Trivsel i skolen Vidensbrunch om trivsel i skolen University College Lillebælt 12. maj 2015 Professor Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed National Institute of Public Health

Trivsel - et mangfoldigt begreb Definition i encyclopædien: Velbefindende, der giver det enkelte menneske en følelse af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet Fire perspektiver Velbefindende (wellbeing) Opfyldelse af forventninger Godt socialt samspil og aktive deltagelse Trivselsfremmende vilkår National Institute of Public Health

Trivsel - et mangfoldigt begreb Det nordiske trivselsbegreb betyder vækst og virke - det er noget andet og mere end velvære Det er en begrebslig ulykke, at trivsel sidestilles med det engelske begreb wellbeing, som betyder velvære Det nordiske begreb trivsel findes ikke i engelsk dagligsprog, dog thriving, positive youth development National Institute of Public Health

Trivsel - et mangfoldigt begreb Inden for sundhedspleje, pædiatri og medicin vil man typisk se efter vækst, reguleringsproblemer (spise- og sovemønstre, gråd og uro), psykosocial udvikling og hvorvidt barnet har en alderssvarende udvikling National Institute of Public Health

Trivsel - et mangfoldigt begreb Den nye udviklingspsykologi lægger vægt på, at trivsel er mere end velvære og tryghed. Det er også udvikling af interesser og færdigheder, som forbereder én til voksenlivet (Positive Youth Development) National Institute of Public Health

Trivsel - et mangfoldigt begreb Den positive psykologi lægger vægt på positive tilstande, fx flourishing er at fungere frugtbart, i stadig vækst, og robust over for tilværelsens belastninger. flow er en tilstand, hvor man er så engageret af en udfordring, at oplevelsen af tid og sted glider i baggrunden National Institute of Public Health

Trivsel - et mangfoldigt begreb I skoleverdenen lægger man ofte vægt på den personlige trivsel den faglige trivsel, udvikling og læring, den sociale trivsel i fællesskaber og den sundhedsmæssige trivsel. dannelse at være omgivet af ansvarlige voksne, der vil dem og ikke svigter National Institute of Public Health

Psykisk mistrivsel belyst med Skolebørnsundersøgelsen 2010 De fleste børn og unge trives med deres liv og skole Et stort mindretal mistrives, her tal for 11-15-årige: 23,6 % af pigerne og 17,3 % af drengene har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel. De er belastede 8,1 % af pigerne og 4,2 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel. De er alvorligt belastede Holstein et al. Sundhedsstyrelsen, 2011 National Institute of Public Health

Skoletrivsel belyst med data fra Skolebørnsundersøgelsen 2014 Health Behaviour in School-aged Children study (HBSC) National Institute of Public Health

Hvad synes du om skolen for øjeblikket? (11-15-årige 2014) National Institute of Public Health

Procent af 13-årige som virkelig godt kan lide skolen 1988-2014 National Institute of Public Health

Procent som virkelig godt kan lide skolen (HBSC-studiet, WHO 2012) National Institute of Public Health

Hvad former skoletrivslen Hvad former skoletrivslen? Erfaringer fra international videnskabelige litteratur National Institute of Public Health

Hvad former skoletrivslen Hvad former skoletrivslen? Erfaringer fra international videnskabelige litteratur Mobning er skadelig, også for skoletrivsel: Stærke lærer-elev relationer Selvtillid / tillid til egne evner Lærernes faglige kompetencer Tydeliggørelse af acceptabel adfærd Aktiv involvering af eleverne Undervisning af høj kvalitet God klasse- og skoleledelse Bevægelse Et godt fysisk undervisningsmiljø National Institute of Public Health

Pct. udsat for mobning jævnligt 1998 Sverige 5% Finland 11% Norge 13% Danmark 25% National Institute of Public Health

Pct. udsat for mobning jævnligt 2010 Sverige 4% Finland 11% Norge 9% Danmark 7% National Institute of Public Health

Pct. 11-15-årige, som mobbes mindst et par gange om måneden 1994-2014 National Institute of Public Health

Hvad former skoletrivslen Hvad former skoletrivslen? Erfaringer fra international videnskabelige litteratur Følgende faktorer styrker skoletrivslen: Stærke lærer-elev relationer Selvtillid / tillid til egne evner Lærernes faglige kompetencer Tydeliggørelse af acceptabel adfærd Aktiv involvering af eleverne Undervisning af høj kvalitet God klasse- og skoleledelse Bevægelse Et godt fysisk undervisningsmiljø National Institute of Public Health

Hvad former skoletrivslen Hvad former skoletrivslen? Analyser i dagens anledning Skolebørnsundersøgelsen en stor kommune 2014. Næsten alle elever i femte til niende klasse, n=3427 Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Næsten alle elever i femte til niende klasse, n=3427 National Institute of Public Health

