Peter Bøgh Andersen Professor at the Department of Computer science, University of Aalborg. Computer semiotik Semiotiske analyser af computersystemer og design Saussure og den Europæiske strukturalisme. Peirce og den Amerikanske pragmatisme.

WWW som selvorganiserende system Vil beskrive WWW udfra begreber der er hentet fra teorier om selvorganiserende systemer. PBA bestemmer WWW som autopoietisk teknisksystem Dog som forskellige fra andre typer af autopoietiske systemer

Eksponentiel vækst Internet og det militærindustrielle kompleks kommunikation mellem spredte forskere.

WWW som selvorganiserende system fysisk består nettet af computere og ledninger det karakteristiske er softwaren Klient, Vært og protokol værter efterkommer klienters anmodninger klient fx Mosaic, Netscape or Internet Explorer. Værten er en server

Protokoller regulerer sammenspillet mellem anmodning og respons ikke software men konventioner om hvordan klienter og værter skal reagere når de modtager anmodninger og responser. Ligesom samtale regler !!! Den protokol der regulere WWW er HTTP (Hyper Text Transport Protocol) Udviklingen af protokoller er ikke centraliseret Dog en slags sprognævn: WWW Consortium (3WC) opsamler ny praksis på nettet og udvikler standarter. Fx syntaks for anmodninger

Sprog Der kan sendes mange forskellige dataobjekter frem og tilbage på nettet, den mest hyppige på WWW er en speciel type tekstdokument skrevet i HTML (Hyper Text Markop Language) Dette sprog fortæller klienten hvordan dokumentet skal sættes op typografisk., samt hvilken version af HTML der er tale om  ALTSÅ EN SELVBESKRIVELSE ! Nødvendig pga ændringer Der er også såkaldte meta-elementer der fortæller hvilket program der bruges til at generer teksten. selvbeskrivelse Afsender værten kender ikke de faktiske udtryksmuligheder på klientmaskinen. Det er op til klienten at lave det faktiske udtryk En webside kan godt genereres fra mange forskellige værtsmaskiner fx et billede et sted og et et andet og teksten et tredje.

Den grundlæggende løkke, en rekursiv proces Man klikker på et anker, et hyperlink og sender derved en GET request: ”hent URL” denne går til serveren der sender nye HTML-dokumenter med nye hyperlinks etc.

WWW er et distribueret hypermediesystem VS. Massemedier Når man sender en GET-request til en server, så får man kun enkelte dele vs. Avis eller at se film. Mange WWW-forbrugere er også producenter vs. Fx Avis. WWW er fysisk forbundet af links vs. Traditionelle MM der ikke normalt hænger sammen, hvis man køber Weekend Avisen er der ikke en streng hvor vi kan hale Information frem Nettet er uoverskueligt så man kan slet ikke kontrollere om en politik gennemføres. Igen vs. Fx tv med redaktion - WWW er hereløst 3WC ser på praksis og laver standardiseringer, følger efter WWW. Som sprognævn  intentionalitet kan kun begrænset bruges til at forklare nettets struktur og udviklingsdynamik.

VS. samtale Initiativtageren i sammentaler bestemmer hvad der sendes og modtageren hvad der responderes. På WWW er Initiativtagerens rolle mere begrænset – der sendes en get-anmodning og man modtager en færdig informationsresurse. i samtale må man søge at forstå og efterkomme hvad talehandlingen siger. På nettet ligger der noget på en server – når man får respons er det mere sandsynligt at man får et andet svar end man intenderede. Det er heller ikke kroppen der direkte kommunikerer budskabet. Hvis vi sammenligner de to modeller ser vi den grundlæggende forskel, at rollerne ikke kan byttes om på www hvilket de hele tiden bliver i samtale.

VS. Samtale Besides offering a richer repertoire to the initiator, a conversation is intentional since the participants perform speech acts in order to make the other understand and comply with their intentions (Searle 1994).

Biologi og selvorganisering Biologiske systemer kan ikke siges at være intentionelle eller at følge en masterplan men på den anden side er de i stand til at frembringe en ubegribelig stor kompleksitet, der oven i købet er funktionel. Ligesom med Luhmann der ser samfundet som delcentreret – samme problem. Hvis vi lægger vægt på fraværet af centralstyring så fremviser Internet samme problem.

