Stress i det senmoderne samfund Biologi A, Psykologi B Temaet er en fortsættelse af holdets arbejde med kriser, traumer og PTSD i forbindelse med en studierejse til Kroatien Det er i modsætning til Arv/miljø-temaet kun forløbet i psykologi, men med kraftig toning af studieretningen (og nervesystem og hormoner er kernestof) Temaet er inddrager elementer andre tidligere forløb fx Arv eller miljø, Er mennesket et socialt væsen samt peger frem mod næste temaer om Hjerne og læring samt Barndommens betydning.

Formål: Formålet er at give en forståelse for de mange faktorer i det (sen)moderne liv, der kan have betydning for udviklingen af stress hos det enkelte menneske.

Fokusområder: akut stress og kronisk stress, hjerne og nervesystem, hormoner, kroppens fysiologiske reaktioner, søvn, personlighedstype, trækteorier, tænkestil mm, det moderne samfund med de krav og forventninger, der er til individ, familie og arbejde - områder der alle der kan have betydning for en mulig udvikling af stress. Hvordan håndteres "situationer" af den enkelte (sårbarhed og resiliens) , herunder hvilken indflydelse perceptionen og hukommelse har for modstandsdygtigheden/sårbarheden overfor stresssymptomer?

Fokusområder Ligeledes inddrages muligheder for at forebygge stress og håndtering af stress fx god nattesøvn, mindfulness, afspænding og meditation. Der inddrages både teori og empiri i forløbet for at give mulighed for at forstå, hvordan psykologiske teorier og undersøgelser bidrager til en samlet forståelse af stressbegrebet og håndteringen af dette hos den enlkelte og i samfundet.   Forløbet sluttes med en synopsis der udarbejdes i grupper a tre. Disse fremlægges i matrixgrupper hvor alle prøver rollen som hhv. elev, eksaminator og censor. At artiklerne er de samme, men udarbejdet i forskellige grupper bevirker at alle er aktive uanset rolle (og kan stille gode spørgsmål).

Faglige mål: 1. demonstrere kendskab til sundheds- og arbejdspsykologi 2. kendskab til både biologiske, personligheds- og socialpsykologiske forklaringsmodeller for udviklingen af  stress, samt redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber. 3. demonstrere kendskab til fagets forskningsmetoder ved læsning af og forholde sig til disse i artikler der gør brug af forskellige metoder 4. anvende psykologiske viden på konkrete psykologiske problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritiske til disse på et fagligt grundlag 5. kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi - (mange har gode råd om stress mm) 6. kunne formidle psykologisk viden mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Materialer (bl.a.): I dette tilfælde har holdet læst om hukommelsens betydning i foregående tema - ( Hvilken betydning har hjernen og hukommelsen for traumeoplevelsen? Herunder hvad forstås ved hukommelse og glemsel samt hvilke faktorer, der har betydning for, hvad vi husker? Hvordan spiller vores tidligere erfaringer lagret i hukommelsen ind på vores tolkning af indtrufne begivenheder?) Psykologiens Veje side 37-46, 54-55, (155-167), 225-235, 399-412 Menneskets Fysiologi - den levende krop (Nucleus 2006) side 30-32 om hjernen og stress ,HPA-aksen

Materialer /artikler mm Artikler http://www.videbech.com/page4/page18/page18.html "Fra stress til PTSD" af Poul Videbek, "Stress kan svække immunsystemet via søvnen" (Forskningsnyt fra P 2004, 13(4)) "Overarbejde og stresshormoner hos kvinder" (Forskningsnyt fra Psykologi 2003, 12(4)) "Barndommens stress forandrer hjernen – hos aber" (Forskningsnyt f Psykologi 2010, 19(1)) "Kan en dårlig barndom også medføre en mindre hjerne"? (Forskningsnyt fra psykologi 2011, 20(6)) "En god barndom og et godt parforhold hjælper mod stress "(Forskningsnyt 2005, 6(14))

Materialer/artikler mm Psykologiens Veje (e-adgang) Hans Eysencks personlighedsteori samt test "Er vores personlige egenskaber medfødte"? (Forskningsnyt fra Psykologi 2004, 13(6)) http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4404/sprog=1/grp=8/menu=14/ Om personlig egenskaber http://www.blivklog.dk/Teori/Individuelle-styrker-/Personlighedstraek.aspx (Hans Henrik Knops "Blivklog"-side.) "Skumgumminærvær", (Ole Schouenborg, Weekendavisen d. 7.11.2008) http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/jeg-troede-jeg-var-lavet-af-jern (2.11.2007, om Jesper Asholt og stress) "Sov godt - om søvn og stress" (Michael Rasmussen Psykologisk Set 2013 nr. 91)

Materialer "Livet efter stress - udvikling og muligheder" ( Pernille Rasmussen, Psykologisk Set 2013, nr. 91) "Trivsel og håndtering af stress" (Bo Netterstrøm, Rosinante om Type A og B adfærd samt mestring af stress med CD) https://www.youtube.com/watch?v=eYG0ZuTv5rs "Stress, Portrait of a killer", National Geografic Dokumentary 2008). Den hele ca 50 min.

Lille øvelse i stress-håndtering: Med denne øvelse kan du lindre den stress, du oplever, når du bliver overvældet af for mange valgmuligheder, idet den kan hjælpe dig med at afgøre, hvad der er vigtigst.   1. Lav en liste over alle de ting, du gør på en almindelig hverdag, som stiller krav til din arbejdshukommelse – fx at gå på Facebook, tjekke e-mail på din telefon, lave morgenmad. Der kan være 30 ting eller flere på din liste. 2. Vælg de opgaver på listen, som er mindst vigtige, og lad være med at lave dem i en uge. Du kan lægge din iPad ind i et skab, begrænse den tid, du bruger på nettet, når du arbejder ved din computer, eller du kan lukke for din Twitter-konto.

3. Når ugen er gået, stiller du dig selv følgende spørgsmål:   • Føler jeg mig mindre stresset? • Føler jeg mig mere produktiv? • Var jeg bedre til at koncentrere mig om opgaverne? 4. Hvis du svarede ja på alle disse spørgsmål, skal du virkelig overveje at begrænse opgaverne, så du ikke bliver så stresset. Du kunne fx prøve at fjerne flere opgaver fra listen. Tracy Alloway og Ross Alloway: Arbejdshukommelse. Træn din hjerne til at fungere bedre, smartere og