1 Aktuelle temaer og udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Allerød Kommune Seminar for Det lokale Beskæftigelsesråd og Udvalget for Kultur, Beskæftigelses og Erhverv i Allerød Kommune Den 13. maj 2009 Oplæg v/ partner Lars Buchholt Pedersen, mploy A/S

2 Program for den 13. maj 2009 Kl Velkomst v./ formand for LBR, borgmester Erik Lund Kl Kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen – og strategiske perspektiver v./ Lars Buchholt Kl Pause Kl Input til strategier for de kommende års beskæftigelsesindsats i Allerød Kommune 1) Håndtering af den aktuelle ledighedsstigning/ arbejdskraftreserven 2) Ungeindsatsen 3) Sygedagpengeindsatsen Kl Afrunding på seminaret Kl Frokost

3 Formål med dagen  Et fælles billede af status for beskæftigelsesindsatsen i Allerød  En fælles drøftelse og identificering af centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder, herunder som følge af kommunaliseringen  En drøftelse af hvad ministerens udmeldte mål betyder for de kommende års beskæftigelsesindsats  En drøftelse af indsats og strategier for den borger- og virksomhedsrettede indsats – med henblik på input til beskæftigelsesplan 2010

4 Kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen

5 Hvorfor kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen  Det sidste trin i en flerårig proces frem mod et enstrenget system – ”Flere i arbejde” (harmonisering af lovgivning og samarbejds- forsøg), ”Kommunalreformen (jobcentre og pilotcentre) – nu kommunalisering  Formålet med et enstrenget system er ” at fokusere indsatsen og udnytte ressourcerne mere optimalt”  Gevinster, som ønskes realiseret:  Optimering af indsatsen via fokuseret ledelse (politisk og administrativt) og minimering af dobbeltadministration  Frigøre ressourcer til den borger- og virksomhedsvendte service  Skabe en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats overfor både forsikrede og ikke forsikrede ledige  En beskæftigelsesindsats der afspejler de lokale forhold

6 Kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen - hvad ændres og hvad ændres ikke  Jobcentrene bliver kommunale – den statslige del af indsatsen overgår til kommunerne 1. august 2009  Myndighedsansvaret for den statslige indsats og det statslige personale flyttes til kommunerne  Budget og udgifter til indsatsen for de forsikrede ledige flyttes til kommunerne (1. januar 2010)  A-kassernes opgaver og roller ændres ikke  Arbejdsmarkedets parters rolle ændres ikke – (dog lovgives om sammensætning af formandskabet i LBR)  Økonomistyringen og de økonomiske incitamenter i indsatsen for forsikrede ledige ændres i forbindelse med at kommunerne overtager det økonomiske ansvar 1. jan. 2010

7 Finansiering

8 Finansieringsmodellen – overordnet  Finansieringsmodellen træder i kraft fra 1. januar 2010  Formålet med modellen er at kommunerne kompenseres for faktiske udgifter – men at de også har et klart incitament til at føre en aktiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige – indsats og resultater skal kunne betale sig  Finansieringsmodellen regulerer følgende udgifter:  Udgiften til dagpenge  Udgiften til køb/drift af aktivering  Udgiften til drift af jobcentrene (personale, husleje, IT mv.) - overføres til kommunerne via kommunens bloktilskud

9 Finansiering af dagpenge (I) Refusion og nedtrapningsmodel  Statens refusionen til dagpengemodtagere er 75 pct. til ledige i aktivering og 50 pct. til passivt ledige  Incitament til aktiv indsats for de forsikrede ledige  75 / 50 pct. mindsker risiko for kommunen  Kommunen friholdes for at betale dagpenge i de første 18 uger af ledigheden i 2010 (nedtrappes til 4 uger i 2013)  Nedtrapningsmodel for kommunens friholdelse for dagpenge  2010: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 18 uger  2011: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 12 uger  2012: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 8 uger  2013 og frem: Staten giver 100 pct. refusion for dagpenge de første 4 uger

10 Finansiering af dagpenge (II) Beskæftigelsestilskud, budgetgaranti og forsikring  Kommunen betaler et månedligt bidrag til statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge - bidraget er afhængigt af:  Antallet af forsikrede ledige  I hvilket omfang de forsikrede ledige er i aktive tilbud: Jo mere aktivering, des lavere bidrag  Kommunen modtager et beskæftigelsestilskud, der dækker nettoudgiften efter refusion til dagpenge og aktivering.