Organismen en organisme vokser i små skridt og har resultatet som udgangspunkt for det næste. Egne invarianser, egen logik. Omgivelserne påvirker fx hastighed. Men reproduktion er dens eget værk – lukket proces Åben mht. energi og masse.

Den grundlæggende analyseenhed De variable som indgår i den rekursive proces er systemets iterator, mens de variable, som blot påvirker, men ikke går videre i kredsløbet, kaldes for systemets perturbator.

Biologisk grammatik Iteratoren er plantens morfologi, mens perturbatoren er egenskaber ved omgivelserne, såsom næring, vand, temperatur og blæst dette er genereret udfra komplekse regler og ligner naturens vækst – sådan noget elsker Peter – enkle regler der på mikro plan virker kaotiske, men som på macro plan giver en orden

Cellulære Automata A dead cell comes to life if it has 3 living neighbours. A living cell survives if it has 2-3 living neighbours. In all other cases the cell dies. Enkle regler genererer komplekse strukturer og processer, uden disse på nogen måde er repræsenteret i reglerne, uden at der er tale om nogen overordnet hensigt:

Mandelbrotmængden; hyper- kompleks, men dannet via enkle rekursive regler

Autopoiesis Lukket proces, grænse, mig vs. Det andet Cellemembran, hud. psykiske og sociale systemer er også lukkede overfor hinanden tænke og kommunikere. Gensidig påvirkning, men tanker har ingen kontrol over kommunikation og omvendt. Fx at blive overrasket over den retning en samtale tager

The interplay between social and psychic systems Begge systemer er fortsat af en lukket rekursiv proces – den ene meddelelse linker til den foregående, tanker do, de to processer påvirkes af hinanden, men de går ikke ind på hinandens områder.

WWW er autopoietisk Kan det nu passe? Så skal www have sin egen rekursive proces, der anvender sit eget output som input HTLM fremkalder nye HTLM sider!! klienten lader ikke værten direkte styre hvordan en side skal vises!! (perturbatioin) WWW er selv i stand til at distribuere den software, der ændre dets egen funktionalitet!! (som sproglige regler der udvikles i kommunikationen) Programmerer dog ikke sig selv, kun meget behjælpeligt – fx at kopiere fra andre sider

Perturbator er fitness-værdien At præcisere: nettet er noget i udvikling og kan beskrives udfra genetiske algoritmer Perturbator er fitness-værdien de interne regler som systemet skabes efter består af rekombination og mutation Rekombination er når strenge byttes om mellem to kromosomer i kønnet formering. Mutation er bare i at ændre en del af kromosomet på en tilfældig måde.

Den genetiske algoritme Den basale iterator i en genetisk algoritme er en population, her alle WWW-sider. Nye generationer der indgår i populationen er produceret via rekombination og mutation blandt de fænotyper med den bedste fitness værdi. Fitness værdien er perturbatoren i rekursionen og repræsenterer omverdenens selektionspres; i tilfældet WWW udgøres det formentligt af antal hits, modefænomener, effekter af reklame et.c.

Algoritmen kan lyde: Skab en tilfældig initial population Gentag indtil et eller andet kriterium er opfyldt Vælg to kromosomer med høj fitness værdi Skab to nye afkom ved hjælp af rekombination/mutation Evaluer afkommet Vælg to kromosomer med lav værdi og dræb dem Tilføj to nye afkom til populationen Slut Gentag

At se fitness som attraktor Fig. 2.10. False attractors. hele populationen af løsninger ligger i eksemplet ved middelgode løsninger, ingen ved den gode løsning. Her viser styrken ved mutationer sig da de sikre at en løsning på et tidspunkt kommer til at trille ned i det dybe huld. Standardiseringer, kloner og monokulturer på WWW kan betyde at der er for lille variation, at værdifulde muligheder aldrig findes.

