Børn og unge med autisme Psykinfo - Kolding d. 18. november 2010 De forskellige diagnoser indenfor autismespektret Hvordan kan man se det? Hvordan kan man forstå det? Hvad kan være godt at gøre? Psykolog Søren Glistrup Børnepsykiatrisk amb. Kolding Sygehus

Autismespektrumforstyrrelser Autisme - en lille historisk oversigt 1943 Børnepsykiater Leo Kanner: ”tidlig infantil autisme” 1944 Børnelæge Hans Asperger: ”autistisk psykopati” Lorna Wing: ”Det autistiske spektrum” 1992 ICD-10: ”Aspergers syndrom” I dag ses autismespektrumforstyrrelser som en livslang, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse - gennemgribende udviklingsforstyrrelse

Autismespektrumforstyrrelser Autisme - en introduktion Hyppighed: Klassisk autisme/infantil autisme 1/1000 Aspergers syndrom 3-4/1000 Samlet autismespektrum 1/2 - 1 % Kønsfordeling: Flere drenge end piger med infantil autisme 3:1 Aspergers syndrom 10:1 Årsager: Autisme er en biologisk betinget udviklingsforstyrrelse Arvelighed Hjerneskader Medicinske sygdomme Hjernemæssig dysfunktion Autisme- Spektrum- forstyrrelse

Autismespektrumforstyrrelser Udviklingen indenfor autismespektret (Kilde: Beyer, 2010, Autismebladet, 3:2010)

Autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Diagnosesystemet ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser - primært infantil autisme og Aspergers syndrom Diagnoser: ”en vejviser - ikke en etiket” Vanskeligheder i forhold til: Disse kernesymptomer (Triaden) er overordnet fælles for alle diagnoserne indenfor autismespektret Diagnostisk skelnes særligt i forhold til, om der har været afvigende udvikling før 3-års alderen ift. sprog, socialt samspil eller leg. Begrænsning af evne til gensidigt socialt samspil Begrænsning af evnen til gensidig kommunikation Begrænsning af adfærdsrepetoire

Autismespektrumforstyrrelser Diagnoser ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser â Infantil autisme - viser sig før 3 års alderen â Atypisk autisme - mindre velafgrænset, stilles når symptomer kun er delvis til stede eller når tilstanden først ses efter 3 års alderen â Aspergers Syndrom â Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre (GUA) â Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret

Autismespektrumforstyrrelser Diagnoser - - selvstændige forstyrrelser eller dele af et kontinuum ? - Flere taler for tanken om et spektrum: - LavtfungerendeHøjtfungerendeAspergers Det ”normale” - Infantil autismeInfantil autismeSyndrom - Mental og sprogligsprogligIngen mental - Retarderingretarderingeller sproglig - retardering

Autismespektrumforstyrrelser Forskellige ”typer” eller måder at have en autismespektrumforstyrrelse på: Den fjerne - alene, deltager ikke i social interaktion Den passive gruppe - tager ikke initiativ men kan inddrages Den aktive men sære gruppe - forholder sig til og søger kontakt med andre men på klodset og naiv måde Den overformelle og rigide gruppe

Autismespektrumforstyrrelser Socialt samspil Leg: forsinket som-om-leg, mangelfuld udvikling af fælles lege og legehistorier, sværere ved at forhandle, leg privat eller styret af eget manuskript De usynlige sociale regler og signaler Situationsfornemmelse - ”hvad gør man eller gør man ikke” Sværere ved at forstå andres reaktioner eller hensigter

Autismespektrumforstyrrelser Gensidig kommunikation Sprogligt - manglende sprog/ forsinket - uden at kompensere - gammelklogt, fraser, egne ord, papegøjesnak - tonefald, sprogmelodi, volumen Ikke-sprogligt - nedsat mimik, gestik, blikkontakt - svært ved at aflæse andre/ svær at aflæse Taler til i stedet for med Konkret tænkende, sværere ved overført betydning, dobbelttydighed, ironi, billeder i sproget, upræcise formuleringer

Autismespektrumforstyrrelser Indsnævret adfærd/ interesser Kan gentage handlinger - stereotype bevægelser Gentager legesekvenser Opstilling frem for fantasi Optagethed af bestemte emner eller objekter - særlige ofte faktuelle interesser (dæknavne, dinosauere, julekalendre, køer, akvariefisk osv osv) Formålsløse rutiner og ritualer Optaget af sansestimuli Vedholdende - grænsende til det rigide...