Hvad former skoletrivslen Hvad former skoletrivslen? Her benyttes den enkle indikator for skoletrivsel, hvor 81 % af eleverne har god skoletrivsel mens 19 % mistrives i skolen Kvantificering af faktorer der ser ud til at betyde noget for mistrivsel i skolen: National Institute of Public Health

Meget store skolevariationer National Institute of Public Health

Hvad former skoletrivslen? X Skoletrivsel National Institute of Public Health

Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) National Institute of Public Health

Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: 60,7 : 8,8 = 6,9 6,9 4,2 2,3 1,3 1,0 National Institute of Public Health

Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: 60,7 : 8,8 = 6,9 6,9 4,2 2,3 Effektstørrelse = 6,9 1,3 1,0 National Institute of Public Health

Sociodemografiske faktorer Køn: Drenge 1,3 gange større risiko for at mistrives i skolen end piger Klassetrin: Elever i niende klasse 1,8 gange større risiko for mistrivsel end elever i femte klasse Elever fra rekonstruerede familier har 1,7 gange større risiko end elever fra traditionelle familier Børn fra fattige familier har 1,3 gange større risiko end elever fra velstående familier Danske elever har 1,4 gange større risiko end indvandrere Alt i alt effektstørrelser omkring .... 1,5 National Institute of Public Health

2 Sociale relationer Ingen fortrolig kontakt til forældre 2,2 Ingen fortrolig kontakt til venner 1,8 Svag familiefunktion 2,0 Svagt venne-netværk 2,9 2 National Institute of Public Health

2 Selvopfattelse Lav vs. høj handlekompetence 2,0 Lav vs. høj social kompetence 1,7 Lavt vs. højt selvværd 3,3 2 National Institute of Public Health

2 Støj i klassen Næsten altid generet af støj og larm i klassen 1,8 National Institute of Public Health

3 Helbred Mange symptomer 2,6 Daglig hovedpine 2,9 Dagligt depressive tanker 4,0 Dårligt selvvurderet helbred 3,2 Kronisk sygdom 1,7 Funktionelle problemer, fx svært ved at koncentrere sig 4,3 svært ved at sidde stille 3,1 svært ved at tøjle sin vrede 2,0 3 National Institute of Public Health

Psykosocialt skolemiljø Bliver mobbet ofte 3,5 Elever ikke med til at lave reglerne 3,8 Meget presset af skolearbejdet 4,7 Eleverne ikke involveret i planer 5,1 Synes ikke reglerne er retfærdige 7,0 5 National Institute of Public Health

6 Oplevelse af Lærerne Ingen voksen på skolen man kan tale fortroligt med 4,4 Føler ikke at lærerne kan lide mig 6,4 Stoler ikke på sine lærere 6,9 Føler sig ikke accepteret af lærerne 7,0 Synes ikke lærerne er venlige 8,0 6 National Institute of Public Health

Oplevelse af klassekammeraterne Eleverne i klassen kan ikke lide at være sammen 6,2 Eleverne i klassen er ikke venlige eller hjælpsomme 8,1 De andre elever accepterer mig ikke som jeg er 6,8 7 National Institute of Public Health

Skolens sociale kapital Ikke rart at være på skolen 14,3 Føler ikke at høre til på skolen 12,2 12 National Institute of Public Health

Sammenfatning om effektstørrelser Sociodemografiske faktorer 1,5 Svage sociale relationer 2 Svag selvopfattelse 2 Støj og uro i klassen 2 Helbredsproblemer 3 Svagt psykosocialt skolemiljø 5 Utrygge lærerrelationer 6 Utrygge klassekammerat-relationer 7 Lav social kapital 12 National Institute of Public Health

Sammenfatning 1 om skoletrivsel Trivsel er et mangfoldigt begreb Det er mere end velvære, rummer også elementer af udvikling, funktion, læring og støttende omgivelser De fleste 11-15-årige har god almen trivsel men et stort mindretal har alvorlig psykisk mistrivsel Ca. 85 % af de 11-15-årige trives godt eller nogenlunde i skolen, de sidste 15 % bryder sig ikke om at gå i skole De faktorer, der former skoletrivslen, er først og fremmest faktorer inden for skolen, fx skolens sociale kapital Ugunstige sociale forhold spiller en mindre rolle for skoletrivsel (noget særligt for Danmark) National Institute of Public Health

Undervisningsministeriets nye trivselsmåling Ekspertgruppen: Professor Bjørn Holstein, Syddansk Universitet (formand) Programleder Jill Mehlbye, KORA Lektor Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet Adjunkt Helle Rabøl Hansen, Aarhus Universitet Det lå i kommissoriet at vi skulle koncentrere os om forhold i skolen: skoletrivsel, undervisningsmiljø, ro og orden National Institute of Public Health

Ekspertgruppens anbefalinger Årlig måling for alle elever fra 0.-9. klasse (i 0.-3. klasse måske lav gyldighed, men kan være værdifuld for skolen) Nogenlunde samtidig på alle skoler og år for år Skal kunne gennemføres i én lektion Minimal belastning i skolerne Maksimal nytte for skolerne, herunder ... hurtig tilbagemelding til klasser, skoler og kommuner ... og gode vejledninger Evaluering af målingen om et par år Titeldias National Institute of Public Health

