Digital videoformidling Tirsdag 18/3 9 – 10 Fortælleteori 10 – 11Eksempler 11 – 12 Eksport øvelser (info-indslag) 13 – 15 Vejledning / Case.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overordnet målsætning:
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Fakta-TV og dokumentarfilm
Essay - genren Mål med forløbet: At kunne forstå og analysere essays
At analysere noget: “Opløsning af noget i dets bestandele.
Filmtekniske virkemidler
Læringsstile og lektier
I dag er temaet Visualisering
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
Fortællinger & Genrer November 2010
Hvad er mediefag?.
Din egen videoproduktion. 2 ▪ Før optagelserne •Gør jer klart hvilken historie I vil fortælle, og hvordan I vil fortælle den •Planlæg hvilke.
Metodiske tilgange og filmiske virkemidler
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Instruktion i Animation Shop
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Film- & Medie-uddannelsen 09/10 Filmiske virkemidler
Værkoplysninger: Til venstre: Niels Lergaard
Kommunikation / it.
1 Copyright 2004 Susan M. Rundle Dansk oversættelse: Ole Lauridsen Læring er afgørende for alt hvad.
At analysere noget: “Opløsning af noget i dets bestandele.
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
Animation - en bevægelse der fortæller.
Beskæring, perspektiv, og komposition
Undervisningsforløb i 8. klasse.
Idé-generering. Idéudvikling En fast økonomisk ramme En fast tidsmæssig ramme Et fast eksamenskrav En fast dramaturgi Nytænkning – et konkurrenceparameter.
En hest, der kan flyve. Ure, der smelter, og mærkelige væsener, som ligner noget fra en drøm. De surrealistiske kunstnere malede det, de fandt i deres.
Vejlederens kommunikation
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
- et forsøg på en analyse
- En model til at sætte flere vinkler på en tekst
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Fortællertyper.
Tv-reklame.
Eventyrforløb 8.a½ Præsentation af forløb Gennemgang af genretræk
Digital videoformidling Tirsdag 11/3 9 – 10 Fakta fortælleformer 10 – 11Dokumentar former – »Historisk Portræt »Ironisk Portræt (dramadok) »Refleksivt.
Kortfilmen ”Beast”.
Digital videoformidling Fredag 16/3 Fortælleteori Bedre webvideo – kick off Storyboard editing (FCP4) Titlesafe - actionsafe Wireframe interaction Colorcorrection.
Kortfilm Et overblik.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Digital videoformidling Tidsplan 9 – 10 Rules of filmgrammar 10 – 11 lyssætning 11 – 12 lys demo (1.90) 13 – 14 oplæg 14 – 15 klippeøvelse.
Medier og kommunikation V
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Analyse af noveller.
”Parts of speech” grundbegreber.
Hvad er modsætningen til en historie ?
Digital videoformidling Log/Capture. Digital videoformidling Logging Afgørende for klippearbejdet Teknisk udvælgelse af brugbart materiale Gennemsyn og.
Fortælleren MÅL: Kunne beskrive forskellige fortællertyper og forklare forskellene. Fortællertyper? Hvilken betydning har fortælleren? Hvad kan vi tilføje.
Tirsdag 4/11 Storytelling (kort version) Narrative Modeller
Digital videoformidling ”Parts of speech” grundbegreber.
Målsætninger At kunne formulere sig om audiovisuel kommunikation
DAMP E2003 Compositing ’Made of different parts or materials’ (Oxford Dictionary) ’a conceptual, not only technological operation’ –’Collage’ eller ’mixed.
Tilskuerens rolle Hvordan får filmmusikken mening? –Musikken kan have rent formelle funktioner Sammenbinde tid, rum og begivenhed Bruges til at ”erstatte”
Digital videoformidling Rules of film grammar To ’skoler’ / paradigmer Continuity –Realisme, usynlige klip, Hollywood –Ingen opmærksomhed på udsigelsen.
Epik – fortæller - fortællersynsvinkel
Komposition - modeller
Lyssætning Kontrol af skygger.
Digitale medier: formidling og design 22. marts Filmanalyse.
Levende billeder: Kortfilm
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Levende billeder Kortfilm. Berettermodellen Dramaturgisk model. Opbygning af fortælling og spænding. Effektiv måde at holde seeren fanget fra start 
Komposition - modeller
- Virkelighedsvarianter
Hvad er dokumentarfilm?
Engelskfagets metoder
Komposition - modeller
2.D Mediefag C.
Filmanalyse kortfilm Dennis VOK d.2.2
Præsentationens transcript:

Digital videoformidling Tirsdag 18/3 9 – 10 Fortælleteori 10 – 11Eksempler 11 – 12 Eksport øvelser (info-indslag) 13 – 15 Vejledning / Case

Digital videoformidling Fortælling = Fiktion ?