11 Finansiering af dagpenge (III) Beskæftigelsestilskud, budgetgaranti og forsikring  Budgetgaranti – hvis de forudsatte økonomiske rammer ikke passer  Midtvejs i tilskudsåret og efter tilskudsåret reguleres tilskuddet efter ledighedsudviklingen i landsdelen  Forsikringsordning – hvis mange arbejdspladser nedlægges på én gang  Der suppleres med en særlig tilskudsordning for kommuner med kraftigt stigende ledighed  Målrettes kommuner, hvor ledigheden stiger 5 procentpoint mere end landsdelens gennemsnitlige ledighed

12

13 Køb/drift af aktivering  Udgifter til vejledning, sagsbehandling, det individuelle kontaktforløb, jobplaner og administration i øvrigt, afholdes af kommunen  Øvrige driftsudgifter til aktivering refunderer staten 50 pct. – inden for et rådighedsbeløb på kr. pr. helårsperson  Ved nogle aktiveringsudgifter gives en højere refusion:  Løntilskud refunderes med 75 pct. af udgiften  Voksenlærlinge refunderes med 100 pct. af løntilskuddet  Jobrotationsydelse refunderes med 100 pct. af udgiften.  Kommunen kan opnå 50 pct. refusion på køb af andre aktører – både til aktive tilbud og til at løse sagsbehandlingsopgaver

14 Stærkere statslige styring

15 Stærkere statslig styring  Der bygges videre på principperne i det nuværende styringssystem – lovgivning, økonomiske incitamenter, dialogproces mellem beskæftigelsesregion og jobcentre  Økonomiske incitamenter på alle ydelsesområder, herunder højere refusion, når borgere er i aktive tilbud og krav om rettidighed  Lovkrav om indsats, metoder, IT-registrering, dokumentation m.v.  Mulighed for ”indgreb” fra beskæftigelsesregionen i situationer med resultatproblemer  Nye styringsredskaber:  Beskæftigelsesregionerne styrkes – bl.a via flere medarbejdere  Hyppigere dialog og mere intensiv opfølgning  Rådgivningsfunktion i beskæftigelsesregionerne  Øget fokus på metodeudvikling, erfaringsudveksling, forsøg m.v.

16 Styring af beskæftigelsesindsatsen (I)  Statslige rammeudbud af dele af beskæftigelsesindsatsen  Målrettet områder med resultatproblemer  Kan både være obligatoriske og frivillige at anvende  Beskæftigelsesministeriet kan fastlægge krav til kommunale udbud for at sikre tværgående hensyn i indsatsen  Beskæftigelsesministeriet kan fastlægge krav til kommunale udbud for at sikre et attraktivt og ubureaukratisk marked for andre aktører  Kommunerne har ansvaret for IT-understøtningen – ministeriet kan stille krav til brugen af IT-værktøjer  Jobindsats.dk, jobnet.dk og tilmeldingsmodulet bibeholdes i Beskæftigelsesministeriet regi

17 Styring af beskæftigelsesindsatsen (II) Et element i lovforslaget vedrører plan- og budgetprocessen på beskæftigelsesområdet samt partssamarbejdet: 1. Udarbejdelse af beskæftigelsesplan og resultatrevision  Beskæftigelsesregionerne skal inddrages i udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen forud for fremlæggelsen i kommunalbestyrelsen  Begge planer skal drøftes på møde i kommunalbestyrelsen 2. Borgmesteren skal være formand for LBR  Varetages beskæftigelsesindsatsen i et stående udvalg, kan udvalgsformanden overtage formandskabet af LBR for borgmesteren

18 Udfordringer og muligheder ved kommunaliseringen

19 Kommunaliseringen – og perspektiver for beskæftigelsesindsatsen  Sammentænke politikområder: Kommunaliseringen øger mulighederne for at sammentænke indsatsen i forhold til andre kommunale opgaver og politikområder  Investeringstænkning: Kommunalisering og udfordringerne på arbejdsmarkedet øger potentialet og mulighederne  Fokus på at håndtere udfordringer på kort og langt sigt  Kommunen som arbejdsgiver  Samarbejde – jobcenteret kan ikke løse udfordringer alene  Fokus på aktiv indsats og de rette tilbud: Leverandørstyring  Det sammenhængende arbejdsmarked på tværs af kommunegrænser  Statslig styring på beskæftigelsesområdet  Organisatoriske fordele

