og netværk.

Kvalitetsmodellen om tema 3: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i en plejefamilie, at plejefamiliens indsats medvirker til at sikre barnets trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for det barn eller de børn, der er anbragt i plejefamilien. Det er væsentligt, at plejefamilien kan redegøre for, hvordan de kan imødekomme barnets behov og bidrage til at, de mål, der er opstillet for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås. Plejefamilien skal som væsentlige, overordnede elementer af kvaliteten respektere og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien, og understøtte barnets fysiske og mentale sundhed.

Kvalitetsmodellen om tema 4: Familiedynamik og familiestruktur Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø. Det indbyrdes samspil i familien er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling. Familiestruktur omfatter bl.a. samlivsforhold, antal egne og sammenbragte børn, beskæftigelsesforhold samt støtte fra familie og nærmiljø. Familiedynamik omfatter bl.a. samspil, relationer, kommunikation..

Kvalitetsmodellen om tema 5: Kompetencer Det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de menneskelige og faglige kompetencer, der er nødvendige i forhold til den opgave, som plejefamilien skal varetage, så barnet sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Dette omfatter blandt andet at kunne etablere tilknytning og at kunne opdrage samt give omsorg til et barn med behov for særlig støtte, at kunne anerkende og rumme barnet med dets baggrund og at kunne være en aktiv deltager i et samarbejde med andre, der er involveret i samarbejdet omkring barnet.

Kvalitetsmodellen om tema 6: Økonomi Det er væsentligt, at plejefamilien har økonomiske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse f.eks. i forhold til familien bolig og fysiske rammer. Socialtilsynet skal især være opmærksom på, om der er sket eller er risiko for væsentlige ændringer i familiens økonomi, der har betydning for familiens økonomiske situation og forudsætninger for at have den fornødne kvalitet.

Kvalitetsmodellen om tema 7: Fysiske rammer De fysiske rammer udgør rammen om livet i plejefamilien og om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede i forhold til plejefamiliens opgave og barnets behov, f.eks. i forhold til at understøtte barnets mulighed for at opretholde sociale netværk og sikre barnets ret til privatliv. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude giver barnet relevante udfoldelsesmuligheder og tilgodeser barnets særlige behov og interesser.

Godkendelsen Som plejefamilie er det vigtigt, at man overholder den godkendelse, man har fået. Når kommuner kontakter jer for at få placeret et eller flere børn, som ligger uden for jeres godkendelse, så skal I kontakte tilsynet for ansøgning om ændring af godkendelsen. OBS I kan ikke sige ja til opgaven inden I har fået sådan en ændring af godkendelse. I kan blive tvunget til at skulle give den eller de anbragte børn fra jer igen og i værste fald risikerer I jeres generelle godkendelse, hvis I har handlet i ”ond tro”.

Dispensationsadgang P.t. kan dispensationsmuligheden i bekendtgørelsens § 6, stk. 3 ikke anvendes, fordi Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse 74/15, hvori det fastslås, at lov om socialtilsyn ikke giver hjemmel til en sådan fravigelse af godkendelse. Der er med andre ord tale om en ”ulovlig” bestemmelse i bekendtgørelsen, som fastsat af Ministeriet. Socialtilsynene forventer, at hjemmel indsættes i loven ved førstkommende ændring af lov om socialtilsyn.

Eksempler på fagdrøftelser med plejefamilier Kan tilsynene kræve, at man tager grundkurset, når man eksempelvis er uddannet pædagog eller socialrådgiver og har mange års relevant erfaring? Kan tilsynene kræve økonomiske oplysninger om eksempelvis ægtefælles virksomhedsdrift? Kan tilsynene kræve at se kopi af kørekort? Kan tilsynene indhente en straffeattest? Kan tilsynene indhente lægeoplysninger?

Spørgsmål?