Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
FORSIDE FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. VISIONER FOR UDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER INDENFOR.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
på vej mod en egentlig professionsforståelse
Lægekonsulenternes rolle i kommunerne
Sygeplejeruddannelsen
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Klinisk etiske komiteer – i hvis interesse? Uffe Juul Jensen Center for humanistisk sundhedsforskning Au Fagdag 2. februar 2012.
Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb KAM-kongressen Sundvolden hotel Laila Launsø NAFKAM.
Klinisk etiske komiteer Temadag Vibeke Krøll Aarhus Universitetshospital Hospitalsledelsen.
Nye metoder i misbrugsbehandling
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Den etiske dimension i privat praktiserende fysioterapeuters kliniske ræsonnering og praksis. Jeanette Præstegaard 14. September 2011.
Etisk dilemma – to definitioner
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Psykoterapiens rolle i dansk psykiatri Psykoterapiudvalget.
Kodeks for offentlig topledelse
Lægedage Almen medicinsk uddannelse Nuværende uddannelsesforhold.
Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet Projektkoordinator, cand.scient.pol. Tanja Pagh 1,2 ; Anne Helms Andreasen 1 ; Ingrid Willaing.
Det Sociale Kapitel
Etiske problemer i forhold til personlig udvikling Mange af metoderne har et religiøst indhold. Hvordan håndhæver man sin personlige integritet? Hvem taler.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Læge i HU anæstesiologi SATS foredrag onsdag d. 25. april 2012
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Social- og sundhedshjælper retning
Etiske problemstillinger i forbindelse med patientinddragelse
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Akutte indlæggelser på de intern medicinske afdelinger i Danmark
Uddannelse, roller og kompetencemåling
Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen
Ledelsesrum Oplæg til refleksion
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
INSTITUTLEDERFORLØB, KICKOFF 27. FEBRUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET PROGRAM FOR KICK OFF-MØDE 1 Velkomst v. Lauritz B. Holm-Nielsen Præsentation af forløbet.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Udvalg for professionsspor
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Ole Nørby 1 Kvalitetsreformen Bedre velfærd og større arbejdsglæde Høj kvalitet i den offentlige service: 1.Brugerne i centrum 2.Attraktive arbejdspladser.
Introduction to consent: ethical and legal issues
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet.
Kommunikation - når tværfagligt samarbejde skal lykkes.
Præsentation af studieordning /vejledning. Studievejledning 2 Modul Vf8: Mentorskaber og mentorordninger ECTS-point: 5 Læringsmål: Viden Skal have indsigt.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Sundhedsaftalernes betydning for bedre sektorovergange Det sammenhængende sundhedsvæsen – set fra regionernes perspektiv Kontorchef Janet.
Reorganisering af samarbejdet mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland Ole Thomsen, Sundhedsdirektør i Region Midtjylland.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Den palliative sygepleje anno 2016
Længdegående integrerede klinikophold
ProfessionelP Specialernes Professionelle figur – Hvad er kompetencen og hvordan skal den kompetencevurderes.
AVA Vision og værdier ”En vision, der kommer indefra – fra medarbejdere, der dagligt leverer varen og håndterer måden at gøre det på troværdigt og individuelt,
Sådan arbejder den gode TR
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Kvalitetsudvikling hvordan
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Forskningsleder seminar OUH
Præsentationens transcript:

Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise passende personlig og mellemmenneskelig professionel adfærd Praktiserer faget i etisk overensstemmelse med forpligtelserne som læge

Professionalisme: en definition bør referere til tre kerneelementer 1)Core knowledge and skills 2)Ethical principles 3)Selflessness and/or service orientation Kilde: Hafferty FW: Definitions of professionalism. A search for meaning and identity. Clinical Orthopaedics and Related Research 2006; 449:

Formål med professionssporet Det overordnede formål med professionssporet er at bidrage til, at den nyuddannede læge fra Aarhus Universitet besidder de nødvendige forudsætninger for at: –agere professionelt i forhold til patienter, kolleger og samfund – håndtere de krav, som den fremtidige lægegerning stiller til sine udøvere. Professionssporet skal supplere den teoretiske og praktiske kliniske undervisning og have en koordinerende funktion. Dette sker bl.a. gennem undervisningselementer, der fokuserer på: –Kliniske færdigheder, herunder også færdigheder i kommunikation, samarbejde og ledelse –Holdningsmæssige aspekter af lægegerningen, bl.a. etiske principper og dilemmaer i lægefaget, problemstillinger i lægens forskellige roller og identitetsopfattelser, sygdom set i kulturelt perspektiv Professionssporet skal bidrage til, at der skabes progression og koordination i opbygningen af faglige kompetencer gennem kandidatuddannelsen