Attraktor An attractor is one or more states in which a systems ends up, given that the basic recursion is allowed to work sufficiently long. Peter foreslår at bruge begrebet Attraktor i stedet for det om intentionalitet Ellers tilsyneladende kaotiske processer viser sig i det lange løb at stile efter en identificerbar attraktor. Hot-lists som man kigger på når man søger Søgemaskiner der lister efter hits Populære søgeord kan også ses som attraktor Design konvergerer mod attraktorer med mere end en stabil tilstand

Bifurkationer og fluktuationer i WWW Når et systems attraktorer ændres taler Peter om bifurkationer Fx søgemaskiner med forskellige kriterier for søgning fluktuationer vil sige at noget vil stige og falde på en stadig og uforudsigelig måde, men som kan beskrives genetisk algoritmisk. (Autopoietiske systemer tages ikke ud af drift for at blive lavet om) HTTP giver mulighed for fluktuationer ved at sikre at protokollen hele tiden kan udvikle sig Fx ”extension-method” der indikerer at nye metoder kan initieres

selvreference og selvsimilaritet Luhmann 3 typer: Til egne komponenter, til egne processer og til sine grænser. Peter hæfter sig ved Refleksion I refleksion har delen samme struktur som helheden den har selvsimilaritet. A´s repræ-sentation af omverdenen B deler sig selv i systemer og omverdner System A

selvreference og selvsimilaritet: eksempel på selv-semilær geometri, iteratoren er en hullet trekant

selvreference og selvsimilaritet Peter skelner nu mellem to slags selvreference:

Teknisk selvreference WWW refererer til sine egne udtryksmidler Fx URLen der viser hvilken protokol den indgår i: ”Jeg er del af HTML-protokollen”.

Den indholdsmæssige selvreference Manuel surfing efter information slår ikke til  søgemaskiner: To dele edderkop og indekseringssystem En edderkop er et program der går fra side til side og ud af alle links. Når den har en side indeksere den den udfra de ord den indeholder. Oplysningerne og URL gemmes i databaser som man kan søge i.  den indholdsmæssige side af selvreferencen reducere altså kompleksitet til en form der kan håndteres  samme formål som kort, diagrammer og oversigter. Edderkopper gør som vi når vi surfer – det kan give nettet forstoppelse – regler for edderkopper OBJEKT- OG METASPROG ER DET SAMME PÅ NETTET: HTML. Som med sprog, når vi taler om at tale

Selvsimilaritet: Klient – vært - ledninger Processor – hukommelse – bus Nettet er en stor computer !

Hindringer for rekursionen Et autopoietisk systems formål nr. et er at fortsætte rekursionen. Vi kender det fra organisationer Hindringer skal altså ryddes af vejen og vi kan lære om systemet ved at studere dem WWW brudte links, betaling, censur, trafik. Edderkopper kan finde brudte links som når liv der kommer i fare helbreder sig selv

Dannelse af subsystemer på nettet Operationelt lukket: grænsen kan være protokollen Fx intranet, portaler, ens design på alle sider så de genkendes, adgangskriterier til diskussionsgrupper, også jargon og emne mm.

Sproget som analogi til WWW Indre og ydre påvirkninger bevirker ændringer i såvel sprog som på WWW.

Eksempler på ydre faktorer Trusler mod sociale grænser. - At differentiere sprog for at opretholde identitet. Intranet, design og image. Ændringer af politisk magt. Fx Rom og Latin  magtkamp mellem Microsoft og Netscape. Fysiologi. – tabet af konsonanter i udlyd. svært med video pga. båndbrede. Fra et register til et andet. – fx fra dagligdagssprog til fagsprog.  markedspladsens indtog på WWW

Indre faktorer Bevaring af forskelle. – hvis to sproglyde truer med flyder sammen ændre den ene sig.  mængden af mulige adresser til værter er ved at slippe op. Selvbeskrivelser. – giver sproglige forandringer, - hvis noget ses som ”vulgært” undertrykker det forandringer.  3WC skal have noget at arbejde med. Kommunikationssammenbrud. Hyppighed og længde af ord er omvendt proportional, hyppige ord slides.  problemer med multimedieæstetikken. Akkumulation af regler - ændringer oven i ændringer – nye generationer kan ikke lære dem og der laves sprogreformer. Man prøver at lave programmer og protokoller bagud-kompatible, men nogen gange opgives det fx VRML som udvidelse af HTML opgives.

Altså Sprog og www ligner hinanden ret meget, men er de autopoietiske som reproduktionsmedier?

