1 ▪ Casestudiet -en forskningsstrategi

2 ▪ Hvad er forskning? Erkendelse og bevisførelse Brugerforskning Praksisforskning Sektorforskning Disciplinforskning

3 ▪ Vidensbasering af praksis

4 ▪ Praksisforskning i den store verden

5 ▪ Praksisforskningens udvikling

6 ▪ Hvad er praksisforskning?  gennemføres af praktikere i arbejde  retter sig mod fænomener i deres hverdag  anvender anerkendte metoder  er ‘do-able’  kommunikeres til fagfolk Anvendelsen af forskningsbaserede principper, designs og databearbejdsningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål, som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis (Epstein og Blumenfield, 2001)‏

7 ▪ Valg af ambitionsniveau Extern evaluering/ Storskalaforsøg Praksisforskning Kvalitetsudvikling Research Light

8 ▪ Valg af forskningstrategier Casestudier Surveys Register-undersøgelser Experimenter

9 ▪ Casestudiet kort Casestudier er videnskabelige undersøgelser af konkrete fænomener med det formål at opnå detaljeret viden om fænomenerne - det konkretes videnskab. (efter Bent Flyvbjerg 1991)‏

10 ▪ Casestudiet  Er en forskningsstrategi  til empirisk udforskning  af et udvalgt  aktuelt fænomen  i sin naturlige sammenhæng (med mange variable)‏  med forskellige datakilder  der anvendes i en argumenteret bevisførelse  case for case  til en teoretisk generalisering

11 ▪ Casestudiet og de andre

12 ▪ Casestudiets stammer  Undersøgelse af det ene-stående  Tæt på etnografien (Stake)  Udforskning af hypoteser Tæt på ’grounded theory’- bottom-up (Robson)  Afprøvning af hypoteser Tæt på eksperimentet top-down (Yin)‏

13 ▪ Hvad er de fælles om?  Spørgsmål: Hvad, hvordan, hvorfor?  Fænomener: studeres i deres ‘real life’-kontekst  Data: Kvalitative og kvantitative metoder anvendes efter behov  Analyser: Det handler om ‘opklaring’, Triangulering  Konklusioner: teoretisk/ analytisk generalisering

14 ▪ Generaliseringer i casestudiet

15 ▪ Hvornår? Hvornår ikke?  Når N= 1-10  Projektevalueringer ‘ Midtbyen’ - Århus Amt  Storskalaforsøg - videnskabende netværk Besøgsfamilieprojektet  Enkelt cases Cafe-studiet - Skolens blinde øje  Teoritestning Ordblindhed  Den enkelte behandling som eksperiment Single-case-experimental design Brug ikke casestudiet, hvis forskningsspørgsmålet er : Hvor mange eller hvor meget? Hvis der ikke er et fænomen.

16 ▪ Forsknings-processen

17 ▪ Casestudiets matrix Argumenter for valg af resultat Konklusioner Datakilde: observationer Datakilde: interview Hypoteser/ Delspørgsmål Forskningsspørgsmål: Resultat

18 ▪ Valg af tema og fokusfænomen?  Valg af tema  Hvad ved vi?  Valg af fokus/fænomen  Hvilken betydning har fokus? For hvem?  Hvilken position ser vi fra?  Hvad vil vi bidrage med?  Hvad skal det ende med?

19 ▪ Valg af spørgsmål  Beskrivende spørgsmål  Udforskende spørgsmål  Forklarende spørgsmål  Forandrende spørgsmål

20 ▪ Forskningsspørgsmålet  Tema  Forskningsspørgsmål  Underspørgsmål/hypoteser  Datakildespørgsmål  Underspørgsmål/ hypoteser  Datakilespørgsmål  Datakildespørgsmål

21 ▪ Valg af analyseenhed ”Analyseenheden er den mest præcise afgrænsning af det eller de fænomener, man vil undersøge”  Individer  Grupper/organisationer  Situationer  Processer  Beslutninger  Projekter

22 ▪ Valg af hypoteser  De formodede svar på spørgsmålene  Analyse af forforståelsen  Formulering af alternative svar  Anvendelse af direkte teorier - programteorier  Anvendelse af hjælpeteorier

23 ▪ Alternative hypoteser  Er der andre nærliggende årsager?  Hvad kan der ske, som har indflydelse på fænomenet?  Er der andre forhold, der påvirker situationen?  Kan der ske noget i løbet af studiet?

