Velfærdskommissionens rapport med særligt henblik på sundhedsvæsenet Årsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, Munkebjerg den 6. april 2006

Ændret aldersfordeling sætter udgifterne i sundheds- og ældreplejeområdet under pres. Hvad kan vi vente af mervækst ud over BNP-væksten? 20 år 65 år - 102.200 - 365.000 + 421.500 2040 2000

Danmark befinder sig i OECD sammenligning tæt på gennemsnit målt ved % af BNP og lidt over gennemsnit i absolutte udgifter pr. capita gennemsnit gennemsnit Totale sundhedsudgifter 2002 i pct. af BNP udvalgte lande Sundhedsudgifter 2002 pr. capita i købekraftskorrigerede US dollars

Danmark er en undtagelse (stabilitet) ved iagttagelse af udviklingsmønstret i sundhedsudgifter som andel af BNP 2 4 6 8 10 12 14 16 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 Gns. 20 OECD-lande Maks. Min. DK Pct. af BNP

OECD’s dekomponering af vækst i reale sundhedsudgifter pr OECD’s dekomponering af vækst i reale sundhedsudgifter pr. capita 1971-2002 Danmark EU-15 + Australien Vækst i reale sundhedsudgifter pr. capita pr år 1,93 3,88 Bidrag fra ændret alderssam-mensætning 0,19 0,35 Bidrag fra stigende vækst i real-indkomst pr. capita 1,64 2,31 Residual (teknologi, ændrede institutionelle forhold m.v.) 0,10 (5.2 % af vækst) 1,22 (31 % af vækst)

Skøn over fremtidig udvikling i sundhedsudgifterne Ændring i befolkningens alderssammensætning Udg.punkt: aldersfordelte udgifter pr. person fordelt på alder, køn og herkomst Indkomstudviklingen i økonomien Gns.udgifterne for given aldersgruppe følger lønudvikling (korrigeret for relativ prisudvikling på sundhedsydelser, der skyldes forskelle i beskæftigelsesindholdet i produktionen) Sammenhængen mellem middellevetid og sundhedsudgifter Isoleret anvendelse af de to første antagelser kan overvurdere udgifter, hvis middellevetidsstigning ledsages af forbedret sundhedstilstand Teknologisk udvikling inden for medicin- og lægevidenskab Teknologisk udvikling øger antallet af muligheder og den enkelte muligheds kvalitet (udgiftsstigning), men kan samtidigt gøre eksisterende behandlinger relativt billigere (udgiftsreduktion)

Aldersfordelte sundhedsomkostninger i EU-15 og Australien målt som pct Aldersfordelte sundhedsomkostninger i EU-15 og Australien målt som pct. af BNP pr. capita

Aldersafhængige sundhedsudgifter og vækst i middellevetid Aldersafhængige sundhedsudgifter og vækst i middellevetid. Betydningen af terminale behandlingsudgifter Der bør skelnes mellem terminalbehandlings- og andre sundhedsudgifter Sundhedsudgifter, der afhænger af antal år til død, afholdes kun en gang pr. person uafhængigt af middellevetid. Stigende middellevetid udsætter denne del af sundhedsudgifterne. Derfor er der mindre aldersafhængighed i sundhedsudgifterne blandt dem, der overlever. Sundhedsudgifterne vil derfor vokse mindre, end hvis de antages aldersafhængige Fortsat betydelig aldersafhængighed i den del af udgifterne, som ikke vedrører terminalbehandling Terminalbehandling udgør kun em mindre del af de samlede udgifter Tendensen til aldersafhængighed i sundhedsudgifterne bliver mere udtalt over tid, fordi udgifterne til 65+ (og spædbørn) øges hurtigere end udgifter til andre aldersgrupper En del af stigningen i middellevetiden skyldes, at patienter i terminalbehandling kan holdes længere i live