Digital videoformidling Forskere David Bordwell Edward Branigan Sarah Kozloff Seymor Chatman Noël Carrol

Digital videoformidling Fortælleteori Udbygning af ’tommelfinger regler’ –Michael Wohl’s ”Patterns” –Forskningsbaseret dvs. med udgangspunkt i film/medieteorien –Betydningsdannelse som forskningsobjekt –Applikation på New Media kræver forankring i nyere forskning

Digital videoformidling Wohl’s Patterns –Starting a scene, changing locations, shot- reverse-shot, montage –Dialogue sequences –Soliloquy –Action sequences –Comedy –Documentary –Corporate communication –Experimental video

Digital videoformidling Forkromet overblik Fortælleteorien er generel og derfor transhistorisk –Mønstre er udtryk for tekniske, men især holdningsmæssige konventioner –Forklarer og inddrager stilen som historisk foranderlig og kulturbetinget –Forklarer sammenhængen mellem ’virkemidlerne’ og ’modtageren’

Digital videoformidling Et analytisk værktøj Præ-produktion –Påpege fortællemæssige fejl –Angive alternative muligheder –Effektivisere udviklingsprocessen Argumentation –Valg kan begrundes med udgangspunkt i fortælleteorien –Deskriptiv i stedet for præskriptiv

Digital videoformidling Fortælleren Ikke identisk med den fysiske instruktør, forfatter eller klipper –En konstruktion ! Den bagvedliggende mekanisme som styrer flow af information Fortælleren kan ’iscenesættes’, dvs. En skuespiller kan påtage sig rollen

Digital videoformidling karakteristika Spring i rum –”Imens han drog ud ad landevejen for at prøve lykken, vender vi tilbage til hans mor, som sad alene tilbage i landsbyen. Hun tænkte på sin egen Hans...” Spring i tid –”han gik i seng og vågnede først op hen på eftermiddagen...”

Digital videoformidling Privilegeret adgang til det mentale –Tanker, ’syn’ og drømme Mest afgørende er fortællerens totale overblik –Begivenhederne afsløres som ’perler på en snor’ (lineær fortælling) –Begivenhederne indlejres i et netværk (non-lineær fortælling)

Digital videoformidling Form eller indhold ? Er det væsentligste ikke hvad der fortælles fremfor hvordan ? –Teksteorier som betragter formen som det hylster indholdet ’ses’ igennem Eller er det udelukkende et spørgsmål om hvordan ? –”The medium is the message” –Formalisterne

Digital videoformidling Dramaturgien Det første skridt i retning af en fortælleteoretisk tilgang –Teaterdisciplin hvor handlingsstrukturen underkastes analyse –Metoden udvikles næsten ad absurdum i Hollywood scriptwriting –Benyttes primært til fiktionsfilm / teater og er mindre anvendelig i andre sammenhænge –Grundprincipperne benyttes dog i journalistikken, reklamen og corporate communication

Digital videoformidling Litteraturen Den klassiske litterære eventyrfortæller på retur siden dannelsesromanen –Olympisk alvidende fortæller som en forældet strategi –Forsøg på en objektiv fremstilling, der ikke går ind i personernes indre –Realismen som norm

Digital videoformidling Filmen Objektiv beskrivelse som det ufravigelige vilkår –Kameraet kan ikke vise os det mentale direkte –Filmens problem med bøjning i tid Det profilmiske – dvs. Det der er foregået foran linsen - er principielt altid ’nutid’ –Gradvist udvikles fortælleformer til at overkomme disse problemer

Digital videoformidling ’The best of two worlds’ Film/video –Virkeligheds imiterende (mimesis) –Mekanisk/elektronisk registrering (index) –Flere samtidige sansemodaliteter Litteratur –Fortælle strategi –’Mentalisering’

Digital videoformidling Grundbegreber Komposition - vidensfald –Begivenhedernes rækkefølge –Synsvinkler Stil –Reallyd, effekt og musik –Farver, lyssætning, tekstur –Objektfylde og grafisk komposition –Kamerabevægelser, klipning Modalitet –Selvstændige fortællekilder (lyd/billede/tekst) der arbejder mod hinanden

Digital videoformidling Komposition Fortælleren tilbageholder viden –Virkning(reaktion) kommer før årsag(aktion) –Et fortællemæssigt ’hul’ der først lukkes i løbet af fortællingen –’Blodbadet’ i Greenpeace reklamen benytter både rækkefølgen og synsvinkler –Den ’afslørende’ total kommer til sidst

Digital videoformidling Tematik Fortælleren fremstiller tematikken gennem de stilistiske og indholdsmæssige valg Som regel kan temaet opstilles som forholdet mellem to modsætninger –Natur/kultur, liv/død, pels/pelsmode Tematikken kan vises via andre genrer –Journalistik, statistik, annonce etc.