Uddrag fra Programteori for bostøtte til anorexi (Århus kommune) ‏ Kroppen regulerer ikke følelser ”Anorexi-projektet” Århus 2005 Mindske risiko for tilbagefald Stabiliserer vægten ….. Langsig-tede resultater Krops-bevidst- hed …… BrugerMassage ….. …… Krop og Fysik Sygdomser- kendelse Håb …….. brugerUndervisning om spisefor- styrrelser ……….. Psyko-edu- cation Måltid ved hvert besøg …… brugerSamtaler om kost Træning i alm. Spisning ……… Mad og spisning Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

Programteori:Bostøtte til senhjerneskadede (Socialpsykiatrien Djursland) ‏ Selvværd Forebyggelse af kaos-tilstande Stabilisere livsmønsteret ….. Langsigtede resultater Accept på trods af.. …… BrugerRo i agression ….. …… Særlige samar- bejdsformer Tryghed Hurtig problem- løsning brugerVækning Påmindelser ……….. Telefon- kontakt Genoprette hverdagen …… brugerOprydning i kaos ……… Akut kompen -serende hjælp Kort-sigtede resul-tater Mål-gruppeAktiviteterKomponent

26 ▪ Valg af design Single Case-studies/Multiple Case-studies Holistiske/ Embedded Case-studies

27 ▪ Valg af cases  Den enestående case  Den Typiske Case  Maximum variation  Homogenitet  Den ‘kritiske’ case  Kædeudvælgelse  Den opklarende case

28 ▪ Undersøger vi det, vi tror? (Ekstern validitet) ‏  Fænomenets renhed  Datakvaliteten  Undersøgereffekten  Overse undtagelser

29 ▪ Er der andre forklaringer? (Intern validitet) ‏  Er der andre forklaringer end dem, vi har undersøgt?  Undersøg dem  For mange ligheder  Blive ’indfødt’

30 ▪ Kan andre komme til de samme resultater? (Reliabilitet) ‏  Hold styr på databasen  Nedsæt en domstol

31 ▪ Etiske overvejelser  De usynlige forudindtagelser?  Ståstedsbias- Engagement - interesser- Konflikter - Prioriteringer  Generelle etiske retningslinjer  Utilsigtede virkninger  Lov om retsikkerhed, off. forvaltning, persondataloven  God videnskabelig praksis  Redelighed - God skik - Kollegial adfærd

32 ▪ Fra spørgsmål til data?  Hvilke slags data kan besvare spørgsmålene?  (Triangulering)  Hvilke datainsamlingsmetoder skal vi anvende?  (Spørge-,observations- eller, registermetoder)  Hvilke data vil være en besvarelse af spørgsmålene eller bekræftelse af hypoteser?  (Pattern Matching) ‏

33 ▪ Datakilder  Observationer  Dokumenter  Registre  Informanter  Genstande

34 ▪ Spørgemetoder  Hvor meget struktur i spørgsmål og svar?  Hvor åbne eller fokuserende spørgsmål?  Hvilken rækkefølge spørges der i?  Enkelt interviews – gruppeinterviews-audit  Enkelt interviews – tilbagevendende interviews?  Dybdegrad  Etik

35 ▪ Fra data til resultater  ‘Pattern matchning’  ‘Explanation- building’‘  Program-logic  Tidsserie-analyser’

36 ▪ Tidsserien Resultat Mekanismer Hvad gør de? Begiven-heder/forhold Situationen Fase NFase 2Fase 1

37 ▪ Data-bearbejdning  Dataforberedelse  Organisering af data  Udforskning  Data-reduktion  Resultatformulering

