1 Natur- og vildtpleje i praksis Erik Esmann Broager og omegns Jagtforening.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Samarbejde er den bedste forudsætning for voldsforebyggelse
Advertisements

Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Trin 1: Fællesmøder og høringsrunder Vigtigheden af at etablere mødet, for det finder ikke sted af sig selv. Vi tror vi ved hvad hinanden går og laver,
Konsulent Ole Møller Hansen
Sådan optimeres raps-dyrkningen inden jul
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Størrelsesøkonomi i et nyt lys
Fuglene i Landdistrikt programmet
Kommunalreformen. En dansk status
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Fra jord til bord Lidt om Jersore Galloway:
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Tegning af en parabel I hånden.
Evangelisk Luthersk Netværk - for fremtidens Kirke.
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Netværkssamarbejde mellem 9 naturforeninger
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Hvordan udnytter landmand og konsulent bedst de nye IT- muligheder ? v. Finn Olsen Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening.
Motionsrum på LYSTHUSBAKKEN i KNORRENBORG VANG for voksne og børn Et forslag (fra 2008) til ”Bedre Friluftsliv” fra Gang i Fredensborg.
Ministry of Environment and Energy, Denmark The National Environmental Research Institute Problemer ved værdisætning af pesticidanvendelsens natureffekter.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Lærings- og praksisfortælling
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
1 Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Afdrift og randzoner – Anvendelse af injektordyser
Velfærdsstatens udfordringer
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Hvorfor nåede demonstrationslandbrugene ikke ned på 1,7? Jens Erik Jensen.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Skadetærskler for bladrandbiller i ærter
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Forsøg med handelsgødning
God jordstruktur i praksis – erfaringer med jordløsning
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Natur-og Vildtpleje.
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Bæredygtig jagt og jagtetik. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Kapitel 1 Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige.
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Fornyet syn på mennesket
Beplantninger i landskabet.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
SAMARBEJDE giver FÆLLESSKAB og UDVIKLING
Syng-dansk-aften Torsdag den 27. oktober kl. 19:30 Gratis entré
Tiger.
Vildt/landskab Beplantninger i landskabet.
Natur Ud i naturen Mystik Fare vild, sove ude i naturen
Den glade skole på bjerget.
Indsatsplaner og rammerne for grundvandsbeskyttelse i Favrskov Kommune
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Omkring Varde Kommune vandløb
Læhegn og beplantninger i landskabet.
Præsentationens transcript:

1 Natur- og vildtpleje i praksis Erik Esmann Broager og omegns Jagtforening.

2 Oprettet 1932 grundet for stort jagttryk Lodsejere Jordlejere Betalende medlemmer Fælles holdning til vildtpleje 630 ha 2005

3 Baggrund 60’ernerigelig og mangfoldig vildtbestand 70’ernevildtbestand går ned ad bakke 80’ernelavpunkt – plantningsprojekter. 90’ernetiltag iværksættes

4 Tendenser i jagtudbytte

5

6 Plant for vildtet ???? Vildtplantningsordningen – både i fællesskab og enkelte lodsejere. 80’erne og 90’erne Understøttet rådyrbestand. Gamle hegn blev mere og mere skrabede og blev ældre og ældre. Småskove forsømmes

7 Broager kommune Beskyttede sten- og jorddiger

8 Brakmarker Store forventninger Indfriede forventninger de første år Nyanlagte brakmarker / brakmarker i rotation.

9 Brakmarker Udviklede sig som ørkener Udsætning af fasaner og agerhøns.

10 Udsætning Ringe overlevelse Mangel på føde

11 Randzoner Jagtforeningen betalte lodsejere for sprøjtefrie randzoner. Ingen effekt.

12 Vildtstriber Såning Slåning Udvikling af blanding Bevidst præsentabel Toårig God hjælp af planteavlskonsulenten 5 år

13

14

15 Insektvolde Hovedsagelig i brakmarker Skaber variation i marken

16

17 Vildtstriber i dyrkningsmarker Såning af striber i dyrkningsmarkerne. To år med kålroer

18

19

20 Status Fortsætte med vildtstriber i brakmarker Udvikle vildtstriber i dyrkningsmarker. Afprøve forskellige typer. Forynge småskove / hegn

21

22

23 Finansiering af tiltag Jagtforeningen betaler gildet.

24

25

26