Autonome agenter Autopoietiske systemer er autonome og opretholder sig selv, så hvad med autonome agenter? De kan søge for os på egen hånd. De må være selvstændige og robuste, kunne tåle at det går galt. De må arbejde i real time, nettet er dynamisk. De må være hurtige og kunne træffe valg for at opfylde deres mål. Det er ønskeligt at de kan lære da miljøet er omskifteligt. Thus, because of the growing complexity of the net. its users are forced to create pieces of software that treat the net as their environment and are able to handle its uncertainties themselves.

Agenten og nettet Sparer os for tid

The phenomenon of agents is again predicted by our basic hypothesis, namely that the net is a semi-autopoietic systems with an internal logic that cannot only be derived from the social organizations utilizing the net. The net begins to show traces of autonomy for the same reason that biological, psychic and social systems do it: the need to bring a dynamic and overwhelming complexity down to manageable proportions. In order to maintain one’s own complexity in an excess of complexity, one has to develop autonomy and closure in order to avoid being overflowed by environmental complexity.

Semi-autopoietisk: Nettet udviser træk på at lukke sig autonomt for at reducerer kompleksitet it is built on a basic recursive process; its components cohere and influence one another; it has an operational boundary to its environment; it is not controlled by one central intentional agency; it can itself strongly facilitate its own reproduction, development, and repair (although it cannot perform these proceses autonomously);

Semi-autopoietisk: Nettet udviser træk på at lukke sig autonomt for at reducerer kompleksitet it is dynamic; its dynamics of development involves constant fluctuations; it displays self-reference and self-observation, and this reflexivity is necessary to prevent its dynamics from dissolving itself; it begins to differentiate itself into subsystems; it begins to display autonomy in order to cope with its own complexity.

Konklusion Instead of analyzing the net as a system, one could of course view it as a medium, but to my mind WWW seems all too structured and formally defined to be comparable to the loosely coupled traditional media, such as sound waves or paper: Der må findes fysiske substrater I løsere og fastere koblinger, som systemer kan bygge sig med, og som kan profilere af denne differens og vha den ene side af forskellen (formen) kan iagttage. Det løst koblede substrat tjener som medie og det fast koblede som form. Luhmann 1988: 35 WWW er ikke et medie, men et mekanisk autopoietisk system på linje med biologiske, psykiske og sociale systemer. Og ”mekanisk” betyder åbenbart at: Nettet er et semi-autopoietisk system

Opsamling www et semi-autopoietisk system Ikke styret af intentionalitet, men af attraktorer Det er en lukket proces (grænsen er protokollen og sproget) Det er en rekursiv proces (request / respons - loops) og dets iteratorer er den samlede population af www-dokumneter Ikke et medie eller et MM,men et system Som sprog

spørgsmål I begyndelsen af teksten modstiller Peter WWW med MM og derefter med samtaler Hvad er det for et begreb Peter har om MM? Er WWW efter jeres mening et MM eller ej eller der der flere muligheder? Hvad er det for et begreb Peter har om samtaler? Hvad synes i om modstillingen mellem samtale og WWW?

spørgsmål Hvad synes i om Peters mediebegreb? Om hans Luhmann læsning? Kan begrebet om autopoiesis gradbøjes? Hvad synes i om analogien mellem sproget og WWW og hvad er sprog for en størrelse? Hvordan bringer hans tekst os tættere på en forståelse af WWW? Forklar hvordan WWW fungerer, hvad er dets grundlæggende rekursive loop? Hvad er en genetisk algoritme?

spørgsmål Hvordan er WWW noget der kan beskrives som en genetisk algoritme: Brug begreberne: selektionspres, perturbator, fitness-værdi, iterator, rekombination, mutation. Hvad er en attraktor. Hvad er intentionalitet/attraktor i relation til WWW? Hvordan kan www siges at bifurkere ? Hvordan kan WWW siges at fluktuere?

spørgsmål Er der bund i Peters argumenter om WWW som er autopoietisk system? Kan autopoiesis gradbøjes? Synes du/i at WWW er et autopoietisk system? Når Peter slutter med: ”Men nettet kan ikke bare reduceres til psykiske og sociale systemer, men har sin egen dynamik” er det så ikke ok med autopoiesis prædikatet? for som han også siger: ”Måske efter lang tids ko-evolution vil de andre systemdannelses-planer være ligeså afhængige af WWW som de er af hinanden nu og som WWW er af dem”

NB mht.: Objekt og metasprog er det sammes som kommunikation om kommunikation – medieteori hver ny form i mediet ændre det.