Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lars J. Munkholm og Bjørn Molt Petersen
Advertisements

Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Efterafgrøder og miljøet
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
Fintuning af gødskning
Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Vesthimmerlands Landboforening
Det økonomiske øko- sædskifte
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Etablering af raps og valg af sort
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Nye resultater med jordbearbejdning
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Behov for eftergødskning belyst på baggrund af forsøgsresultater
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Landskonsulent Leif Knudsen
Dyrkning af smalbladet lupin
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Roddybde af efterafgrøder
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Hvad koster Vandmiljøplan II landmanden? Landskonsulent Leif Knudsen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
Etablering af raps og valg af sort
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Foulum. -en gennemgang af fordele og ulemper for landmand, miljø og jordbund

Afgrøder, der kan opfylde kravet som efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie Korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog senest 1. august Korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest 20. august *) Frøgræs ligner raps, f.eks gul sennep *) kan kun medregnes med halvt areal (Plantedirektoratet – Vejledning og skemaer.)

Ulempe for landmanden: Udsæd + såning = ekstra udgifter + ekstra besvær CHIKANE

1983. Dyrkning af efterafgrøder kan have interesse af forskellige årsager: kan forbedre jordstrukturen ved ensidig korndyrkning kan have en positiv forfrugtsværdi kan have foderværdi kan begrænse kvælstoftabet (Rasmussen, K.J., 1983. I: Kvælstof og planteproduktion. Redigeret af Hansen, J. og Kyllingsbæk, A. Beretning nr. S 1669.)

Forfrugtsværdi afhænger af: Jordtype Sandjord: positiv (merudbytte 1,4- 17,7 hkg/ha)* Lerjord: neutral (eller negativ) 2. Tidspunkt for nedvisning/nedpløjning Lerjord: Sent efterår eller vinter Sandjord: Tidligt forår * Grøn Viden, Landbrug, nr. 157, 1995

”Ikke-kvælstof-effekt” ved efterafgrøder En effekt af efterafgrøder, som man ikke kan opnå ved blot at gøde mere.

--------------------------------------------------------- + rajgræs --------------------------------------------------------- - rajgræs Efterårspløjet jord, set om foråret (Breland, T.A., 1995. Soil Use and Management 11, 163-167.)

”Af trusler mod jordbunden kan nævnes erosion, tab af organisk materiale, stedvis og diffus forurening, arealbefæstelse, kompaktering..... ” (Kommissionen for de Europæiske fællesskaber, Bruxelles, den 16.04.2002.)

Ved hyppig bortførsel af halm fra korndominerede sædskifter bør der iværksættes ændringer i driftspraksis, der kan medvirke til opretholdelse af jordens indhold af organisk stof. (Christensen, B.T., 2002. Biomasse til energiformål – konsekvenser for jordens kulstofbalance i land- og skovbrug. DJF rapport, markbrug, nr. 72.)

EFTERAFGRØDER ORGANISK STOF HALM HUSDYRGØDNING KVÆLSTOF RISIKO FOR UDVASKNING

”Fra at forskere i jordens frugtbarhed har råbt vagt i gevær ”Fra at forskere i jordens frugtbarhed har råbt vagt i gevær ........ er det pludselig blevet et problem at opretholde eller i nogle tilfælde forøge indholdet af organisk stof, fordi nogle mener, at det vil give en øget N-udvaskning.” (Knudsen, L., 2003. Efterafgrøder er uberettiget lagt for had. LandbrugsAvisen, 15. august, side 32.)

Spørgsmål: Hvad er det for en jord, man sammenligner med? Hvornår stiger eller falder indholdet af organisk stof?

Måling af ændringer i jordens indhold af organisk stof Udgangspunkt: 1 ha (20 cm dyb): 2500 tons tør jord 0,192 % N => 4800 kg N/ha ( 3,26 % org. stof) 0,193 % N => 4825 kg N/ha ------------------------------------------------------------ Forskel: 25 kg N/ha ( 425 kg org. stof) Statistisk forskel: 0,012 => 300 kg N/ha ( 5100 kg org. stof)

Halm nedmuldet Halm fjernet Højt udgangspunkt Sort-brak 6 Halm nedmuldet 5 Halm fjernet 4 3 2 1 Højt udgangspunkt Sort-brak Pct. organisk stof Lavt udgangspunkt 0 4 8 12 16 20 24 28 32 Antal år (Christensen, B.T., 1988. Tidsskrift for Planteavl 92, 295-305.)

”Fordelen ved at opretholde et tilstrækkeligt niveau af organisk stof i jorden må ikke overskygges af risikoen for nitratudvaskning.” (Oversat fra Johnston, A.E., 1991. Soil fertility and soil organic matter. I: Advances in soil organic matter research: The impact on agriculture and the environment. Royal Society of Chemistry, Cambridge, UK.)

Hvad er et tilstrækkeligt niveau? - Ingen ved det - Ikke mængden, men kvaliteten Lidt men ”godt” (og ofte) er bedre end meget

Konklusioner om chikaneafgrøder: FOR LANDMANDEN * Kan have gødningsvirkning – især på sandjord * Kan have andre positive effekter på udbyttet FOR MILJØET * Er den mest effektive måde at reducere udvaskningen på, for den type landbrug vi kender i dag FOR JORDBUNDEN * Har gavnlig effekt både på lang og kort sigt - især i korn-sædskifter med bortførsel af halm

Så… Chikaneafgrøder * er ikke kun til chikane Chikaneafgrøder * er dyrkningsværdige MEN: For at få det fulde udbytte af dem, må man holde op med at chikanere dem.