Socialfænomenologi I den ”socialfænomenologiske optik fremstår samfundet som summen af alle de beslutninger, handlinger og erkendelser, der kan tilskrives bevidste og rationelle individer, for hvem verden er umiddelbart tilgængelig og meningsfuld”. (Wacquant 1996, 22)

Alfred Schütz (1899-1959) http://www.wikipedia.org/wiki/Alfred_Sch%FCtz Alfred Schütz (1899-1959, aka Alfred Schutz) was a philosopher and sociologist. He was born in Austria and studied law in Vienna, but moved to the United States in 1939, where he became a member of the faculty of the New School for Social Research. He worked on phenomenology, social science methodology and the philosophy of Edmund Husserl, William James and others.

Schütz forts. Schütz's principal task was to develop the phenomenological philosophy of Edmund Husserl as a basis for a philosophy of the social sciences. Although Schütz was never a student of Husserl, he, together with a colleague, Felix Kaufman, studied Husserl’s work intensively in seeking a basis for a “sociology of understanding” derived from the work of Max Weber. This work and its continuation resulted in his first book, "Der sinnhafte Aufbau der sozialen Welt" (literally, “The meaningful construction of the social world”, but published in English as “The phenomenology of the social world”). This work brought him to the attention of Husserl, with whom he corresponded and whom he visited until Husserl’s death in 1938.

Forstående sociologi Den forstående sociologis (jf. 6-7) problemstilling er at forstå den sociale aktør i hans/hendes gøren og følen. Der ligger 2 aspekter i dette forståelsesspørgsmål (jf. 7): hvordan forstår samfundsforskeren den undersøgte sociale verden – hvad betyder den sociale verden for forskeren? hvordan forstår den sociale aktør den sociale verden han/hun agerer i – hvad betyder denne verden for den sociale aktør?

subjektiv og objektiv sociologi Samfundsvidenskabernes subjektiv(istisk)e synsvinkel: undersøgelsen af aktørens subjektivitet – dvs. af den mening sociale handlinger har for dem der handler (jf. 3)

Objektiv(istisk) synsvinkel: Objektiv sociologi Objektiv(istisk) synsvinkel: Objektiv = ikke kun gyldig for mig, dig og få andre, men for enhver Videnskabelige påstande refererer ikke til min private verden, men til den ene og samme livsverden som er fælles for os alle sammen (jf. 3)

Objektivismens konsekvens Fokuserer man udelukkende på den sociale verdens objektivt observerbare fakta – og overtager naturvidenskabernes undersøgelsesmønster (jf. 3) og tilpasser deres metoder til en sociale verden – så havner man i behaviorisme. Behaviorisme hænger sammen med den grundlæggende antagelse at det er umuligt at bevise medmenneskets intelligens (jf. 4)

Objektivisme forts. Behaviorisme = retning inden for den moderne psykologi, der anser menneskets adfærd for psykologiens genstand, og som betragter det som psykologiens opgave at fastslå lovmæssige sammenhænge mellem ydre påvirkninger (stimuli) og adfærdsmæssige reaktioner (responser) (jf. Lübcke 1996, 49)

Objektivisme forts. Dvs. behaviorisme er en empiristisk psykologi der har overtaget ”naturvidenskabernes mønster” og metoder: observation, eksperiment, måling. Behavioristiske love er empiriske love, dvs. generelle udsagn om kausalsammenhænge. (Husk: Husserl forstod fænomenologi som en anti-psykologistisk, dvs. ikke-empiristisk, undersøgelse af bevidsthedsakter!)

Objektivismekritik Schütz’s argumenter mod en objektivistisk/behavioristisk tilgang til den sociale verden er som følger: Anerkender man – som behaviorister gør – sprogets eksistens og at sproglige udtryk giver mening, så må man gøre sig klart at ”sprog, tale, verbale rapporter, udsagn og mening allerede forudsætter intelligente alter ego-er der har evner til at forstå sproget, til at interpretere udsagnet og til at verificere meningen” (4).

Objektivismekritik kommentar Hvad Schütz påstår med sit argument mod behaviorismen, er: Man kan ikke forklare sprogets (og andre tegnsystemers) meningsfuldhed ud fra sin egen bevidsthed og dens empiriske fænomener. Sprog (og andre tegnsystemer) forudsætter intersubjektiv kommunikation, dvs. ud over mig selv andre subjekter der på en lignende måde danner sig en mening om det de oplever. Det subjektive syn på den sociale verden – ”intersubjektivitetens rige” (5) – baner vej for en fænomenologisk sociologi.

Fænomenologisk sociologi En forstående sociologi (Max Weber) er ifølge Schütz en fænomenologisk sociologi der undersøger hvad de sociale aktører mener med deres handlinger. Dvs. de sociale aktører skaber med deres handlinger den sociale verden. Handlinger er bevidste akt(ivitet)er der producerer noget meningsfuldt. Modsat elementerne i den fysiske verden har elementerne i den sociale verden en mening. Sammenhænge mellem elementerne i den sociale verden er meningssammenhænge.

