Insider og outsider problematikken – en udfordring for den danske model (opsamling) Undervisning Københavns Universitet 12/9/2009 Søren Kaj Andersen og Trine P. Larsen FAOS, Københavns Universitet.

En gennemgående tese i undervisningsforløbet: Insider og outsiderproblematikken – en udfordring for den danske model. En opsamling En gennemgående tese i undervisningsforløbet: At det danske arbejdsmarked i et vist omfang bevæger sig i retning af en øget segmentering Segmentering hvordan? Et stadig mere heterogent arbejdsmarked Vikarer, udlændinge, (falske) selvstændige, kontraktansatte, …. Er der grupper der ikke får den løn, de goder - bredt forstået - ansatte ellers får i tilsvarende jobs?

Insiders og outsiders – opsamling Danmark og den økonomiske lighed

Insiders og outsiders - opsamling Spørgsmålene I hvilken forstand er der tale om outsidere? I hvilket omfang oplever grupperne en form for segmentering? Hvad er drivkræfterne bag den segmentering, som vi kan identificere? Overordnet vil det blive diskuteret, hvorvidt segmenteringen skaber problemer for selve reguleringsformen; den danske model. Endvidere vil mulige fremtidige scenarier for udvikling blive præsenteret; vil outsiderproblemer blive mere omfattende eller ej? TRINE Diskutere de forskellige teoretiske/analytiske tilgange vedrørende insider-outsider problematikken Evaluering + Eksamen

En foreløbig definition: Insiders og outsiders - opsamling I hvilken forstand er der tale om outsidere? En foreløbig definition: Alle individer der på den ene eller anden måde ikke har samme løn- og arbejdsvilkår, som i en ’typisk’ ansættelse på det danske arbejdsmarked En uhomogen gruppe: Tæller både beskæftigede og ubeskæftigede Tæller både social ekskluderede og socialt inkluderede i det danske samfund

Outsidere – ’de frivillige’ Insiders og outsiders - opsamling I hvilken forstand er der tale om outsidere? Outsidere – ’de frivillige’ Organiseringsgraden falder blandt lønmodtagere Kun halvdelen af de private arbejdsgivere er organiseret Kun 70% af lønmodtagerne er A-kasse forsikret ’At stå udenfor den danske model’ Den negative organisationsfrihed kontra free ridere

Outsidere – ’de ufrivillige’ Østarbejdere Vikarer Insiders og outsiders – opsamling I hvilken forstand er der tale om outsidere? Outsidere – ’de ufrivillige’ Østarbejdere Vikarer Tidsbegrænset ansatte Grupper der er klemt på det fleksible arbejdsmarked (arbejdstid); enlig mødre, småbørnsforældre, ældre medarbejdere? De forskellige gruppers oplevelse af egen situation!

Insiders og outsiders – opsamling Drivkræfter bag segmenteringen Virksomhedernes behov for fleksibel arbejdskraft / forsøget på at reducere omkostninger Arbejdskraftmangel Ønsket om det anderledes arbejdsliv Et bud er, at alle tre udviklingstræk i stigende omfang vil gøre sig gældende på det danske arbejdsmarked i det kommende par årtier

Insiders og outsiders – opsamling Et problem for den danske model? Forudsætninger: høj organisationsgrad, høj overenskomstdækning En stadig mere heterogen arbejdsstyrke ikke nødvendigvis et problem Øget segmentering kombineret med faldende organisationsgrad og OK-dækning vil før eller siden blive et problem (A og B arbejdsmarkeder)

Disposition Segmenteringslitteraturen: Teoretiske og analytiske tilgange Opsamling og diskussion Eksamen (afløsningsopgave el. synopsis) Evaluering