38 ▪ Tidsserie analyser  Valg af tidsenheder

39 ▪ Fejlkilder  Interviewer effekt  Datakildens styrke  Oversete data

40 ▪ Videnskabelighed  Erkendelse  fremlæggelse af udsagn om virkeligheden,  Troværdighed  der argumenterer for en (eller flere) påstand(e) om et fagligt problem  med det formål at overbevise andre om at man har ret –  ud fra de spilleregler og normer for overbevisende argumentation  som paradigmet i fællesskabet anerkender som forpligtende. (Leif Becker Jensen, 2004 )

41 ▪ Fra resultater til konklusioner  Anvendes al evidens?  Involveres alle rivaler?  Inddrages det mest betydningsfulde  Inddrages eksisterende viden  Anvendes teoretisk generalisering

42 ▪ Illustration af konklusioner  Anvendelse af bokse  Anvendelse af matrix  Anvendelse af figurer  Anvendelse af fortællinger

Konklusionsformer Konstateringer: Dagsordener: Spørgsmål til besvarelse Fokuseringer: Grundlag for yderligere undersøgelse af… Formulering af alternativer Forslag til forandringer Personlige/ organisatoriske beslutninger Adopterbarhed Implementeringshastighed

44 ▪ En sikker platform?  Styr på egne projekter  Skab forandring – vær resultatorienteret  Accept af andres skepsis  Fokuser på det lokale  Hold fast i den lille skala, der gør en forskel  Vær åben om dilemmaer og bias  Reflekter over egen rolle  Vær opmærksom på magtforhold  Skaf intern og ekstern støtte  Fox, Martin & Green, 2007

45 ▪ Vidensbasering lykkes  Personale nok - mindst 1+1  Aftaler om tid og ressourcer  Aftale om organisering  Aftale om ledelsens opbakning  Aftale om opmærksomhed fra andre  Vidensbaseringens synlighed i organisationen (MED- udvalg)‏  Deltagelse i netværk /ekstern støtte

46 ▪ Research Light – den rapportfrie undersøgelse  Forskningsspørgsmål  Styres af et hverdagsproblem, og hvad der på kort tid kan samles data ind om.  Analyseenhed  Et velafgrænset fænomen, som kan beskrives med få ord.  Dataindsamling  Strækker sig over 1-2 dage.  Databearbejdning  Består primært af organisering af de indsamlede data  Analyse,konklusion  Analyse er spørgsmål. Konklusioner drages af de involverede.  Formidling – ikke beregnet til formidling

Principperne  0. De skabes til brug i en lokal kontekst, er udgaver af casestudiet  1. De har en protokol, dvs man tænker sig om før man går igang.  2. De har et starttidspunkt og et sluttidspunkt.  3. Det samlede tidsforbrug tælles i dage og uger  4. 'Empiriske' dvs. baseret på kortvarig dataindsamling, observationer, interviews, spørgeskemaer.  5. Ingen egentlig rapportering, men data (og konklusioner) fremlægges.  6. Formidling i aftalt lokal dialog om udviklingsmuligheder.  7. Evt. udviklingsforløb efter “De små skridts strategi”.  8. Formidles eksternt, hvis viden virker.  9. De bedste er små undersøgelser, som kan vokse sig store.

Research Light moduler  Protokollen  Mini-casestudiet  Spotten  Termostaten  Fokusgruppen  Tætpå  Kriffen  Handleparathed

Hvordan vokser de små undersøgelser? Udvikling af programteori Test af elementer i programteorien Gentagelse af den lille undersøgelse Bestemte intervaller eller andre grupper Fordybelse Fra survey til interview Fra interview til survey Undersøgelse af forandringstiltag

Research Light - projektet Hjemmesiden – alle kan komme der. Diskussionsgruppen – alle kan melde sig til. Gratis for aktive. Metodebasen – adgang så længe man er i diskussionsgruppen. Kurserne – kan købes. Udviklerne – den hårde kerne.

Hvad er opgaven?  Er de ydre opgaver kendte og fortolkede?  Hvad skal vi? Hvilke opgaver er pålagt os?  Fortolkning: Hvad kan vi? Kan vi ikke?  Er de lokale opgaver kendte?  Hvad vil vi vide mere om? Hvilke spørgsmål vil vi have svar på?  Er spørgsmålene prioriterede?  Hvor ambitiøse vil vi være?