20 Potentielle udfordringer og ”bekymringer”  Risiko for at kommunerne lukker sig om sig selv  arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænsen  udfordringer kræver indsats og samarbejde på tværs af kommunerne  Risiko for manglende fokus på regionale og landsdækkende udfordringer og mål i beskæftigelsesindsatsen  Risiko for fokus på kortsigtede (økonomiske) gevinster – og mindre fokus på det længere sigt og de problemer som kræver flerårig indsats og investering  Risiko for at beskæftigelsesindsatsen taber i konkurrence med de andre kommunale politikområder  Risiko for stor fokus på optimering af kommunal økonomi – og mindre fokus på beskæftigelsespolitiske resultater  F.eks. i forhold til prioriteringen af aktive tilbud – hvilken økonomi vil man stille til rådighed og hvad betyder det for kvalitet og effekt  Investeringsvillighed i forhold til opkvalificering

21 Beregningseksempler på økonomiske udfordringer og gevinster i Allerød Kommune (II)  Hvis antallet af dagpengemodtagere i kommunen som forventet fordobles i 2009, vil udgifterne til dagpenge stige med ca. 26,4 mio. kr. Desuden vil skatteindtægterne falde med ca. 14,6 mio. kr  Hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunen stiger med 10 pct. i 2009, vil de offentlige udgifter til kontanthjælp stige med ca. 1 mio. kr. Desuden vil de offentlige skatteindtægter falde med ca. 0,8 mio. kr.  Kommunens andel af de stigende udgifter til dagpenge vil afhænge af finansieringsmodellen i forbindelse med kommunaliseringen den 1. august I skatteprovenu skønnes kommunen at miste ca. 3,5 mio. kr. årligt.  Kommunens andel af de stigende udgifter til kontanthjælp skønnes at udgøre ca. 0,5 mio. kr. I skatteprovenu skønnes kommunen at miste ca. 0,2 mio. kr. årligt.

22 Input til strategier for de kommende års beskæftigelsesindsats i Allerød Kommune

23 Beskæftigelsespolitiske udfordringer – på kort og længere sigt

24 Beskæftigelsesregionens prognose for beskæftigelsen i perioden

25 Hvad betyder konjunkturomsvinget for den lokale beskæftigelsesindsats på kortere sigt?  Ledigheden stiger markant (…fra et historisk lavt niveau)  Nye målgrupper for beskæftigelsesindsatsen  ”Rummeligheden” i virksomhederne kommer under pres:  Vender nogle af de svageste grupper (igen) tilbage til ledighed?  Sygemeldte – og fastholdelsesindsatsen?  Fleksjobvisiterede  Praktikpladser  Flere førstegangssøgende kan ikke få arbejde, herunder dimittender  Bliver nogle grupper hårdere ramt – seniorer, etniske grupper?  Virksomhedssamarbejdet skal justeres?  Hvilke brancher og virksomheder rammes af konjunkturen - off/prv  Faglig og geografisk mobilitet – nye mønstre  Samarbejdsaftaler?  Omlægning af den aktive indsats  Hvilke tilbud og fokus skal der til i den aktive indsats for at skabe resultater?

26 Stigende ledighed på kort sigt - mangel på arbejdskraft på lidt længere sigt -

27 Ændringen i antallet af unge, erhvervsaktive og ældre i Allerød fra

28 Den demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken i Allerød og udviklingen i beskæftigelsen hvis væksten er på samme niveau som i de sidste knap 30 år

29 Andelen af arbejdspladser i Allerød, hvor de ansatte er over 55 år fordelt på brancher beskæftigede borgere over 60 år i Allerød!

