Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem.

Præsentationer af emnet: "Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem."— Præsentationens transcript:

1 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

2 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Græssets indhold af vandopløseligt kulhydrat i fodringsforsøg fra IGER Miller et al., 2001

3 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

4 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Græssets foderværdi i IGER-forsøg over 3 år med høj sukkergræs Laktationsstadie TidligMidtSen RajgræstypeHSC C C Procent af tørstof Tørstof20,216,721,818,921,319,8 Vandopl. kulhydrat23,615,223,419,416,512,6 Råprotein9,89,910,714,59,210,6 NDF49,457,547,848,054,458,9 Fordøjelighed7572XX7164 IGER information, 2002 & Miller et al., 2001 HS: Høj sukkergræs C: Kontrol

5 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Højere foderoptagelse og mælkeydelse med høj sukkergræs skyldes højere fordøjelighed Laktationsstadie TidligMidtSen RajgræstypeHSC C C Græsoptagelse, kg tørstof15,3 a 13,1 b 14,614,811,610,7 Mælkeydelse, kg32,730,421,421,915,3 a 12,6 b IGER information, 2002 HS: Høj sukkergræs C: Kontrol

6 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt N-omsætning SukkergræsKontrol N-indtag, gram pr. dag280290 N i urin, gram (% af indtag)71 (25)100 (35) N i gødning, gram (% af indtag)110 (40)121 (42) N i mælk, gram (% af indtag)83 (30)68 (23) Balance, gram pr. dag (%)15 (5)1 (-)

7 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Fordøjelighed af næringsstoffer SukkergræsKontrol Græsoptagelse, kg tørstof pr. dag 11,610,7 Total tørstofoptagelse, kg pr. dag 15,114,2 Fordøjelighedskoefficient: Tørstof0,710,64 Protein0,610,58 NDF0,700,63 ADF0,680,60 Græs i senlaktation

8 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Konklusion  Vi har rigeligt sukker om foråret  Sukkergræs hæver næppe sukkerniveauet signifikant om efteråret  Sukkergræs er sammenlignet med græs med lav NDF-fordøjelighed – det ønsker vi ikke  Sukkergræs har lavere N – det øger N-udnyttelsen  Øget N-CHO-synkronisering øger næppe N- udnyttelsen markant  Vi vil have cellevægge med høj fordøjelighed – ikke sukker i overflod

9 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Afgræsning kontra staldfodring Produktionsøkonomi Kvæg 2002  Ingen større økonomisk forskel i store besætninger med de anvendte forudsætninger for  Ydelse  Sundhed  Miljø og gødningsudnyttelse

10 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Gennemsnitsydelse og ydelses- nedgang (b) 0-36 uger efter kælvning Antal køer MælkFedtProtein KgbGramb b Afgræsning27520,61,487925066637 Staldfodring28621,11,398194467532 Kristensen et al., 1986

11 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Afgræsning kontra staldfodring  Køer på græs yder mindre mælk   131 kg 0-36 uger efter kælving  Reduktionen fortsætter ved indbinding  Køer på græs har lavere fedtprocent og fedtydelse   6,8 kg smørfedt,  0,13 %-enheder  Køer på græs har lavere proteinydelse, men måske samme proteinprocent, hvis græsudbuddet er tilstrækkeligt   2,3 kg protein, måske uændret  Samme tilvækst

12 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Afgræsning kontra staldfodring  Græsoptagelsen er større end ensilageoptagelsen  Større andel kraftfoder ved staldfodring  Ingen ydelsesforskel mellem frisk græs på stald og ensilage, men foderoptagelsen er større på græs

13 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Konklusion  Forskel i ydelse mellem systemer stiger proportionalt med ydelsen  Nedgang i ydelsen ved afgræsning fortsætter ind i vinterperioden  5% i ydelsen i afgræsningsperioden passer sikkert  Fedtprocenten falder ved afgræsning  Proteinprocent ?

14 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Behandling for sygdom AfgræsningStaldfodring Smitsomme klovsygdomme Klovbrandbylder Balleforrådnelse Betændelse i klovspalten 111111 0,7*# 1,2 Ikke smitsomme klovsygdomme Laminitis Såleknusning 1111 0,7* 1,1 Benproblemer Tyk has Ledbetændelse 1111 1,3* 0,9 Trinderup, 2001*P<0,05 #Der er 30% mindre risiko for klovbrandbylder for en ko på stald i forhold til en ko på græs

15 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Behandlingshyppighed SygdomAfgræsningStaldfodring Mastitis0,3720,371 Ketose0,0100,016# Kælvningsfeber0,0480,041* Fodringsbetingede sygdomme0,0340,046* Lemmelidelser0,0720,063* Fødselshjælp0,0110,009# Tilbageholdt efterbyrd0,0650,076* Reproduktion i øvrigt0,0210,034* Trinderup, 2002 * P<0,05 # = tendens

16 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Konklusion  Ingen større forskel i sundhed mellem systemer  Managementniveau afgørende for valg af system  Art af sygdomme afgør, hvad der er bedst

17 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Beregning af tab af N Afgræsningstid, timer pr. døgn 169 Kg N afsat på marken fra køer, der græsser 9 FE pr. dag, med et udbytte på 7.500 FE pr. ha(kg pr. ha) Reduceret N-udnyttelse (70%-25%) A(kg pr. ha) 211 95 119 54 Øget N i gylle ved 9 FE græs i 160 dage med 5 køer pr. ha, hvor 9 FE øger med 14 kg N i urin pr. ko(kg pr. ha) Udnyttelse, 70% B Reelt tab ved afgræsning C= A-B(kg pr. ha) 23 16 79 44 31 23 Forfrugtsværdi af afgræsset rajgræs i forhold til slæt efter 3 års liggetid(kg pr. ha) Samme for kløvergræs uden N(kg pr. ha) Samme for gødet kløvergræs (vovet ansat) D Tab i alt ved afgræsning af kløvergræs C-D(kg pr. ha) 35 0 17 62-79 35 0 17 6-23

18 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Mængden af N, som afsættes ved forskellig opholdstid på afgræsningsarealet 7.500 FE pr. ha / 9 FE pr. ko pr. dag=833 kofoderdage 833 foderdage pr. ha * 16,5 FE pr. ko *23 gram N pr. FE=316 kg N pr. ha Proportional afgræsningstid: 13 timer = 54,5% af tiden=173 kg N pr. ha Afgræsningstid: 16 timer = 66,7% af tiden=211 kg N pr. ha Afgræsningstid: 9 timer = 37,5% af tiden=119 kg N pr. ha

19 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

20 Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Konklusion  N-tab ved afgræsning kan begrænses af afgræsningstiden  Motionsfolde giver stort tab  God N-husholdning reducerer betydning af N-tab under afgræsning