- Lavbundsprojekter – 18. juni 2015, Middelfart 7th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France

Teknisk Rapport Hvorfor Opgørelser af CO2 udledningen Regneark 1 Runkenbjerg lavbundsprojekt Regneark 2 Afsluttende bemærkninger

Opgørelse af CO2 udledningen i de nationale opgørelser

CO2 tab fra Arealanvendelse

CO2 tab fra landbrugsjorde Mineraljorde Organiske jorder i omdrift Organiske jorder udenfor omdrift Landbrugsjorder = 8 % af Danmarks samlede udledninger i 2013

Hvorfor Lavbundsordningen ? Det er en rigtig god idé at tage organiske landbrugsjorde ud af drift for at opnå de danske reduktionsmål (-40 % i 2020 i forhold til 1990) Pengene er givet under forudsætning at de givne formål opnås ! Sammenhæng mellem den officielle drivhusgasopgørelse og hvad I laver To systemer UNFCCC, UN Framework Convention on Climate Change IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change Managed land proxy – kun arealer som er under menneskelig indflydelse EUs landdistriktsmidler Tilskud til omlægning af arealer med grundbetaling Lavbundsordningen er uafhængig af de nationale opgørelser, men vi skal forsøge at få dem til at hænge sammen I skal derfor forsøge at kvantificere drivhusgaseffekten bedst muligt Jeg bruger jeres arbejde til at implementere effekterne i den nationale opgørelse Ikke fuld paritet

Hvorfor Teknisk Rapport ? For at undgå senere problemer om at formålet med anvendelsen af pengene er udokumenteret !

Hvor mange ha ? Opgørelsen er baseret på Tørv2010 og IMK (Landmændenes indberetninger til NaturErhvervsstyrelsen)

Bekendtgørelsen Aktiv udtagning Passiv udtagning Dyrknings-, Gødsknings- og Sprøjteforbud Sløjfning af dræn og grøfter Omlægning til naturlig hydrologi, permanent græs Passiv udtagning Permanent græs 75 % af arealet skal være på jorde med => 12 % OC Minimumsreduktion: 13 ton CO2-ækv/ha/år

GHG emissionen fra organiske landbrugsarealer Afhænger af mængden af organisk stof i den umættede zone Dyrkning: omdrift eller udyrket Afstand til vand – gennemsnitlig årlig vandstand Mængden af organiske stof – tons som kan oxideres Hertil ændringer i N2O fra gødningsforbrug og N2O fra nedbrydning af organisk stof Metandannelse Det er ikke muligt at gå i 0-emission, med mindre arealet er fuldt vanddækket

GHG emissionen Det er svært, langsommeligt og dyrt at måle GHG emissionen Man kan ikke få 0 emission Derfor standardværdier for tab CO2 fra 12% OC jord i omdrift = 11,5 t C/ha/år CO2 fra 12% OC jord med perm. græs = 8,2 ton C/ha/år N2O fra 12 % OC jord i omdrift = 13 kg N2O-N/ha/år N2O fra 12 % OC jord i omdrift = 8.2 kg N2O-N/ha/år CH4 fra vandmættet 12 % OC jord = 288 kg CH4/ha/år For jorde 6-12 % OC antages det halve

Jeres udfordring Estimere arealet i omdrift, permanent græs og ”øvrige arealer” Estimere mængden af organisk stof i projektområdet Estimere den fremtidige vandstand i projektområdet For at gøre det nemmest for jer: Opdeling af projektområdet i kategorier Minimum tre afgrødetyper Omdrift Permanent græs Øvrige afgrøder Vandstand i 25 cm ækvidistancer Fuldt vanddækket 0-25 cm 25-50 cm 50-75 cm 75-100 cm > 100 cm Opdeling af jorden i tre jordklasser => 12 % OC 6-12 % OC <6 % OC

Projektplanlægning Projektområdet kan indeholde Områder med forskellig OC indhold Områder med forskellige afgrøder Det forudsættes at alle afgrøder er fuldt drænet. Vi har ikke anden viden ! For arealer som er indenfor Tørv2010 kan I antage at jorden er => 12 % OC For arealer udenfor skal I tage jordprøver – 1 stk/ha – for større arealer spørg Mogens Disse arealer klassificeres i de tre klasser: => 12 % OC, 6-12 % OC og <6 % OC (mineraljord) Afgrøderne fordeles på jordklasserne i ha så I har en 2-dimensionel matrice som siger: Ha med afgrøder fordelt på jordklasser til estimering af føremission Vandstanden beregnes for hele projektarealet Ha og forskellige vandstande på forskellige jordklasser til estimering af efteremission Effekt Forskel mellem før og efter emission I Praksis: to GIS lag som lægges over hinanden - VÆR PRAGMATISK

Ændringen i emission

Hvilke data er tilgængelige Referenceår for tilskud er dyrkningen i 2014 IMK indeholder kort over den præcise beliggenhed for alle marker – i alt 620.000 marker Hvis I ikke har adgang til IMK – må I spørge brugerne af arealerne CO2 emissionen er langt den største, koncentrer jer om fordelingen af afgrøder på jordklasser N2O er betydeligt mindre – derfor brug ikke for meget tid på at finde præcis handelsgødningsforbrug Fremtidig vandstand modellerer I selv Jordprøver – spørg Mogens

Eksempler – Bemærk Forundersøgelse Til forundersøgelse kræves ikke det samme som til en endelig ansøgning Derfor viser det følgende eksempel nogle ting som I måske kan komme ud for og som ikke bør findes i en endelig ansøgning! Regneark Eksempel, Runkenbjerg, Vejle Å

Runkenbjerg, Vejle Å 17 ha i alt 4 marker Græs i omdrift 4,3 3,33 ha Græs i omdrift Afgrødekode 260 og 263 Høj N tildeling, 230 og 310 kg N/ha 11,38 ha >12 % OC

Runkenbjerg, Afgrøder i 2014

Runkenbjerg, MB nr. 517167-54 MARK_ID MARK- NUMMER AGKOD_ NUMM AGKOD_TEKS ANMELDT_AR EB_ANMELDT IEB_ANMELD CVRCPRXXXX FORPAGTET_ MARKBLOKNU AREAL_HA 16941232 20-0 254 Miljøgræs MVJ-tilsag 1.640 0.0000 11548733 N 517167-54 1.64 16941243 10-2 0.860 0.84 15732335 3-11 260 Kløvergræs, under 50 4.600 20749695 4.68 15732422 3-0 263 Græs uden kløvergræs 4.900 4.91 15732386 3-2 4.300 4.35 15732387 3-1 3.330 3.33 17579963 50-0 276 Permanent græs og kl 9.000 0.000 9.0000 27688047 9.07

Tørv 2010

Regneark II Eksempel på udfyldning for Rynkenbjerg

Der kommer en ny Teknisk Rapport i AU regi Der kommer en ny Teknisk Rapport i AU regi. Der er ingen ændringer i forhold til den som ligger på NSTs hjemmeside Effektmålinger/efterkontrol Behov for brønde Måling af tørvetykkelse – genmåling efter 5-10 år Andet Steen Gyldenkærne sgy@envs.au.dk 87158543