Tidsbegrænset afgræsning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Prognose for befolkning i den erhvervsaktive alder (16 – 64 år)
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Afgræsning og bedre N-udnyttelse
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkens kvalitet? John E. Hermansen og Kristen Sejrsen Danmarks Jordbrugsforskning.
NorFor Foderoptagelse og Fyldeværdi
Representations for Path Finding in Planar Environments.
HUSKESPIL – den lille tabel
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
 2 3  3 =  83  43  53  63  73  93  10 4.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Aktivitetsbaseret Omkostningsstyring
Kvælstofomsætning på landbrugsbedriften - beregning af staldbalancer
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Region Midtjyllands tilbud 2013
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 500 køer på græs – hvordan kan planteavlsforskning og –udvikling bidrage Seniorforsker.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Nettoudbytte og foderværdi
Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem.
  Robuste drivveje giver sunde køer Dette projekt medfinansieres af ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet. v.
Udbytteregistrering som vej til mere kvælstof Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion.
Landbrugets Rådgivningscenter Betydning af grovfoderets fordøjelighed +1%-enhed i fordøjelighed af NDF i grovfoder: +0,17 kg tørstof i foderoptagelse +0,25.
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
1 Ændringer i NorFor Plan i forhold til BEDRIFTSLØSNING.
Matematik B 1.
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Balanceregnskaber Hvem har deltaget Hvem har forøget deres N-kvote Hvor meget Tidsforbrug Afslutning Balanceregnskaber Korrektion af N-kvote for højere.
1 Tråde 2 Plan Trådbegrebet Synkronisering Koordinering Eksempel: et flertrådet spil.
Grunde til at jeg elsker dig
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Landbrugets Rådgivningscenter Afgræsning contra staldfodring 1.Hvilke produktionsforhold påvirkes – og hvordan? 2.Samlet økonomisk vurdering heraf på den.
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Sydvestjysk Landboforening Varde Græsplanlægning - et praktisk værktøj til planlægning af slæt og afgræsning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening.
Sidste nyt om ensilering
Foderets fordøjelse og omsætning
NorFor Normer og behov.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Næringsstofoverskud, effektiviteten i produktionen og tab af næringsstof- fer.
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Aktuelt om fodring med majs
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
af kvægbruger Verner Nygaard Mikkelsen ”Gejlhøjgård”
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Suppleringsfoderets sammensætning
Malkerobot i den økologiske græsmark, hvordan (og hvorfor)?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar Aktuelt nyt.ppt Aktuelt nyt - Majsanalyser - Værdi.
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Selenberigede gødninger til græs -set fra køernes side Grovfoderseminar 2006 Landskonsulent Ole Aaes.
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\Dansk Kvægs Kongres 2004\TEMA 11\Rudolf_Thoegersen.ppt Aktuelt om fodring med majsensilage.
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Fodring som passer vommen og de flermavede dyr
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
LMO, Søften Tirsdag den 20. oktober 2015 Rudolf Thøgersen, Kvæg
Præsentationens transcript:

Tidsbegrænset afgræsning - køernes græsoptagelse, adfærd og produktion ved varierende tid på græs Troels Kristensen og Frank Oudshoorn Danmarks JordbrugsForskning

Udfordringen set ud fra marken og N effektivitet Markbalance, kg årligt    Overskud efter husdyrgødning afhængig af tilbageførsels metode   N tilført Overskud N i husdyrgødning følger FE optagelse 156 183 N i husdyrgødning følger N optagelse 185 212 N i husdyrgødning følger timer på græs -         ved 3 timers afgræsning 39 66 - ved 6 timers afgræsning 78 105 -         ved 9 timers afgræsning 117 144 Der er meget begrænset viden om, hvornår køerne afsætter gødning og mulighederne for at reducere opholdstiden på marken, uden at påvirke koens græsoptagelse.

