Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

Fugle som indikatorer for biodiversiteten i de danske naturtyper
Behandling af børn med akut otitis media
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Forvaltningsprocedure.
Formål og strategi for overvågning af arter
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
XB5S Biometrisk genkendelse Vejledning 02/07/2014 Version 1 Keld Flindt.
Vandindvinding og natur
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Slutevalueringen af VMP II
Økologi.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
ArbejdsPladsVurdering (APV)
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Friluftsrådet – mere natur – mere friluftsliv Alle har ret til en rig natur.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
SWOT-analysen Litteratur lektion 4 Lægaard:
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring Lone Kørnøv ’Miljøvurderingsdag 2014’, august /14Lone Kørnøv, DCEA.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Plantekongres 2005 – Indlæg 1,2,2. S. Mathiassen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Er to behandlinger med halv.
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af objekter og billeder: 1.Højreklik >Gitter og Hjælpelinjer’ 2. Sæt hak ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer på.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Ydernumre Grundkursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer 2009.
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
En empirisk undersøgelse af Vurderinger af tid i trafikken
Skov- og Naturstyrelsen
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Hvad vil vandrammedirektivet koste – for samfundet?
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
Sustainability for Design: Lecture 7 Spring 2011 Sanne Vammen Larsen, DCEA Opsamling på sessionen: Rummelighed i VVM København Miljøvurderingsdag 2014.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
DMU – Afdeling for Terrestrisk Økologi og Afdeling for Ferskvandsøkologi Planteproduktion Plantebeskyttelse, overfladevand og natur Effekt af pesticider.
Danmarks Miljøundersøgelser Vandrammedirektivet, indhold og status Indlæg på konferencen: Planteproduktion 2004 Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET DMU 2010Organisation og nøgletal DMU - ORGANISATION OG NØGLETAL FOTO: BRITTA MUNTER.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Økologiske grundbegreber
Disposition Indledning Artikel 6 - EU kommissionens tolkning Hvad kan overvåges Hvad vil overvåges Eksempler på Bevaringsmålsætninger.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Hvorfor er det så svært i vintersæd? Slangeudlægning er effektivt!
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 4. marts 2010 Hav- og fjord modellering i MAR Jacob Carstensen, Kristine Skovgaard Madsen og Marie Maar.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
20. april 2018 Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO
Præsentationens transcript:

Danmarks Miljøundersøgelser

Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis, afskæring 0,5 kg ➪ 0,1 kg Naturklagenævnsafgørelse 0.08 kg ➪ 0.05 kg? VVM- sager, VVM – manualen ”En ekstra belastning på minimum 0,5 kg N ha-1 år-1 anvendes som afskæringsgrænse for, hvilke områder der skal indgå i den videre vurdering.” Væsentlighedskriterium: 0,5 kg grænse for, hvad der er målbart

Danmarks Miljøundersøgelser Tålegrænser En kvantitativ fastsættelse af det niveau for belastning med N som NH x og / eller NO x, under hvilket påviselige ændringer i økosystemstruktur og funktion ikke forekommer, bedømt ud fra den nuværende viden (Grennfelt & Thörnelöf 1992) Beregnede  en biologisk indikator som er den organisme(gruppe) eller proces, der ønskes beskyttet eller anvendes til at indikere status af økosystemet,  et kemisk kriterium, hvis størrelse påvirker den biologiske indikator  en kritisk kemisk værdi, som er den værdi af det kemiske kriterium, hvorunder der ikke sker nogen signifikant skade på den biologiske indikator. Empirisk baserede tålegrænser Intervaller: 5-10, 10-15, 10-20, 10-25, 15-25, 30-40

Danmarks Miljøundersøgelser

Tidsmæssige perspektiver

Danmarks Miljøundersøgelser Kvælstoftilførsel

Danmarks Miljøundersøgelser Organisation og nøgletal for DMU 2006 Den anden vej

Danmarks Miljøundersøgelser Organisation og nøgletal for DMU 2006 Hvor er vi nu? Svovl NOx NHy

Danmarks Miljøundersøgelser Effekt af ekstra kvælstofbelastnng Hollandsk studie på artsrige overdrev: tab af 0,2 art / 4 m 2 kvadrat / ekstra 0,5 kg belastning

Danmarks Miljøundersøgelser Hvor starter kurven? Sammenfatning af gødskningseksperimenter: Artsrigdom m (Sn) og uden (Sc) gødskning

Danmarks Miljøundersøgelser Eutrofiering af dansk natur Modelberegning for Idom hede 0,5 kg ekstra afkorter tiden til effekter med ca. 1 år.

Danmarks Miljøundersøgelser Effekt – eller risiko for effekt Modelberegning for overdrev

Danmarks Miljøundersøgelser Hvad betyder et halvt kilo fra eller til Ikke meget, hvor belastningen er under tålegrænsen Større påvirkning af jordkemi Hurtigere ændring af naturtyper Større risiko for tab af arter og biodiversitet Effekter opstår af akkumuleret påvirkning over tid Det kan være svært / dyrt / tage lang tid at genoprette tilstanden