kirken på landet PROJEKT BIRGITTE ROSAGER MØLDRUP, KOLLERUP- VINDELEV

PROJEKT KIRKEN PÅ LANDET-HVAD ER DER SKET INDTIL NU? 1.Konference Løgumkloster marts Undersøgelse og definering af typer af landsogne v. arbejdsgruppen og Landsforeningens af Menighedsråd. Fra KMs forskningspulje (+ center for Kirkeforskning i KBH ”Forventninger til FK”). Perspektivseminar i Århus september Ansættelse af Kirken-på-landet-præst (30%) Fyns Stift. Vita Andreassen. 4.Midtvejsseminar 1. juni 2015 på Liselund 5.Ugekursus for præster på landet FUV september Ansættelse af projektleder Hasse Jørgensen på FUV Vidensmedarbejder og koordinator for netværk og KPL-præster 7.Diakonibegrebet under lup. Folder”Få talt om det”. KMs Udviklingspulje 8.Konference II marts 2016

Kort om tal ◦Det er 54% af alle sogne i DK, der kan defineres som landsogne ◦(sogne hvis største by tæller mindre end 1000) ◦I dem bor 13% af indbyggerne i DK. ◦92% af dem er en del af et pastorat, der genst. har tre sogne. ◦Hvor mange præster? ca. en trediedel. ◦(kilde Danmarks Statistik)

Landsognene og deres indbyggertal i procent af Danmarks samlede antal sogne og samlede indbyggertal 4

5 Tre slags landsogne

BEFOLKNING I 3 SOGENTYPER

De 6 typer

At your service! Church of England: ◦Fresh Expresions ◦Pioneer Ministry ◦Good Practice ◦”A Christian presence in every community”

Hvorfor skal der være en kirke på landet? Visioner for den nye ”servicekirke” på landet: 1. Forbinde mennesker med hinanden. (diakoni/gudstjeneste/undervisning) 2. Være relationel (samarbejde med andre sogne) 3. Være kontekstuel (forpligtet på sit lokalområde)

Diakoni i landsogne. Hvad er det?

Pastorat 1 og 2 har et præsteteam Pastorat 2 og 3 har et betjenings og kirkegårdssamarbejde pastorat 3 pastorat 2 pastorat 1

SAMAREBEJDSMODELLE R Marie Hedegaard Thomsen

Teologiske komplikationer til efterprøvelse: 1.Aktivisme (diakoni)? 2. Mener vi i virkeligheden Folkelighed? Og ville Grundtvig kunne stå inde for det? 3. Fremelsker man en bestemt menighedsforståelse, når man bygger den på en geografisk enhed?

Workshop roller 1-2 Menighedsrådsformand gennem 15 år. Landmand på 65 og født på den gård i sognet. Han føler det er hans pligt, og han tror også fuldt og fast på, at kirken og livet omkring den kan fortsætte i uændret form. Kirken skal være kirke, for dem, der kommer om søndagen. De andre har selv valgt det fra. Enlig mor der bor til leje i stuehuset på en nedlagt ejendom. Hun har boet i den nærmeste større by, men ville gerne ud på landet: det var en billig husleje, og hun har også en idé om, at naturen vil være godt for hendes søn på 4, og så kommer hun væk fra et lidt belastende miljø, og fra barnets far, som kan opføre sig truende.

workshop roller 3-4 Far til konfirmand der er aktiv i beboerforeningen/lokalrådet. Han arbejder som bygningsinstruktør, men selvom han arbejder en del, så er han altid parat til at give en hånd, og skabe bedre forhold for det lokale liv = hans børn. Det er også i det frivillige arbejde og på skolen de møder nye bekendtskaber Mandlig asylansøger fra Iran i det lokale asylcenter, men bor reelt med sin kæreste, der er illegal indvandrer, til leje ude på landet. Han blev kristen efter han kom til Danmark og ved at der er en risiko forbundet med det. Han kan ikke forstå dansk, men er god til engelsk. Han kender ikke rigtig kristendommen særlig godt, men er også bange for at være for opsøgende og bange for at møde fanatisme. Hans kone er psykisk syg og kommer sjældent ud. (Tag evt. en landarbejder fra polen eller en Italiensk medarbejder i en større koncern)

workshop roller 5-6 Kvindeligt menighedsrådsmedlem på 40 år – er tilflytter fra byen og medlem af skolebestyrelsen. Hun har større børn, men efternøleren er 10. Hun elsker den måde man kommer hinanden ved på i kirken og ved kirkens arrangementer. Hun har været nede med stress men er kommet ovenpå igen. Ungkarl på 45 – lever isoleret i en hus på landet. Har weekendarbejde på fabrik, og ordner lidt biler for naboer og bekendte. Han kommer aldrig med til nogen arrangementer i lokalområdet.