Ekspertgruppens arbejdsform Afklare indholdet i de tre hovedbegreber, trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden Samle en spørgsmålsbank fra nationale og internationale undersøgelser Tæt dialog med SFI om udvikling og afprøvning af det nye spørgeskema National Institute of Public Health

Begrebsafklaring Tre dimensioner af trivsel 1) Velbefindende og tryghed 2) Kompetencer til at klare sig og overkomme modgang 3) Støttende og inspirerende omgivelser Fem dimensioner af undervisningsmiljø, ro og orden 1) Psykosocialt undervisningsmiljø 2) Fysisk undervisningsmiljø 3) Regler og pejlemærker for socialt accepteret adfærd 4) Undgå larm og uro som forhindrer koncentration og læring 5) Undgå kedsomhed Titeldias National Institute of Public Health

Krav til spørgeskemaet Forståeligt og acceptabelt på alle klassetrin (evt. færre og enklere spørgsmål til de 6-9-årige) Afprøvet i nationale og internationale undersøgelser Skal give valide data om de tre hovedbegreber trivsel, undervisningsmiljø, samt ro og orden Skal forstås ensartet i alle grupper Skal give skolen oplysninger, den kan arbejde med Titeldias National Institute of Public Health

Hvorfor lige netop de spørgsmål? Eksempel 1 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? (Altid, For det meste, Nogle gange, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (handlekompetence) Jo højere handlekompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber Titeldias National Institute of Public Health

Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 2 Møder dine lærere præcist til timerne? (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig facet af fænomenet ro og orden Har vist sin værdi i de norske målinger Kan styrkes gennem skoleledelse Afspejler effektivt andre facetter af ro og orden Gode måleegenskaber Titeldias National Institute of Public Health

Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 3 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Jeg er god til at arbejde sammen med andre Jeg tør godt sige min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (social kompetence) Jo højere social kompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber Titeldias National Institute of Public Health

Anbefaling om tilbagemelding til skolen Tilbagemelding til kommuner og skoler i enkel og overskuelig form, grundlag for lokale indsatser. Tilbagemelding om klasser og skoler, aldrig enkeltpersoner Identificere skoler og klasser med behov for en indsats. Måltal skal være nuancerede, ikke kun ét tal Titeldias National Institute of Public Health

Hvordan skal måltallet se ud? Anemonevejens Skole 4,9 Bellishavens Skole 4,7 Chrysanteumskolen 4,6 Dahliahavens Skole 4,4 Edelweisshavens Skole 3,9 Fresiahavens Skole 3,8 Georginevej Skole 3,7 Hibiscusvej Skole 2,9 Giver ingen mening National Institute of Public Health

Hvordan kan måltallet se ud? Et eksempel Indekser Pct. negative Tryghed og alment velbefindende 7 pct.  Ro og orden 26 pct.  Kompetencer 4 pct. Støtte og inspiration i undervisningen 10 pct. Mobning og utryghed 9 pct.  National Institute of Public Health

Eksempler fra målingen i foråret 2015 Her ser det godt ud, kun få negative svar (4.-9. klasse) Er du glad for din skole? (72 % positive) Er du glad for din klasse (79 %) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? (74 %) Hjælper dine lærere dig med at lære … (61 %) Lykkes det for dig at lære det, du gerne vil i skolen? (66 %) Jeg føler, at jeg hører til på min skole (75 %) Jeg kan godt lide pauserne i skolen (86 %) Kan du koncentrere dig i timerne? (68 %) Jeg klarer mig godt fagligt i skolen (73 %) De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme (75 %) Lærerne er gode til at hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det (73%) Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? (77 %) National Institute of Public Health

Eksempler fra målingen i foråret 2015 Her ser det skidt ud, alt for mange negative svar Undervisningen giver mig lyst til at lære mere (13 % negative) Er du bange for at blive til grin i skolen? (19 % negative) Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? (39 % negative) Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen kan jeg hurtigt koncentrere mig igen (20 % negative) Hvis der er larm i klassen kan lærerne hurtigt få skabt ro (19 % negative) Er undervisningen kedelig? (22 % negative) Er undervisningen spændende? (19 % negative) Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene (60 % negative) National Institute of Public Health

Sammenfatning 2 om skoletrivsel Folkeskolereformen lægger lige vægt på læring og trivsel Den nye trivselsmåling kan blive et vigtigt værktøj til at styrke elevernes trivsel og dermed læring De første erfaringer tegner et ganske pænt billede af skoletrivslen i danske skoler – stor variation og nemt at udpege klasser og skoler, hvor situationen ikke er god På nogle få områder står det skidt til – stor variation, let at finde de skoler og klasser, hvor behovet for indsats er størst National Institute of Public Health

Tak for opmærksomheden National Institute of Public Health