30 Antallet af offentlig forsørgede i Allerød fra januar 04 til februar 09

31 Antallet af offentlig forsørgede i procent af 16-66årige i Allerød i marts 09, fordelt på ydelser.

32 Kan lavkonjunkturen bruges positivt til at forberede næste højkonjunktur?

33 Input til strategier for de kommende års beskæftigelsesindsats i Allerød Kommune

34 Drøftelse af udfordringer, mål og strategier på tre indsatsområder  Håndtering af den aktuelle og kommende stigning i ledigheden – arbejdskraftreserven (ministerens mål 1)  Ungeindsatsen (ministerens mål 3)  Sygedagpengeindsatsen (ministerens mål 2)

35 Håndtering af den aktuelle og kommende stigning i ledigheden – arbejdskraftreserven (ministerens mål 1)

36 Udviklingen i ledigheden i Allerød fra januar 04 til marts 09

37 Hvilke grupper er ramt af den stigende ledighed? - stigningen i antallet af (brutto)ledige i Allerød fra marts 08 til marts 09 (I alt 33 pct. stigning)

38 Hvor stiger ledigheden i Allerød? - Tilgangen af ledige fordelt på a-kasser fra juni 08 til marts 09

39 Ledigheden fordelt på a-kasser i marts 09

40 Ministerens mål 1 for Indsatsområde: Styrket indsats for at virksom- hederne får den arbejdskraft, de har behov for ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt”

41 Arbejdskraftreserven i Allerød fra januar 06 til marts 09

42 Udviklingen i arbejdskraftreserven i Allerød og øvrige kommuner fra mar 08 til mar 09.

43 Hvordan begrænses tilgangen til arbejdskraftreserven i Allerød – udviklingen i arbejdskraftreserven og antallet af bruttoledige (forskudt 3 måneder frem i tid)

44 Fokus i ft. arbejdskraftreserven  Arbejdskraftreserven er fortsat begrænset, men den kommer under pres p.g.a. konjunktursituationen  To vigtige tilgange til arbejdskraftreserven  Forebygge tilgangen til arbejdskraftreserven (sætte prop i)  Nedbringe størrelsen af arbejdskraftreserven (sikre afgang)  Strategien i 2009 og 2010 kan med fordel planlægges i ft. både at forebygge tilgang og sikre fortsat afgang fra arbejdskraftreserven

45 Fokus i forhold til nyledige og arbejdskraftreserven  Udfordringer i ft. at forebygge tilgangen:  Flere bliver ramt af ledighed  Stort flow ind og ud af jobcentret – flere skal håndteres i opstart  Dominans af særlige grupper - unge, ufaglærte, mænd, m.fl.  Dominans fra visse a-kasser - 3F, HK, byggefagene, TiB, Metalarbejdere, NNF m.fl.  Udfordringer i ft. sikre afgangen:  Dominans af særlige grupper – kvinder, ældre forsikrede ledige, unge kontanthjælpsmodtagere, indvandrere m.fl.  Dominans fra visse a-kasser – 3F, HK, Kristelig a-kasse m.fl.  Fælles udfordring:  Mindre træk fra arbejdsmarkedet i form af job der opslås  Skift i sammensætningen af job – brancher, funktioner, geografi  Ikke altid umiddelbar sammenhæng mellem job og de lediges kvalifikationer og tidligere joberfaringer

46 Fokus og virkemidler i indsatsen?  Synliggørelse af flest mulige job:  Lokalt, regionalt og på landsplan  Job indenfor flest mulige brancher, funktioner og jobområder  Tidlig indsats og aktiv line med fokus på:  Job og jobåbninger  Hurtig afklaring  Målretning af CV’er og jobsøgning  Faglig og geografisk mobilitet  Understøtte den enkelte i at søge bredt – fagligt og geografisk  Rådgivning om jobskift – brug af eksisterende kompetencer og erfaringer indenfor andre brancher og jobområder  Opkvalificere ufaglærte ledige mod gode jobområder  Mv.  Samarbejde på tværs af jobcentre og med a-kasser

47 Drøftelse af elementer til en strategi  Hvad skal en strategi for arbejdet med de nyledige indeholde:  Hvor tidligt skal der sættes ind i ft. nyledige?  Hvad skal der være fokus på i den tidlige kontakt?  Er der grupper der skal prioriteres særlig højt i en tidlig indsats?  Hvem skal der samarbejdes med hvis det skal lykkes?  Forslag til aktiviteter og initiativer i forhold til indsatsen for de nyledige? Hvilke initiativer kan LBR/udvalg/jobcenter tage?

