Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Det gode samarbejde København Syd Samarbejde
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Rehabilitering i hjemmet gør en forskel
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Status Palliativ indsats Danmark
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Tværsektorielt samarbejde omkring dele af KOL-Forløbsprogrammet
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
Historik Tilsammen borgere (1. jan 2013) Strukturreformen 2007: Birkerød og Søllerød kommuner Rudersdal Kommune Opgaveglidning til sekundær.
Lone Tonsgaard, Projektleder
Implementering af forløbsprogrammerne - succeser og udfordringer
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Målsætninger på psykiatriområdet
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Master titel: Gill Sans 40pt (ALL CAPS) Brug under titel til: Præsentation holders navn (Gill Sans 19pt) Afdelingsnavn (Gill Sans 15pt) KØBENHAVNS KOMMUNE.
Hovedpunkterne i en ny strategi
Nye ældre – nye muligheder
Indhold, indsatser, implementering
Orientering vedr. praksisplan Sundhedspolitisk dialogforum, KKR Nordjylland, 20. maj Rådmand Mads Duedahl, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
KOL i almen praksis. d d Hvad kan vi i almen praksis … Opsporing Udredning Behandling.
Hjerterehabiliteringsforløb i Nyborg Kommune Fase 2 B.
KL´s visioner for kroniske patienter
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Region Hovedstaden Temadag for Udviklingsgruppen vedrørende IT og informationsudveksling den 10. juni 2013 Michel Kjeldsen. Praktiserende Læge og Praksiskoordinator.
Hvordan skabes sammenhæng i kapacitet og ressourcer på tværs? Oplægsholder : Forebyggelseschef Eva Henriksen Kommunen har ca indbyggere En af to.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 27. Maj 2009 Fremtidens kommunale indsatser for ældre medicinske patienter Direktør Anne.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
DAK-E Hvad er det? Kvalitetsudvikling Indikatorudvikling IT delen ICPC klassifikationen Datafangst / Sentinel Dansk Almen Medicinsk Database DAMD Kvalitetsrapporter.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Evaluering af den kommunale praksiskoordinator
Decentral hjerterehabilitering
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Ved Arnfred Bjerg og Søren Knudsen
Temamøde om social ulighed i sundhed
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
Erfaringer fra Aalborg Kommune
Tværsektorielt patientsikkerhedsforum Syd Status på UTH
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Sundhedsaftale
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Implementering af det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med diabetes.
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Præsentationens transcript:

Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013

Evaluering Ekstern evaluering – Implement Lokalområde Vesterbro 1 ½ års erfaring med tværsektorielt samarbejde Datagrundlag Interview med centrale nøglepersoner (AP, FC, Hosp.) Journalgennemgang (50 personer) Proces data fra EOJ system

Overordnet Konklusion Forløbsprogrammerne er implementeret og lever op til de regionale minimumsstandarderne for rehabilitering, men der er tale om et implementeringsarbejde, som også vil kræve en fokuseret indsats i de kommende år.

Next practice 1.Øget kendskab til kommunale tilbud 2.Fælles mål på tværs af sektorer 3.Fastholdelse af sårbare borgere

Manglende kendskab – indhold og effekt Lokale samarbejdsparter (hospital og almen praksis) Fælles for de interviewede speciallæger og praktiserende læger er, at de ikke har kendskab til indholdet i de kommunale tilbud, herunder til hvilken kvalitet og effekt der er af indsatserne. De giver udtryk for, at de ved for lidt om, hvad det rehabiliteringstilbud består i, og hvad det betyder for de patienter, som modtager tilbud i forebyggelsescentrene. Herunder hvilke resultater patienterne når, og hvordan det skal spille sammen i den enkeltes samlede behandlings- og rehabiliteringsforløb.

Next practice: Information om kommunale tilbud Ikke kun øget info om tilbud (indhold) Men drøftelse af nøgletal med lokale samarbejdsparter (lokale PLO, samordningsudvalg) Borgerprofil (fx køn, alder, sygdom, sårbarhed) Andel af henviste, der modtager et tilbud Benyttede tilbud (fx sygdomsspecifik undervisning ) Gennemførelsesprocenter Ny faglig dialog Ny fælles forpligtigelse (tværsektoriel) på lokale succeskriterier antal henvisninger, fastholdelse over sektor grænser, fordeling af i forhold til stratificeringsgrupper

Next practice: Fælles mål på tværs af sektorer Kommunes samarbejdsparter har svært ved at forklare, hvad den enkelte borger opnår ved rehabilitering i kommunen  sælge tilbuddet/henvise Fra info om tilbud  italesættelse af individuel effekt Hvad er det man kan få i kommunen, langsigtede livsstilsændringer, øget funktionsniveau og egenomsorg, udslusning til idrætsklubber og patientforeninger – fastholdelses af livsstilsændringer Brug for sundhedspædagogiske og sundhedsfaglige effektmål på individniveau (test, der kan vise om borgeren har rykket sig) Epikrise tilbage til hospital (tovholder for behandlingen)

Gennemførelse og frafald - forløb Journalgennemgang af 50 journaler

Gennemførelse og frafald – enkelt tilbud T2D: 50 % deltager kun 1 gang og 4 % alle 6 gange KOL: ca. 30 % deltager alle 6 gange Fysisk træning i København T2D: 60 % gennemfører >75 % KOL: 50 % gennemfører > 75 % Figur 1 Undervisning i København Figur 2

Next practice: frafald og rekruttering Øget fokus på årsager til frafald Kontinuerlig dokumentation Udvikling af stratificeringsredskab, der udover sygdomstilstanden tager højde for sårbarhed og egenomsorg Tilbud til særligt sårbare borgere/patienter Rekruttering Afhjælpe uligheden i sundhed