Udfordringen set ud fra koen Hvad bestemmer græsoptagelsen? Afgræsningstid x antal bid pr. tidsenhed x optagelse pr. bid. Hvad bestemmer produktionen? Samlet foderoptagelse Fodereffektivitet Fordeling af kulhydrat og N over døgnet

Målsætningen at få en given græsoptagelse foretaget på kortest mulig tid - uden det har negative konsekvenser for græsmarksudnyttelsen og koens produktion, og ikke påfører kvægbrugeren ekstra arbejde eller økonomiske omkostninger.

Designet af forsøget var baseret på følgende Køerne skal kun have en græsningsperiode pr. døgn Græsoptagelsen skal svare til ”traditionel” halvdøgns græsning Afgræsning skal ske i reguleret storfold for at reducere arbejdet Græsningsintensiteten skal sikre en høj udnyttelse af græsmarken uden anvendelse af slæt og afpudsning

Forsøgsdesign – Rugballegård 2005

Opnået græstilbud og kvalitet Planlagt daglig afgræsningstid, timer 4 6,5 9 Græstilbud, kg ts. pr. ha 1765 1643 1573 Græshøjde, cm 10,3 10,2 9,8 Buske, andel af arealet 13,7 8,0 6,5 Græskvalitet, afplukket - FK organisk stof 82,0 81,8 82,0 - råprotein, % af tørstof 17,5 18,0 18,1 - sukker, % af tørstof 16,6 15,6 15,9

Mælkeydelsen gennem forsøgsperioden på de tre forsøghold Kg EKM uge

Mælkeydelse og mælkens sammensætning Planlagt daglig afgræsningstid, timer 4 6,5 9 Mælk, kg 30,3 31,1 32,5 Energi korrigeret mælk, kg 30,2 31,7 32,2 Protein, g 971 1019 1070 Protein, % 3,20 3,29 3,32 Urea, mmol/l 2,54 3,12 3,03

Foderoptagelse Planlagt daglig afgræsningstid, timer 4 6,5 9 4 6,5 9 Staldfoder (12,5 % råprotein) Kg tørstof pr. ko dagligt 9,3 9,3 8,8 Afgræsning (18,0 % råprotein) Kg tørstof pr. ko dagligt 11,0 11,7 12,5 Kg tørstof pr. times ophold 2,7 1,8 1,4 Kg tørstof pr. time afgræsning 3,2 2,3 2,2

Andel af køer der græsser i forhold til timer fra udbinding på de tre forsøgshold Timer fra ud- binding

Græsningsadfærd og græsningsintensitet Planlagt daglig afgræsningstid, timer 4 6,5 9 Tidsbudget, andel af tid på marken Græsser 85 78 64 Går 6 3 2 Hviler (ligger eller står) 9 19 34 Estimeret græsningstid, min 208 308 349 Græsningsintensitet, bid pr. min. 54 56 55

Distance gået dagligt i folden: Afgræsning, timer km 4 4,1 6,5 4,7 9 4,0 Antal urinering og gødningsafsætning pr. time: timer antal 4 0,65 6,5 0,62 9 0,63 Køernes færdsel i foldene INDGANG Buffer area VAND

N-omsætning husdyrgødning Planlagt daglig afgræsningstid, timer 4 6,5 9 N staldfoder, g pr. ko pr. dag 186 186 176 N afgræsning, g pr. ko pr. dag 308 337 366 N mælk+kød, g pr. ko pr. dag 154 166 178 N ab dyr (effektivitet) 340 (31%) 357 (32%) 364 (33%) Andel N på græsmarken N følger timer, % 17 28 38 N kg pr. ha årligt ved 7000 kg ts. 37 60 78 N følger koens aktive timer, % 28 42 53 N kg pr. ha årligt ved 7000 kg ts. 61 89 108

Konklusioner på forsøget Reduceret opholdstid kombineret med faste på stald kan øge græsoptagelsen pr. time Mælkeydelsen reduceres ved 4 timers opholdstid sammenlignet med 6,5 og 9 timer Græsningsaktivitet øges markant ved reduceret opholdstid på marken Græsningsintensiteten er upåvirket af opholdstiden Andelen og mængden af næringsstoffer udskilt på marken kan reduceres ved begrænsning af opholdstiden Fordeling mellem mark og stald af gødning og urin følger koens aktive timer