Digital videoformidling Spatial recompositing Eksisterende teknikker: Pan & Scan Letterbox Crop.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
9. Kvantitative metoder -spørgeskemaer
Advertisements

Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
AT og faget Engelsk På de følgende dias får du nogle gode tips til, hvordan faget engelsk mest hensigtsmæssigt indgår i AT-eksamen.
En grundlæggende introduktion
Videnskabsteori & metode
Når lærere samarbejder med forældre
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Metode i AT Religion.
Analyse af kvalitative data
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
Dataindsamling og kildebearbejdning
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
Sprog/billeder på Internettet
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Kvantitative metoder
Kommunikation og Reception
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Videnskabsteori og faglige metoder
Samfundsvidenskabelig metode
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
P SYKISK ARBEJDSMILJØ På Det Alternative Plejehjem, Esbjerg.
Almen sTudieforberedelse - AT
Almen sTudieforberedelse AT
Om meningsmålingers kvalitet
Konference om Almen Studieforberedelse
Teori, metodologi og metode
Principper for tolkning af data og kritisk stillingtagen
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Chr. Viktor Rasmussen IT-Universitetet april 2009 Målgruppeanalyse Målgruppeanalyse Metode 4 Farer og fejlkilder.
OM METODER Sund fornuft gange to Klaus Frovin Jørgensen.
Snak med din sidemand om dette et par min.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Anders K. Jensen og Paul Metelmann Eksamen – gode råd.
Validitet og reliabilitet
Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010
Videnskabsteoretisk køreplan til AT på FG
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Validitet og reliabilitet
Biologi i AT.
Metode. Definition Metode er måder at tilvejebringe viden på.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
Peter Nedergaard: Hypotesetest
Videnskabsteori og metode
Interaktionsformer En begrebsmæssig model kan understøttes med forskellige interaktionsformer Interaktionsformen fastlægger centrale egenskaber: Hvordan.
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 Medie- og kommunikations- videnskabelige metoder 27/
Videnskabsteori & metode
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
| DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION | DDAK | ITU | DKM | E2003 Lisbeth Thorlacius & Roman Jakobsons kommunikationsmodel.
DKM - MedieNoter7 - KBJ1 Mediernes fortællinger. DKM - MedieNoter7 - KBJ2 Bakspejl ’Sprog’ i medierne: verbalsprog og andre udtryk Niveauer af sprog:
REPRÆSENTATIONS-SYSTEM
25. Februar 2010 Usability, IT-Universitetet Ole Gregersen
Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation Medier og Kommunikation, F2005.
Humanistisk sundhedsforskning
Humanistisk videnskabsteori
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
1 Målgruppeanalyse ITU forår 2011 Paul R. Metelmann.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
Lederskab. Hold 3. Betegnelse: Hvis man fjerner alt det, som man troede at vide, men som man endeligt ikke ved, Så er der en kerne af ”Hårde fakta” tilbage.
Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Den naturvidenskabelige metode
Velkommen til Metode i DIO.
Metoder og produktion af data
Videregående kvalitative metoder
Præsentationens transcript:

Digital videoformidling Spatial recompositing Eksisterende teknikker: Pan & Scan Letterbox Crop

Digital videoformidling Panavision 70 David Lean: original komposition Formatet passer ikke til tv (3:4 el. 16:9)

Digital videoformidling Pan & Scan Enten panoreres over billedet, ellers beskæres det uhensigtsmæssigt

Digital videoformidling Letterbox Komposition beholdes, men billedestørrelsen er for lille på alm. TV

Digital videoformidling Spatial Recompositing Digital billedeanalyse 'fjerner' det uudnyttede rum, således at objekterne placeres korrekt på alm. TV

Digital videoformidling Receptionsanalyse Empiri og evaluering

Digital videoformidling Metoder Effekt-forskning (sociologisk) –Publikums vaner og reaktioner (vold!) Kritisk-forskning (humanistisk) –Tekst betydninger generelt Receptionsanalyse (tværvidenskabelig) –Betydning for empiriske modtagere –Forsøg på at kombinere en teori om modtageren/teksten med undersøgelser af empiske modtageres reception –Evnen til at operationalisere teorien er afgørende for analysens troværdighed/validitet

Digital videoformidling Kanyleteori AfsenderBudskabModtager Encoder Decoder Den Medieneutrale Kommunikationsmodel

Digital videoformidling Kvantitativ metode Sandhedskriterier –Repræsentativitet (statistik) –Validitet (metodisk relevans) Kan teorien forklare problemstillingen ? –Rehabilitet (spørgeskema udformning/sprog) Ledende sp. ? Kontekst ? Strategi ? –Objektivitet Generalisérbarhed, repetition (distance) –Uses and gratifications Modtageren er aktiv og dækker sine behov Mere nuanceret kommunikationsopfattelse Funktionalistisk (kan behov udtrykkes sprogligt?)

Digital videoformidling Kvalitativ metode Interview og deltagerobservation –Interaktionisme og etnografi –Komplekse betydninger –Interaktion mellem individder (via mediet) Iagtagelse af ritualer i stedet for at spørge direkte –Interaktion mellem forsker og informant Kendskab til ’hele’ informantens livsverden Betydningsdannelse ifht. personlighed

Digital videoformidling Receptionsanalyse Ideologi-kritisk –Forsøg på at be- eller afkræfte en given hypotese omkring tekstens indhold Kognitionpsykologisk –Lykkes kommunikationen ?(kommunikationsbrist?) –Hvilke skemata(skemaer) aktiveres hos modtageren ? –Forsøger modtageren at anvende ’uhensigtsmæssige’ skemata, set fra afsender siden ? –Er der intra-subjektive(biologiske) forhold omkring perceptionen som ’går galt’ ? –Perception (genkendelse) vs. Reception (erkendelse)

Digital videoformidling Skemata Bottom-up (grundlæggende perception) –3D rum (vektorer), dybde (fokus), parallakse (bevægelse) –’Mønster-genkendelse’ (Magritte: ’Dette er ikke en pibe’) –Kausal.logisk erfaring (man brænder sig på kakkelovnen) Top-down (kulturel erfaring) –Prototyper (handlinger,aktører,miljøer) Fx. er et prototypisk skænderi karakteriseret ved acceleration (kortere ord) og fortissimo (højere lydstyrke) En prototypisk sælger er hurtigt-snakkende, ihærdig, overfladisk og utroværdig –Skabeloner (AV-kompetence) Genreforståelse (kanonisk fortælling, aktant-model)

Digital videoformidling Aktant Subjekt (dig) Objekt (13) Hjælper (Flid) Modstander (Dovenskab) Hjælper (Censor) Modtager (Subjekt?)

Digital videoformidling Kvalitativt interview –Ikke generalisérbart, objektivt (repetition) –Svar kan virke tilfældige og ’farvede’ Typiske problemer –Usynlige kriterier (ingen teoretisk forklaringsramme) –informanterne kan ikke holde sig ’til emnet’ –Citat-mosaik uden analyse (modstridende udsagn glemmes) –manglende dokumentation Styrken –Non-verbale data, flere tilpasnings muligheder –Større engagement (centrum for opmærksomhed)

Digital videoformidling Etnografi Skelnen mellem ’os’ og ’dem’ –Man kan ikke lave etnografi uden at skelne –Ritualer og ikke-bevidste handlinger –Kollektiv reception (interaktion) –Typiske områder: Familien Institutioner Subkulturer –Observatøren som medspiller / ’katalysator’ –Tilvænning gennem lange observationsperioder –Registrering / videooptagelser (aftales på forhånd)