Valgfagsorientering i kemi

Kemi C Kernestoffet er følgende:   Stoffers opbygning – grundstoffernes periodesystem – simple organiske og uorganiske molekylers opbygning og navngivning – ionforbindelsers opbygning og navngivning – sammenhængen mellem stoffernes opbygning og henholdsvis tilstandsform og blandbarhed. Mængdeberegninger – mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration. Kemiske reaktioner – simple redoxreaktioner, herunder forbrændingsreaktioner – syre-basereaktioner og pH-begrebet. Eksperimentelt arbejde – separation, titrering, vejeanalyser, kemikalier og sikkerhed.

Kemi B Kernestoffet er følgende:   Stoffers opbygning – grundstoffernes periodesystem – kemisk binding i relation til stoffers opbygning, tilstandsform og opløselighedsforhold. Mængdeberegninger – mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger. Stofkendskab, herunder anvendelser af stofferne – kemisk nomenklatur – uorganisk kemi: stofkendskab til udvalgte forbindelser af metaller og ikke-metaller – organisk kemi: struktur- og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere – udvalgte biologisk aktive forbindelser. Kemiske reaktioner – kemisk ligevægt, herunder ligevægtsloven og forskydning på kvalitativt og kvantitativt grundlag – redoxreaktioner, herunder afstemning af disse – syre-basereaktioner, herunder pH beregninger i vandige opløsninger af syrer og baser – reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse. Eksperimentelt arbejde – syntese, separation, kvalitative analyser og kvantitative metoder, kemikalier og sikkerhed.

Destillationsopstilling

Kemi A Kernestoffet er følgende:   Stoffers opbygning – grundstoffernes periodesystem, herunder atommodeller – kemisk bindingsteori, herunder kemisk binding i relation til stoffers opbygning, tilstandsform og opløselighedsforhold. Mængdeberegninger – mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, også med inddragelse af gasser og opløsninger. Stofkendskab, herunder anvendelser af stofferne – kemisk nomenklatur – uorganisk kemi: stofkendskab til udvalgte forbindelser af metaller og ikke-metaller – organisk kemi: struktur- og isomeriforhold samt fysiske og kemiske egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, oxoforbindelser, carboxylsyrer, estere, aminer, aminosyrer, carbohydrater, triglycerider og peptider – spektroskopisk identifikation ved hjælp af IR og 1H-NMR – udvalgte biologisk aktive forbindelser.

Kemi A Kernestoffet er følgende: (fortsat) Kemiske reaktioner – homogene og heterogene ligevægte samt forskydning af disse på kvalitativt og kvantitativt grundlag, herunder beregning af forskydninger – termodynamiske tilstandsfunktioner: entalpi, entropi og Gibbs-energi i relation til kemiske reaktioners forløb – redoxreaktioner, herunder afstemning af disse – syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer – organiske reaktionstyper i relation til de enkelte stofklasser – reaktionskinetik, herunder hastighedskonstantens temperaturafhængighed og katalyse.   Eksperimentelt arbejde – syntese, separation, kvalitative analyser og kvantitative metoder, herunder spektrofotometri og chromatografi, kemikalier og sikkerhed.

Reaktionskolbe til brug ved en syntese

Kemi B skal varmt anbefales Kemi B skal varmt anbefales.   Det er fx et supergodt støttefag for biologi. Sværhedsgraden er ikke så stor, og man lærer en masse kemi, der kan være er godt at kende.  Faget er et krav på adskillige videreuddannelser . Har du tanker om en dag at læse fx kemi, biologi eller medicin på universitet,  vil det være meget nyttigt med kemi A.   - Og vordende kemiingeniører vil kunne drage stor nytte af  kemi A.    Men kravet til matematik-kundskaber er noget større i kemi A. (Man skal helst have haft differentialregning forinden visse dele af pensum.)

Links http://fys.dk/perspektiv/ Spektroskopi: http://fys.dk/perspektiv/per/ke/07ke/opgaver/opgave_03.html Fremstilling af astmamiddel: http://fys.dk/perspektiv/per/ke/07ke/opgaver/opgave_01.html Til SRP kan inddrages eksperimentelt arbejde i kemi som fx fremstilling af et smertelindrende midler som acetylsalicylsyre eller lidokain