Autismespektrumforstyrrelser Piger med autisme... Mindre markante særinteresser - mere om dyr, kultur og mennesker - ikke ”fakta-interesser” Umiddelbart mindre påfaldende socialt men: Ingen kammerater, ensom i frikvartererne, den stille pige o.l. Har brug for hjælp til at gå videre, at afslutte aktiviteter o.l. Ritualer og tvangspræg Spiser kun visse slags mad Gør kun det hun selv vil - Pervasive Aovidance of Demands Viser (som nogle af drengene) tydeligst deres vanskeligheder hjemme

Autismespektrumforstyrrelser Psykologiske forklaringsmodeller: At være ”blind for andres sjæleliv” (nedsat mentalisering) Det at vi som mennesker har en forståelse for at andre har tanker og følelser, der ikke nødvendigvis er de samme som ens egne tilskriver andre og sig selv mentale tilstande - og som gør at man forstå, at andre har et andet perspektiv end é n selv man kan forudsige og forklare, hvordan andre t æ nker og f ø ler

Autismespektrumforstyrrelser Psykologiske forklaringsmodeller: Hvis man ”er blind for andres sjæleliv” bliver det svært: At forestille sig og forstå andre menneskers mentale liv - tanker, følelse, intentioner, motiver osv. At forstå hvordan ens egen adfærd påvirker andre mennesker At aflæse andre menneskers sociale/ følelsesmæssige signaler At forstå hvad der forventes af en - at motiveres af at behage andre At forudsige andres adfærd At vente på tur, skiftes m.m.

Autismespektrumforstyrrelser Psykologiske forklaringsmodeller: At skabe helhed - ”svag central sammenhæng” Den evne eller tendens vi som mennesker har til at danne en sammenhængende mening ud af de mange detaljer, som vi opfatter i dagligdagen - vi ser og husker det væsentlige...og som gør at: Vi leder efter meningen i det, der bliver sagt eller gjort Vi prioriterer de dele, som man mener er de væsentligste i situationen - det sker ud fra at sammenholde detaljerne med konteksten (helheden) Vi laver ”scripts” for handlinger sammensat af mange dele - børnefødselsdag, en morgen, familiebesøg, indkøb osv.

Autismespektrumforstyrrelser Psykologiske forklaringsmodeller: Manglende evne til at danne central sammenhæng giver vanskeligheder med: Overfokusering på konkrete detaljer Svært ved nyt, skift Manglende skelneevne mellem væsentligt og uvæsentligt Svækket evne til at danne mening Svært ved at vælge Mgl. tidsfornemmelse

Autismespektrumforstyrrelser Hvad er godt at gøre... Overordnet: Viden om autisme - forståelse omkring barnet/den unge Det påvirker hele familien - rådgivning, netværksgrupper, private netværksmøder, søskendegrupper m.m. ”É n ting af gangen - hvad er den vigtigste ting her ” ”Ting tager tid - utålmodigheden” Hvad er et godt børne- ungdomsliv...er det vores værdier eller deres værdier - ”Wrong-planet-syndrome”

Autismespektrumforstyrrelser Hvad er godt at gøre... Kompensere ogUdvikle Indrette omgivelserRutiner SkærmeStruktur ”Autisme normer”Visualisering Afgrænse i tidOverskuelighed Forudsigelighed Øve/ træne Tydelig belønning En anderledes måde at opfatte verden på skaber behov for en anderledes og tilpasset måde at møde og hjælpe på. Autisme kan ikke helbredes, men mange af de specifikke vanskeligheder, som handicappet medfører, kan afhjælpes af en pædagogik, som tager udgangspunkt i forståelse af de bagvedliggende vanskeligheder i autismen Tryghed - og selvhjulpethed

Autismespektrumforstyrrelser Hvad kan være godt at gøre: Blind for andres sjæleliv: Tydeliggøre andres signaler og hvad de betyder Rammerne - at skabe et overskueligt socialt felt Tydeliggøre: Hvad mødes vi om, hvor henne, hvor længe - Hv-ordene...! Mindre ”jeg synes at” og mere ”reglen er”, ”lægen siger...” osv. Lære at andre tænker, føler og handler som selvstændige individer - eksempelvis v. tegneseriesamtaler Lære sociale færdselsregler - eksempelvis gennem sociale historier

Autismespektrumforstyrrelser Hvad er godt at gøre... Central sammenhæng: Skabe ydre struktur - rutiner Visualisere, når der ikke er rutiner At sikre at handlingsforløb er tydelige og forudsigelige - dagsordener, strukturering af rækkefølger i aktiviteter o.l. Forberede på skift - evt. med ur e.l. Enkle beskeder - anvise frem for forbyde Arbejde med at nuancere - graduere - følelser, oplevelser - igen v at konkretisere (KAT-kassen) Fokus på det positive - f.eks. ift. noget uoverskueligt - ”gulerod”