Globalisering, side 18-27.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Logistik Mål og strategier
Virksomhedens interessenter
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Hvad er internationalisering
PEST Analyse værktøj.
Divergent og Konvergent
Analyse af eksterne og interne forhold
Jens Peter Bostrup Hvilke krav har fagbevægelsen Faglig konference om social dumping 2. december 2010.
Introduktion til kriterium 4 Partnerskab og ressourcer Excellence netværk 2004 Jørgen Kjærgaard.
Udviklingstendenser i dansk byggeri – kan vi inspireres fra udlandet?
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Erhvervsøkonomi Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10
Indledning Verden er blevet mindre – afstanden er ingen hindring
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Hvorfor involvere forskere i forretningsudvikling? Alexandra Instituttet A/S.
International Økonomi A
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Bedste praksis i vandplanarbejdet Irene Wiborg Projektchef Det siger EU – Guideline nr. 8 om involvering.
1. Virksomhedens strategiske planlægning
Richard A. Walker The Geography of Production. Hvad er industriel produktion? • Produkt kan være: - en håndgribelig vare (bil, tøj etc.) - en service.
Vejle som vækstlokomotiv i 2020
Virksomheder - definition
Dansk produktion i globale værdikæder 14. november, 2013.
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Samfundsøkonomi 13 Uge 22.
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Globalisering Rige og fattige lande
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Infrastruktur, erhverv og vækst i hovedstadsregionen Den Sorte Diamant 23. maj 2011 Investeringer i infrastruktur i Hovedstadsregionen og Øresundsregionen.
Kodeks for offentlig topledelse
Oplæg i Væksthus Hovedstaden 28. November 2007 Jacob Holm
Globalisering ? Hvad fortæller vi vore tillidsrepræsentanter om globaliseringen ? Pil
Henning Boddum Mobil tlf Kordegnenes Årsmøde Velkommen til Strategi og Social kapital.
24. november 2014 Fremtidens industrimedarbejder - tendenser og udfordringer.
Workshop 15 Laurids S. Lauridsen, Internationale Udviklingsstudier, RUC Globalisering - årsag og konsekvenser.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
”Fælles udvikling, behov og ønsker” Bibliotekernes visioner Peter Rubeck, CVU Nordjylland.
11. december 2014 Workshop D Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU - bidrag til analysegrundlaget for Trepartsudvalgets arbejde udarbejdet.
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Første Verdenskrigs følger i det neutrale Danmark Bemærk nogle generelle fænomer for større konflikter/krige: Ressourcer i form af arbejdskraft og kapital.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Økonomisk Geografi Globale strømme. Overordnet spørgsmål Hvilke hovedsammenhænge og -forskelle er der mellem de tre økonomiske strømme i verden (FDI,
Side Driftsøkonomi Kapitel 21 Innovation.
Kundskabsledelse i ‘The Learning Economy’ Oslo, Oktober 2008 B.-A. Lundvall Aalborg University, Denmark Sciences Po, Paris.
1 Opgave 12 ”Isoquanter – Economic Region ” Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning Birk Centerpark 40 DK Herning
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Af: Jonatan W & Line Stryander
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.

Økonomisk globalisering
Produkt præsentation Christian Cletus Bjørn Eilertsen.
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
Hvordan vil du sikre dansk konkurrenceevne i fremtiden? Højere BNP. Offentlige investeringer, da det er staten der køber aktiver. Skabe højere BNP. Mere.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Jeopardy Del 3: International økonomi. FrihandelProtektionismeØkonomisk integration Globaliseringens vindere Globaliseringens tabere
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Betaler en professionel bestyrelse sig ?. Professionel bestyrelse og ejerskifte… Mindre pres på virksomhedens daglige ledelse En rigtig pris Mindre bøvl.
IT Offshore/Nearshore anno 2017
Hvordan kan vi styrke den danske innovationskultur?
Kvalitetsudvikling hvordan
26. Indkøbsstyring Indkøbsfunktionens opgaver:
Bløde færdigheder er hård valuta
Undersøgelse Fase 1: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af forbrugsvarens vej fra ressource til butik. Eleverne skal her.
Præsentationens transcript:

Globalisering, side 18-27

Pres på virksomhederne Globaliseringspres: Èt stort marked med hård konkurrence Tidligere højere indtrængningsbarrierer omkring de enkelte nationer, men nu frihandelsområder (EU) og internationale aftaler om frihandel. Mere gennemsigtige priser pga. f.eks. Internettet

Pres på virksomhederne Fri bevægelighed af produktion, kapital, arbejdskraft (giver større muligheder på input-siden, men sværere at afsætte Produktion og værdikæde et samarbejdende netværk opdelt på mange enheder.