Digital videoformidling Stilbegrebet Flere stilbegreber –Tøjstil, sprogstil, spillestil etc. Den audiovisuelle består af: –Fotografisk stil (enkeltbilledeæstetik) –Lyddesign (vertikal montage, akusmatisk, visualiseret) –Kamerabevægelse og klipning

Digital videoformidling Digital stil Algorimisk bearbejdelse medfører Bloktekstur (kraftig jpeg komprimering) Større farvekontrast Bevægelses-blur (de-interlaced) Flerlags æstetik (compositing) –Multiple perspectives –Outline (bluescreen) Syntetisk realisme (3D rendering)

Digital videoformidling Modalitet Lydsiden ’kommenterer’ billedsiden –’den leverplettede spritter’, Berthelsen –’Zelig’, Woody Allen Musikken tolker billedesiden –”Dr. Strangelove”, Kubrick Stilen ’kommenterer’ –’mug shots’ af bamse og kylling

Digital videoformidling Strukturering af fortælling Simpel kronologi centreret omkring hovedpersonen –Projektuel synsvinkel Parallelmontage –2 eller flere handlingsforløb alternerer –Sammenligning (kontrast) eller vurdering Krydsklipning –Konvergerende handlingsforløb der accelererer

Digital videoformidling The hour, 2003 Parallelmontage –Virginia Wolf 1920’erne –Laura Brown 1960’erne –Clarissa Vaughn 2001 Komposition af begivenhederne –Virginia Wolf’s selvmord afsløres tidligt, fortælleren deler sin viden (minus vidensfald) –Richard’s selvmord vises til sidst, fortælleren tilbageholder sin viden (vidensfald)

Digital videoformidling The hour Wolf plottet viser sig at være den fortællemæssige ramme (metaplan) Laura Brown og Clarissa Vaughn hører handlingsmæssigt sammen (kausalitet) –Krydsklipning (konvergerende handlingsførløb) Den overordnede tematik formidles gennem stilen –Matchcut (continuity cut) mellem handlingsforløb Grafisk match (fx. liggende i sengen) Continuity (fx. ned ad trappen)

Digital videoformidling Citizen Kane, 1941 Montage af forskellige ’vidne udsagn’ –Den olympiske fortæller er iscenesat af journalisten, som faktisk ikke ved alt ! –Journalistens jagt på sandheden om ’Rosebud’ parallelklippes med andre ’vidne udsagn’ –Indlejrede fortællere (i Hieraki) –(Deep focus æstetik)

Digital videoformidling Fortællersynsvinkel Overordnet synsvinkel –Summen af de samlede valg –’Budskabet’ eller ’tematikken’ Projektuelle / værdiorienterede vinkler –Vi følger karakterens forsøg på at realisere sit projekt / ønske Subjektive / perceptuelle vinkler –’set indefra’, subjektivt kamera / indstilling –Vidensfald gennem synsvinklen

Digital videoformidling 3 slags vindensfald –Fortælleren ved mere end modtageren og de fiktive personer (’Psycho’) –Fortælleren og de fiktive personer ved mere end modtageren (’Ringenes Herre’) –Fortælleren og modtageren ved mere end de fiktive personer (Practical jokes)

Digital videoformidling Visuel subjektivitet Subjektiv indstilling (nutid) Subjektivt kamera (nutid) Subjektivt flashback (datid) –Ser gennem personens øjne (indefra) –Ser personen udefra (forskudt) Subjektivt flashforward (fremtid) Drømme og ’syn’ (tidsløst)

Digital videoformidling Auditiv subjektivitet 1. Personfortæller (jeg) vises på lydsiden og høres på billedesiden –Tolker og subjektivere de obj. Indstillinger 3. Personfortæller (han/hun) ses ikke men stemmen høres som voice-over

Digital videoformidling Visuel stil GennemgåendeSpecifik Lys, tekstur, farve Objektfylde, bevægelser og klip UsynligEkstremEkstremUsynlig modalitet

Digital videoformidling

Deadlines 28 april – vejleder ansøgning 2 maj – kursusaflevering 12 maj - projektaftale 30 maj - projektaflevering

Digital videoformidling Output DV Tilslut kamera –VTR mode Vælg ”File” –”Print to video” Indstil ’pre-roll’ og slate

Digital videoformidling Øvelse Benyt fortælleteori til at lave lyssætning/klippe opg. om til et informativt indslag Tekster bruges istedet for speak Brug title generator

Digital videoformidling Kort om... Video Transitions –Kræver ekstra materiale –Transitionspunkt (beg., midt, slut) –Dobb. Klik på transition Audio Transitions –Cross fade 0dB –Cross fade +3dB