48 2. Ungeindsatsen

49 Ministerens mål 3 for Indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 begrænses mest muligt”

50 Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Allerød

51 Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere (ministermål 3) i Allerød fra januar 06 til marts 09

52 Udvikling i antallet af unge forsørgelsesmodtagere (ministermål 3) i Allerød mv. mar 08 til mar 09.

53 Hvor stor en andel af de unge er på offentlig forsørgelse? - marts 09

54 Udviklingen i unge kontanthjælpsmodtageres afstand til arbejdsmarkedet i Allerød

55 Andelen af børn som har en svag hjemmebaggrund Svag hjemmebaggrund er familier, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1)Forældrene lever ikke sammen, 2)Ingen af forældrene har uddannelse ud over folkeskolen, 3)Mindst én af forældrene har i 2006 haft en overvejende del af sin indkomst fra kontanthjælp eller førtidspension.

56 Andelen af unge, der afsluttede folkeskolen i 2006, som forventes at opnå en uddannelse inden for hhv. 10 og 25 år.

57 Hovedtyper af ledige unge (maj 2008) 31% 26% 20% 8% 15%

58 Udfordringer i forhold til de unge  Flere ledige unge og det bliver vanskeligere at finde nye job til de unge  Behov for at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse  Udfordringer:  De unge rammes hårdt af lavkonjunkturen  Stigende ledighed blandt unge ufaglærte – særligt unge der har været ansat i industrien, bygge og anlæg, mv.  Gruppen af unge i jobcentret bliver mere sammensat – fra den arbejdsmarkedsparate og velfungerende ufaglærte unge til den unge med massive problemer  Virksomhedernes efterspørgsel efter de ufaglærte unge falder – kort sigt pga. konjunktur på lang sigt pga. strukturel udvikling  De unge i jobcentret er ofte ikke uddannelsesmotiverede  Vil virksomhederne åbne for indslusnings- og oplæringspladser for de unge?

59 Fokus og virkemidler i indsatsen? Vigtigt med fokus på:  at sikre en indsats der favner fra de velfungerende unge til de unge med massive problemer  at synliggøre aktuelle og fremtidige job for de unge  at forhindre, at unge nyledige får langvarig ledighed  at rådgive og kanalisere de unge over i områder med mange jobåbninger  at motivere til og understøtte de unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse  at målrette de unges uddannelsesvalg mod de fremtidige mangelområder  samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om indslusningsforløb og lære- og praktikpladser for unge  samarbejde med uddannelsesinstitutioner, UU, andre forvaltninger i kommunen, a-kasser m.fl.

60 Drøftelse af elementer til en strategi  Hvad skal en strategi for ungeindsatsen indeholde?:  Er der problemstillinger i forhold til bestemte grupper af unge som skal prioriteres i indsatsen i 2009 og 2010?  Hvad kan bringe gruppen af svage unge tættere på job eller uddannelse?  Er der behov for at udvikle samarbejdet om ungeindsatsen? I givet fald i forhold til hvem og om hvad? F.eks. ift. folkeskolen, UU, jobcentret, andre kommunale forvaltninger ( socialforvaltningen og børn og unge), uddannelsesinstitutioner, behandlingstilbud, m.fl.  Hvordan kan virksomhederne involveres i ungeindsatsen – offentlige og private?  Forslag til aktiviteter og initiativer i ungeindsatsen? Hvilke initiativer kan LBR/udvalg/jobcenter tage?

61 4. Sygefraværsindsatsen i Allerød Kommune

62 Ministerens mål 2 for Indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet ” Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før”

63 Udviklingen i antallet af berørte og varigheden af sygedagpenge i Allerød

64 Udviklingen i antallet af langvarige sygedagpengeforløb (+26 uger) i Allerød

65 Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger fra januar 08 til januar 09

66 Hvorfor stiger sygefraværet?  Højkonjunktur øger sygefraværet - stor betydning  Travlhed på arbejdsmarkedet giver flere fysiske og psykiske sygemeldinger - stor betydning  Flere får adgang til sygedagpenge – nogen betydning  Nybeskæftigede er syge oftere og længere end øvrige beskæftigede - mindre betydning  Lovændringer giver længere forløb. Flere får forlænget deres forløb udover 52 uger og færre går på førtidspension - stor betydning  Flere får sygefravær som følge af det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Der er dog også tale om, at de psykiske sygdomme italesættes mere end tidligere - nogen betydning.  De ledige er syge oftere og længere end tidligere - nogen betydning.  Nedsat fokus i sagsbehandlingen fra 2. halvår 2006 til 4. kvartal 2007 har efter alt at dømme givet længere forløb – nogen betydning.