Mening mening: består generelt i a) at kunne identificere en oplevelse/information med andre oplevelser (genstandserkendelse: substans), b) at kunne underordne en oplevelse under en type af lignende oplevelser (prædikation: Egenskab(ting), Relation(ting1, …, tingn ) = proposition/sagforhold), c) at kunne forbinde flere sagforhold med hinanden til et sammenhængende (meningsfuldt) kompleks sagforhold (struktur, system, historie).

Meningsformer Man kan inddele meningsbegrebet mhp. følgende meningsformer: a) epistemisk mening, b) æstetisk (sanselig) mening, c) praktisk (instrumentel) mening, d) etisk (kulturel) mening. Inddelingen svarer til de grundlæggende bevidsthedsformer: Erkendelse Sansning Instrumentel handlen Social handlen

Epistemisk mening epistemisk mening: en oplevelse O får epistemisk mening for en bevidsthed B, hvis B kan forarbejde O til mulig viden (= sand, begrundet mening). Kommunikatorerne i en kommunikations-situation er nødt til at erkende de elementer og forstå de begivenheder i situationen som er nødvendige for at kommunikation kan finde sted. I en sproglig kommunikation er det fx nødvendigt at kommunikatorerne forstår hinandens sprog (dvs. dets meningsbærende elementer og strukturer; ord, fraser, syntaks, tekst).

Æstetisk mening æstetisk mening: vores oplevelser/sansninger udløser følelser (behagelig/ubehagelig) der i forbindelse med epistemiske meninger forarbejdes til værditilskrivelser (vurderinger). Følelser/emotioner spiller en vigtig rolle i handlingsmotivationen; de oversætter så at sige information til handlingsenergi. Følelse har med en persons indstillinger/holdninger at gøre. Holdninger kan opfattes som fastlåste følelser. I en kommunikations-situation skal for kommunikatorerne være de rigtige følelser (energibetingelser) overfor situationen til stede for at kommunikation kan finde sted.

Praktisk/instrumentel mening praktisk mening: man forstår kun hvad meningen med situationens elementer og begivenheder er, hvis man ved, hvad de kan bruges til. Hvad en ting er – hvilken epistemisk mening den har for en bevidsthed – hænger ikke kun sammen med, hvilke følelser den udløser, men også hvad den kan bruges til. Ting, men også personer kan hjælpe mig at opnå bestemte (handlings)mål eller kan være ubrugelige/skadelige mhp. disse mål. Ting kan bruges som instrumenter til at opnå mål. Personer kan have praktisk mening i form af deres sociale funktion og betydning. Personer spiller en social rolle og har en social betydning for hinanden.

Etisk/kulturel mening etisk mening: Hvad mennesker gør, har konsekvenser for dem og for andre mennesker, eventuelt også for andre, ikke-menneskelige levende væsener og naturen. En handlings etiske mening eller værdi ligger i dens bidrag til at forbedre eller forværre livsbetingelserne for det fysiske miljø som et samfund er indlejret i, og handlingsbetingelserne for aktørerne i dette samfund.

Subjektive og objektive referenceskemaer for sociale fænomener 4 reference-skemaer for beskrivelsen af sociale fænomener (Znaniecki, jf. 7). Man kan fokusere i sin undersøgelse af den sociale verden på: social personlighed (individualitet) – subjektiv skema social handling - subjektiv social gruppe (og institutioner) - subjektiv sociale relationer – objektiv skema[1] ( Bourdieus ”objektivisme/strukturalisme”!) [1] ”… on the level of what we just called objective schemes the dichotomy of subjective and objective points of view does not even become visible. It emerges only within the basic assumption that the social world may be referred to activities of individual human beings and to the meaning those individuals bestow on their social life-world.” (7)

Forstående sociologi: forståelsesformer Forskel mellem forståelse af naturlige ting og sociale ting forståelse af naturlige ting: ”Concerning natural things my ’understanding’ is limited to the insight into their existence, variations, developments, in so far as all these elements are compatible with all my experiences and those of others within the natural world in general and with the basic assumptions about the structure og this world we all accept by common agreement” (9-10). Dvs. forståelighed betyder her: reducerbarhed af kendte og efterprøvede fakta til andre kendte og efterprøvede fakta (10).

Forstående sociologi: forståelsesformer forståelse af sociale ting: her er det ikke tilstrækkeligt at referere til nogle fakta og andre fakta som de første kan reduceres til (begrundes med). ”I cannot understand a social thing without reducing it to the human activity which has created it and, beyond it, without referring this human activity to the motives out of which it springs.” (10) Dvs. sociale ting kan kun forstås hvis man reducerer dem til menneskelige handlinger og deres motiver.