Segmenteringslitteraturen Segmentering af lønmodtagergrupper: opdeling af arbejdsmarkedet - insidere versus outsidere: Insidere/kernemedarbejdere: ansat i faste fuldtidsstillinger, høj uddannelse, adgang til diverse rettigheder, høj jobsikkerhed osv. Outsidere/randgrupperne på arbejdsmarkedet: lønmodtagere ansat i atypiske ansættelsesformer, uuddannet arbejdskraft, stor jobusikkerhed, lettere at hyre/fyre, begrænset adgang til diverse rettigheder DK model: opdeler arbejdsmarkedet i insidere/outsidere Positive aspekter ved at være outsider: Atypiske ansættelsesformer ofte en ’stepping stone’ til faste fuldtidsstillinger Giver lønmodtagere mulighed for at erhverve ny viden og færdigheder Fleksibilitet i arbejdet både for arbejdsgiver og lønmodtager Typisk kvantitative studier - fremhæver positive aspekter ved atypiske ansættelsesformer Negative aspekter ved at være outsider: Lavere lønninger, begrænsede muligheder for efteruddannelse, mindre attraktive jobs/arbejdstider Højere risiko for at forblive ansat på atypiske kontrakter Større job usikkerhed - hyppigere udskiftning blandt outsidere på arbejdsmarkedet; ofte de første der fyres Uengagerede medarbejdere pga. arbejder på atypiske kontrakter samt ukvalificeret arbejdskraft Typisk kvalitative studier - fremhæver negative aspekter ved atypiske ansættelsesformer

Segmenteringslitteraturen (fortsat) Hvad skyldes opdelingen af arbejdsmarkedet i henholdsvis insidere og outsidere? - teoretiske og analytiske tilgange: Tre generationer: 1 generation: dual-labour market (Doeringer and Piore, 1971) Teknisk udvikling indenfor nogle sektorer skaber insidere/outsidere: dvs. virksomhedernes produktion/struktur skaber segmenteringen pga. krav om specifikke kompetencer blandt insidere Minimalt fokus på institutionelle rammer og statens rolle 2 generation: dual- labour market: radikale teorier (marxistisk inspireret) argumenterer for segmentering selv indenfor specifikke sektorer Arbejdsgiverne medvirker til segmentering ved at kontrollere arbejdskraften ud fra et del og hersk princip blandt uddannet og uuddannet arbejdskraft Fokus op institutionelle processer: arbejdsmarkedet i sig selv medfører segmentering pga. administrative regler og procedurer Fokus: på forskellige lønmodtagergrupper (etniske minoriteter, kvinder osv.)

Segmenteringslitteraturen (fortsat) 3. generation: lidt af en ’melting pot’ Fokus: segmentering ikke kun indenfor sektorer men også indenfor virksomheden Multi-kausalitet (bl.a. kønsrollemønstre i familien osv.) Statens rolle (uddannelsessystem, velfærdssystem) og institutionelle rammer (fx regulering af arbejdsmarkedet) er inkluderet Faglige organisationers rolle er mere i fokus Frivillige versus ufrivillige outsiders (Atkinson, 1987). Nyere analytiske tilgange: Komparative studier (sammenligner insidere/outsidere på tværs af landegrænser) Fokus på segmentering blandt outsidere: dvs. nogle outsidere: højt uddannet andre uuddannet, nogle former for atypiske ansættelseskontrakter mindre attraktive end andre, projektansættelse versus tilkaldevikar el. bureauvikar Flexicurity approach Komparative studier: DK ligger altid højt i statistikken mht. at sikre at også outsidere har adgang til forskellige rettigheder o.l. De forskellige teoretiske bidrag indikerer at insider/outsider problematikken ikke er en ny problemstilling

Opsamling Positive og negative aspekter ved at være outsider: Mulige forklaringsfaktorer (litteraturen tilbyder en række teoretiske og analytiske værktøjer) Insider/outsider problematikken - en problemstilling der altid har været del af arbejdsmarkedet?

Eksamen Afleveringsdato for både synopsis og afløsningsopgaven den 20 maj: til Susanne Fogtdal fællessekretariatet 16.1.26 Mundtlig eksamen: 25 maj kl. 10. lokale 16.2.55 Det er en pensum eksamen: dvs. i betydelig omfang gøre brug af pensum, men er velkomne til også at inddrage andet relevant materiale. I udvælger en bestemt problemstilling til jeres synopsis eller afløsningsopgave: Længden på synopsis: 3 sider a 2400 tegn. Synopsis er diskussionsgrundlag og indgår ikke i bedømmelsen Længden på afløsningsopgave: Max 10 sider a 2400 tegn, plus fem sider per ekstra person, hvis der skrives i grupper.

Udfyldelse af evalueringsskema Mundtlig evaluering af kursusforløbet