Korrektionen ved hensyntagen til terminaludgifter afhænger af Lidt empiri (herunder hensyntagen til bedre helbredstilstand – reduktion af personer med varige sundhedsmæssige problemer) Korrektionen ved hensyntagen til terminaludgifter afhænger af Størrelsen i ændringer af alderssammensætningen Stigningen i middellevetiden Terminalbehandlingsudgifternes andel af de samlede udgifter Mervækst ved aldersafhængige sundhedsudgifter pr.person Mervækst ved opdeling i terminal-beh. og andre udgifter pr. person Perioden 1992-2050 9 pct. 2 pct. (- 9 pct.) U.S.A Perioden 2002-2050 23,9 pct. 19,5 pct. (14 pct.) Tyskland Perioden 2002-2026 22 pct. 10 pct. U.K. Der er ikke empirisk belæg for mindre aldersafhængighed i fremtiden Australien

Teknologiens betydning (samme amerikanske undersøgelse som omtalt på forrige dias). Tallene refererer alene til Medicare udgifter. % af BNP. 1992 2050 Med aldersafhængige sundhedsudgifter Korrigeret for termi-nalbehandling og for-bedret helbredstilstand Korrigeret med ind-lagt historisk trend, der spejler teknolo-gisk udvikling 1,7 % BNP 3,1 % af BNP 2,5 % af BNP 10,4 % af BNP - 0,6 pct.point + 7,9 pct.point

Stiliseret billede af de faktorer, der er ’på spil’ Sundhedsudgifter per capita Effekt af indkomststigning og teknologi Effekt af ’flere sunde leveår’ – tilknytning til forventet restlevetid frem for alder Historisk aldersbetingede sundhedsudgifter Unge Midaldrende Gamle

Effekter i velfærdskommissionens beregninger målt ved stigning i bundskatteraten for at sikre finanspolitisk holdbarhed Velfærdskommissionens grundforløb Korrigeret for flere raske år + flere år med høj sygdoms-frekvens (stigning i restleve-tid slår 50 pct. igennem) Mervækst i aldersafhængige sundhedsudgifter: 0.5 pct. p.a. (teknologi) + 8,7 pct. points + 6,5 pct.points + 22,1 pct. points - 2,2 pct. points + 13,4 pct. points

Bidrag til vækst i velfærdsudgifter, Danmark, 1971-2003 Daginstituti-oner Uddannelse Sundhed Ældrepleje Årlig realvækst i udgifter Bidrag fra befolkningstal Bidrag fra aldersstruktur Bidrag fra indkomstvækst Residual 2,7 0,4 1,2 1,9 - 0,8 1,8 0,3 0,7 1,7 - 0,7 4,4 Forudsat residual i frem-skrivning 0,0 Residual: teknologisk udvikling og institutionelle ændringer (fx tilpasning af kapacitet til demografi eller standardforbedringer) a) Fornuftige prioriteringer, der ikke er gået ud over patienttilfredshed b) Vanskeligt at fastholde, hvis forventninger justeres til andre landes behandlingstilbud

Mervækst i offentlige udgifter i forhold til BNP-udvikling og bidrag fra velfærdsservice hertil i perioden 2003-2040 Mervækst i offentlige udgifter ift. BNP-udvikling Heraf individuel velfærdsservice Heraf: Daginstitutioner Uddannelse Sundhedsvæsen Plejehjem og hjemmehjælp 87 mia. 48 mia. 0 mia. 5 mia. 32 mia. 11 mia. Tolkning: Udgifterne er 87 mia. kr. højere, end de ville have været, hvis udgifterne havde udgjort samme andel af BNP som i 2003. Omvendt øges skatteindtægterne, så de er 36 mia. kr. højere, end de ville have været, hvis de modsvarede BNP andelen i 2003.

Følsomhedsberegninger Grundforløb Bedre helbredstilstand Mindre efterspørgselspres for velfærdsservice (elasticitet 0,95) Større efterspørgselspres for sundhedsservice (elasticitet 1,05) Mindre efterspørgselspres i sundhedsvæsen (elasticitet 0,95) Større efterspørgelspres i sundhedsvæsen (elasticitet 1,05) Lavere teknologibidrag, sundhed (historisk niveau, - 0,7 p.a.) Højere teknologibidrag, sundhed (OECD gns.) Lavere teknologibidrag, kun hospitaler (historisk niveau) Højere teknologibidrag, kun hospitaler (OECD gns.) 48 mia. 42 mia. 33 mia. 63 mia. 43 mia. 54 mia. 29 mia. 75 mia. 34 mia. 72 mia.