Teori af den sociale handlen motiver Påstand: Sociale ting – modsat naturlige ting – er kun forståelige hvis de kan reduceres til menneskelige aktiviteter. Menneskelige aktiviteter bliver kun forståelige ved deres for-at- og fordi-motiver. (13) Dvs. en teori af den sociale verden bør være en teori af den sociale handlen. Sociale handlinger er begrundet i handlingernes motiver.

Der findes 2 forskellige motivtyper: motivformer Der findes 2 forskellige motivtyper: for-at-motiv = hensigtsmotiv/intention: A gør B FOR AT opnå C fordi-motiv = grund/årsagsmotiv: FORDI A var/havde B gjorde han/hun C

Eksempler Min datter Anna går i folkeskole for at lære grundlæggende intellektuelle, æstetiske, praktiske og etiske færdigheder samt for at tilegne sig en grundlæggende almenviden. Min søn Florian rejser rundt i verden fordi han ikke vil være afhængig af en vækstøkonomi og et politisk system som er tilpasset denne økonomis mål.

Forstående sociologi delkonklusion ”I cannot understand other people’s acts without knowing the in-order-to or the because motives of such acts.” Dvs. for at forstå en bestemt social verdens fænomener skal jeg reducere disse fænomener til de handlinger der har produceret dem. For at forstå disse handlinger skal jeg reducere dem – dvs. føre dem tilbage til eller begrunde dem med – handlingernes årsags- eller hensigts-motiver.

Motivforskningens begrænsninger Schütz siger at man hverken kan eller behøver at kende samtlige motiver af en handlings aktør (jf. 12). Det ville betyde at kende dens horisont, livsplan (overordnede hensigter), personlig erfaringsbaggrund og den unikke situation som vedkommende er determineret af (jf. 12). Sådan en ideal forståelse ville kun være mulig på grundlag af en fuldstændig identitet af forskerens (ego) og den sociale aktørs (alter ego) bevidsthedsstrøm, dvs. en identitet af forskerens og aktørens ego.

Motivforskningens begrænsninger forts. En anden begrænsning for udforskningen af en handlings motiver er de forskellige grader af bekendtskab med aktøren – dvs. intimitets- og anonymitetsgrader (jf. 12).

Typiske motiver, typiske handlinger Schütz mener at vi kan undgå vores forståelsesbegrænsninger ved at reducere andre aktørers handlinger til typiske motiver og deres forbindelse med (reference til) typiske situationer, typiske mål og typiske midler (jf. 12). Bemærk: denne reduktion af det unikke til det typiske svarer til den fænomenologiske reduktion opfattet som væsensskuen. Metoden består i at man varierer alle foranderlige træk i et fænomen indtil man finder frem til fænomenets essentielle/ væsentlige træk.

Fænomenologisk reduktion eksempel Undersøger jeg motiverne for min søns rejseaktivitet og abstraherer fra denne aktivitets empiriske og derfor foranderlige træk så finder jeg frem til typiske motiver for alle mulige slags rejsende (i en bestemt historisk epoke eller gennem hele menneskehedshistorien). Dvs. jeg abstraherer (husk: epoké) fra min søns personlige egenskaber og data (alder, køn, udseende, familie, opvækst, uddannelse, profession, økonomi osv.), de specifikke trafikformer og –midler han tager i brug, hans forskellige geografiske udgangspunkter og destinationer samt hans tilfældige (situative) forudsætninger og hensigter; på den måde kan jeg finde frem til essentielle rejsegrunde der kan gøres gældende for alle mulige slags eller en bestemt type rejsende.

Individuel og social handlen interaktionsmodel Til sidst gør Schütz opmærksom på at der egentlig ikke findes sådan noget som isolerede handlinger af isolerede aktører. Dvs. at social handlen er en handlen under indflydelse af andre aktørers handlinger. Der findes altså kun en abstrakt forskel mellem: Individuel handling = handling af en isoleret aktør Social handling = handling som involverer andre menneskers indstillinger og handlinger og som i dens forløb orienterer sig efter disse (13, gensidig relation (correlation), intersubjektiv tilpasning)

Prototypisk handlingssituation Prototypisk social handlingssituation: Et menneske (jeg) i centrum af en social verden rundt omkring vedkommende forbundet med en individuel anden (alter ego) som jeg-et deler tid og rum med. husk: i Husserls fænomenologi er jeget identitetspolen i en bevidsthedsstrøm, dvs. det der gør at mine bevidsthedsoplevelser er mine – sammenhængende på grund af nogenlunde stabile erindringer, holdninger/indstillinger og forventninger. bemærk: dette jeg-begreb svarer på en måde til Bourdieus HABITUS-begreb.