Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Advertisements

Biobrændsel fra alger – potentiale og hype
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Grønt flag grøn læreruddannelse
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Kapitel 2.
Klima og bæredygtighed
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Indledning Verden er blevet mindre – afstanden er ingen hindring
Grønt Flag Grøn Læreruddannelse GFGL. 27/08/10 Det Grønne Flag er hejst på Zahle Ved en flaghejsningsceremoni fredag den 27. august overrakte Børne- og.
Cirkulær økonomi i Skive Cirkulær økonomi i Skive
Udviklingsplaner Sønderborg
1 Opfattelser af klima og energi Befolkningsundersøgelse februar 2011 Udført af Epinion for Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden, Vedvarende.
Annette Egetoft Delprojektleder Center for Miljø Københavns Kommune
Grønt Flag – Grøn Læreruddannelse
Målsætninger på klima- og energiområdet
Analyse- og udviklingsmodel
Geografi BeskriveJorden. Geografi SamfundsfagFysikGeologiBiologiMatematikKemiHistorie.
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Basismidler i konkurrence- på vej mod A- og B-universiteter? Rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet.
Introduktion til Klima-, Energi- og Befolkningsudvikling © Flemming Sigh, Odense Katedralskole 2010.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Økonomi 2 Indhold Økonomisk vækst Visionen: bæredygtig udvikling
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Fysik/kemi – hvad er det?
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Produktionen var på 50 ha spise løg til COOP
Accounting - HA-int / Økonomistyring, , kapitel 3, s. 1 Institut for Regnskab, Tom Hansen O O mkostninger & Definitioner Adfærd.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Den bæredygtige landsby
Miljøvurderingsdag ’13 KBH Morten Løber 28.augj 13 Væsentlighed set fra erhvervslivets synspunkt Morten Løber DI.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Det første ark i regnearket:
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Årsrapportering Vejledning. For at lette rapporteringen for 2012 …… ….
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Medicinfunktionen - kort om udvalgte opgaver Lørdag den 2. maj 2009 Gl. Avernæs Helnæs.
Virksomheder i Danmark Materialer og/eller ferskvand indgår i virksomheden Ændringer i regulering kan direkte påvirke virksomhedens mulighed for at agere.
Udledninger og råderum
Aktiviteter i klasserne 5 Klimatopmøde. Aktiviteter i klasserne 6 Klimajournalister.
Mulig merpris ved eksport ?
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Morgendagens varmeforsyning samspil og fleksibilitet i energisystemet TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS.
Kursus i analyse af projekter med ren energi Oversigt over præsentationsmodulet © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – Foto : Nordex Gmbh.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategi for mekanisering - hvorfor? Michael Højholdt Landscentret | Planteproduktion
Energi - hvad er det?.
Målsætninger for specialet
Københavns Kommunes Bæredygtighedsværktøj
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Status for vindmølleplanlægning Det Grønne Råd 11. maj 2016.
Bæredygtige forbrugs- og produktionsformer
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Klimaneutral landbrugsproduktion og fødevarerpræferencer i 2050
Global opvarmning Noter.
Barrierer for vådområdeindsatsen
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Energi til en verden i forandring
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Målopfølgning – Klima- og Bæredygtighedsudvalget
Viborg Kommunes placering i benchmarking-analyser på natur-, miljø- og klima-området Oplæg på fællesmøde mellem det Grønne Råd og Viborg Kommunes Klima-
Viborg Kommunes bidrag til Grønt Danmarkskort
Præsentationens transcript:

Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune I Kommuneplanen står der: Hjørring Kommune følger den globale debat om klima og energi. En debat, der viser, at der er påtrængende globale udfordringer indenfor energiforsyning og CO 2 - nedbringelse. Hjørring Kommune vil derfor gennemføre et temaarbejde med fokus på klima og energi

Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Klimaarbejdet i Hjørring Kommune Udgangspunktet for klimaarbejdet kunne være Hjørring Kommunes globale fodaftryk

Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Global Fodaftryk Metode til sammenligning af menneskers forbrug af naturens fornybare ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne. Ex. går der et stykke mark til produktion af et kg. mel og et stykke skov til produktion af træbord. Dette kan overføres til alle typer af forbrug Global Fodaftryk udregnes i ha

Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Global Fodaftryk Formål: Beregne om der er balance i regnskabet eller om vi bruger naturens ressourcer hurtigere end de kan blive genskabt. Globalt fodaftryk = produktionens fodaftryk +importens fodaftryk -eksportens fodaftryk

Forslag til Kommuneplan 2009 Klima Task Force Global Fodaftryk Hvad er størrelsen på Hjørring Kommunes fodaftryk ? Hvad skal målsætningen være ? Hvilken strategi skal Hjørring Kommune vælge for at nå målsætningen ?

Forslag til Kommuneplan 2009