67 Det branchefordelte sygedagpengefravær i Allerød i 2007

68 Hyppighed og varighed af sygedagpengeforløb i Region Hovedstaden og Sjælland i 2008

69 Karakteren af sygedagpengefraværet i Allerød i fordelt på a-kasser

70 Sygefraværet fordelt på diagnose- grupper – gennemgang af sager

71 Sygedagpengemodtageres diagnoser fordelt på køn, alder og herkomst, 2008

72 Temaer i den nye lovgivning 1) Sygefravær skal forebygges 2) En tidlig indsats er afgørende 3) Aktiv under sygemelding 4) Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen

73 Aktiv under sygemelding (I)  Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom  Fokus på muligheden for gradvis tilbagevenden eller delvis raskmelding  Udgangspunktet er gradvis tilbagevenden medmindre det konkret vurderes, at det ikke er realistisk  Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte  Alle kan få tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud  Den syge får pligt til at tage mod tilbud  Sygemeldte med job kan ikke få løntilskud, men delvis raskmelding  Mentorordning gøres mere fleksibel – støtte ud over arbejde  Ledige sygemeldte kan fortsætte i aktiveringstilbud

74 Aktiv under sygemelding (II)  Statens refusion til kommunerne lægges om:  65 pct. hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt eller i et tilbud i minimum 10 timer i ugen  35 pct. hvis den sygemeldte ikke er i tilbud eller delvist raskmeldt  Gælder efter 4. syge uge  Kommunen finansierer fortsat den fulde udgift fra og med 53. uge  Jobcentrene får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen  Myndighedsopgaver skal kunne udføres af anden aktør

75 Fokus og virkemidler i ft. sygefraværet Vigtigt at:  fastholde det eksisterende fokus på området  sikre implementering af ny lovgivning  tidlig indsats – hvornår og med hvilket fokus  den aktive linie – hvem skal have tilbud, hvad skal være indholdet, hvem kan levere tilbud, brug af delvis raskmelding som det primære redskab mv.  fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for sygemeldte – tidlig indsats, delvis raskmelding, kontakt til virksomhederne, mv.  udvikling af samarbejdet om sygefraværsindsatsen – hvad skal der samarbejdes om, hvem skal der samarbejdes med mv.  holdninger til sygefravær – hvordan kan der arbejdes med at ændre holdninger til sygefravær  valg af afgrænsning i forhold til forebyggelsesindsatsen

76 Drøftelse af elementer til en strategi  Hvad skal en strategi for arbejdet med sygefraværsindsatsen indeholde:  Hvordan sikres der flere delvise raskmeldinger?  Hvad bliver vigtigt når de syge skal deltage i aktive tilbud?  Hvordan kan der arbejdes med holdninger til sygefravær?  Skal der arbejdes med forebyggelse i forhold til nogle af de arbejdspladser der leverer særlig mange sygemeldte?  Er der behov for at udvikle samarbejdet om sygefraværsindsatsen? – i givet fald i ft. hvem og om hvad?  Forslag til aktiviteter og initiativer i forhold til sygefraværsindsatsen? Hvilke initiativer kan LBR/udvalg/jobcenter tage?

77 Opsamling

78 Proces for beskæftigelsesplanen  25. maj: Beskæftigelsesplanen indsendes til Beskæftigelsesregionen  12. juni: Skriftlig tilbagemelding fra Beskæftigelsesregionen  1. juli: Beskæftigelsesplanen sendes til høring i LBR  31. august: Kommunen modtager LBR’s bemærkninger  15. oktober: Beskæftigelsesplanen behandles i Kommunalbestyrelsen  31. oktober: Beskæftigelsesplanen sendes til RBR

79 Mål i beskæftigelsesplan 2009 for Allerød

80 Mål i beskæftigelsesplan 2009 for Allerød