Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Advertisements

Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Er Økologi noget for mig ?
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Sådan optimeres raps-dyrkningen inden jul
Æbler har været populære i mange tusind år.
Ny metode til sikker diagnosticering af manganmangel
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Hestebønner – dyrkning og sædskifte
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Landskonsulent Leif Knudsen
Det økonomiske øko- sædskifte
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
V/Karsten A. Nielsen Husdyrgødning på kvægbedrifter i Danmark og i udlandet Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Nina Cedergreen, Lektor i Pesticiders Økotoksikologi
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Regler om drift af naturarealer
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Naturplaner på ejendomsniveau
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Formål med projekt Baltic Deal Partnere i projektet Hjemmeside Demo gårde Miljøtiltag i Østersøområdet Rådgivning.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Flora og insekter i økologiske og konventionelle hegn Marianne Bruus 1, Knud Tybirk 2 og Erik Aude 2 Danmarks Miljøundersøgelser 1 Terrestrisk Økologi.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Velfærdsstatens udfordringer
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Landskonsulent Leif Knudsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Vinterraps i markplanen 2007/08
Dyrkning af smalbladet lupin
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Forsøg med kornarterne 2009
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
God landbrugsmæssig og Miljømæssig stand (GLM)
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Præsentationens transcript:

Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne Fremtiden

Landbrug og Natur i historien Agerbrug i mere end 5000 år Skovene blev fældet Jorden udpint Overdrev og heder opstår Hederne udnyttes Hederne opdyrkes Naturen dynamisk

Agerbrug Dallund Sø Minerogent materiale Hamp type Byg type Træer Buske Urter Rug Periode 2000 Moderne 1500 Middelalder e. Kr. 1000 500 Jernalder 500 År 1000 Bronzealder 1500 2000 2500 Agerbrug Yngre Stenalder f. Kr. 3000 3500 4000 Ældre Stenalder 4500 20 40 60 80 100 10 10 20 % Efter: Peter Rasmussen & Emily Bradshaw, GEUS

Planteværn Nærmest marken påvirkes floraens sammensætning henimod få arter af stauder som tåler herbicider og et højt gødningsniveau Mængden af frø og insekter falder og påvirker fødemængden til dyr Fodposer langs hegn og sprøjetfrie randzoner

Jordbehandling I princippet samme formål som anvendelse af herbicider – monokultur Påvirker mængden af ukrudtsfrø og dermed mængden af føde Fysisk påvirkning af dyr

Næringsstoffer Ændrer konkurrenceforholdet mellem planterne Spredning af handelsgødning udbredt anvendelse af kantspreder Ammoniakfordampning ved anvendelse af husdyrgødning Nedfældning af gylle og nedpløjning af fast gødning Bufferzoner omkring særlig sårbar natur

Sædskifte Over 60 % af landet dyrkes Afgrødevalg stor betydning Vintersæd – flere rådyr Generelle ændring af afgrødevalg kan give store ændringer i flora og fauna

Afgræsning Afgræsning har i årtusinder holdt naturen ved lige Uden afgræsning springer naturen i skov

Afgræsning Strukturudvikling og specialisering Lave udbytter – indviklede regler Vedv græsarealer tages ud af drift

Fremtiden Dyrkning af jorden vil også fremover være afgørende for naturindholdet Færre kvæg? Mindre uønsket påvirkning med næringsstoffer og planteværn Naturplaner – fokus på natur Sprøjtefrie randzoner Fodposer ved hegn Tilskudsmuligheder Natura 2000