Pres på virksomhederne Teknologipres: Nye teknologier stiller krav til omstillingsevne, Nye måder at organisere sig på. Mere adgang til viden

Pres på virksomhederne Kompetencepres: Menneskelige faktor (kreativitet, indlevelse, storytelling mv.) afgørende for konkurrenceevnen. Mange leverandører og stor konkurrence især på andre områder, men også her. Større udveksling af viden (internettet, udveksling af forskere og studerende) Man kan ikke beskytte sig bag titler, kompetence i forhold til den konkrete opgave vigtigere for netværket

Pres på virksomhederne Værdipræget pres: Krav om at virksomheden lever op til etiske, miljømæssige og sociale værdier Nyheder om enkeltsager spredes hurtigere Profit og effektivitetspres: Større konkurrence om aktionærernes opmærksomhed og investering, større konkurrence fra konkurrenter. Ovenstående giver pres på ledelsens evne til at håndtere udfordringerne.

Vidensøkonomi Stadigt større mængder viden kan håndteres hurtigere. Væsentligt med nogle, der kan bevare overblikket og udnytte ny viden, håndtere nye måder at organisere arbejdet på og kombinere og skabe ny viden. Kompetencer (evne til at anvende kvalifikationer i praksis)

Kompetencer i vidensøkonomien Læringskompetence (kunne tilegne sig og få overblik over viden) Forandringskompetence (kunne håndtere ændrede krav og vilkår) Relationskompetence (kunne skabe gode relationer, mere netværksorganisationer) Meningskompetence (kunne skabe samling, identitet omkring et projekt) Større forskel mellem de, der har de efterspurgte kompetencer og de, der ikke har dem (polarisering)

Begrænset konkurrence Standardvarer Ubegrænsede ressourcer Generelle forandringstendenser fra traditionel økonomi til vidensøkonomi, jf. figur side 22 Traditionel økonomi Vidensøkonomi Markedsændringer Begrænset konkurrence Standardvarer Ubegrænsede ressourcer Global konkurrence Kundetilpassede goder og ydelser Begrænsede ressourcer Deregulering

Interne virksomhedsændringer Generelle forandringstendenser fra traditionel økonomi til vidensøkonomi, jf. figur side 22 Traditionel økonomi Vidensøkonomi Interne virksomhedsændringer Masseproduktion Hierarki Store organisationer Dækker flere områder Homogen arbejdsstyrke Produktion i mindre serier Teams og færre ledere Fleksible, lærende organsationer Outsourcing og fokus på kerneområder Heterogen arbejdsstyrke

Ændrede kvalifikationskrav Generelle forandringstendenser fra traditionel økonomi til vidensøkonomi, jf. figur side 22 Traditionel økonomi Vidensøkonomi Ændrede kvalifikationskrav Manuelt arbejde Jobsikkerhed gennem anciennitet Specifikke jobfærdigheder Karriere i en virksomhed Uddannelse afsluttes Vidensarbejde Jobsikkerhed gennem kvalifikationer Bredere kvalifikationer Karriere i flere virksomheder Livslang læring

Globalisering – et globalt marked Årsager til globalisering: Omkostninger til kommunikation lavere IT-mulighederne forbedret væsentligt Transport mere effektiv (containere, havnekapacitet, skibskapacitet) Handelsbarrierer som told reduceret Frihandelsområder, EU m.fl., Kapitalens fri bevægelighed Murens fald (Østeuropa) Kinas åbning BRIK-landes vækst

Faser i udviklingen af globaliseringen Primært orienteret mod hjemmemarked Hjemmemarked base, men stigende eksport Virksomheden tænker globalt og placerer frit funktioner, hvor det bedst betaler sig

Hvornår outsourcing? Hvis billigere, ikke kerne-kompetence for virksomheden, ikke truer forsyningssikkerheden og ikke skaber afhængighedsforhold kan brug af underleverandør (outsourcing) være en fordel