Atuartitsinermi inerisaaneq Pædagogisk udviklingsarbejde Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusuni tunngaviit aallaavigalugit atuartitsineq Undervisning ud fra.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Skolereform august 2014………………
Forældrearrangement om folkeskolereform
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Skolebestyrelsens opgaver
Skolepolitiske visioner og mål
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
Kladde til informationsdias
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Forældremøde X årgang.
Narsarsuaq april • Atuartitsinermi tunngaviit • Kommunemi Kujallermi ilinniaqqittut • Kommunemi Kujallermi atuartitsinerup ineriartortitsinerani.
Reformmesse på Sofiendalskolen
DANS OG DANNELSE ULLA GAD.
- fortsat midt i en flekstid?
Skolen i Verden november 2006 Tove Heidemann CVU Sønderjylland.
Lærerprofessionen - en definition.
Brugen af Angusakka Juliane Enoksen.
”Smidstrup Skærup Skole i bevægelse” Skolebestyrelsen Marts 2011.
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
DANS OG DANNELSE ULLA GAD. ”Jeg elsker at danse kantede bevægelser, men cirkler er kedelige.” Jakob, 1. klasse.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Qaasuitsup Kommunea bygder -bygdeskoler- Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Skoleledelse Atuarfinni aqutsineq Skoleledere i udvikling, som også udvikler kollegaer. ”Aqutsisut ineriartortut, suleqatinillu ineriartortitsisut”.
Pædagogisk udvikling Jan afdelingsopdelt skole - 1. afdelingslederkursus - 1. afdelingslederkursus - Skoleudvikling v/ Erik Torm - Skoleudvikling.
Lærerkompetencer 6. oktober 2014 Caroline Kearney Projektleder & Uddannelsesanalytiker.
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Lærerprofessionen.
Ilulissat 5. marts Atuartitsinermi tunngaviit. 2.Qeqqata Kommuneani ilinniaqqittut. 3.Qaasuitsup kommuneani Ineriartortitsinermi anguniagassatut.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Skoleledermøde den 17. og 18. april Midtvejsevalueringen og derefter Midtvejsevaluering i 2010 – Skab din fremtid II januar – Skatte- og velfærdskommissionen.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Sociale kompetencer Og Undervisning i fag
Naliliinerit 2006 – 2010 Evalueringer Ilinniarnermik Ilisimatusarfik – Inerisaavik, marts 2011.
Bygdeskoleledermøde Qaasuitsup Kommunia Ilulissat den november 2011.
Undervisningsdifferentiering i faget grønlandsk – hvorfor og hvordan? Fagevalueringen af grønlandskundervisningen på mellemtrinnet – et temperaturmåling.
Qeqqata Kommunea Sisimiut marts 2011.
Trintestit sakkutut Trintest som værktøj
Nunaqarfinni atuarfiit innuttaasunik qitiutinneqaqaat.
Udviklingen i Nalunnguarfiup Atuarfia Nalunnguarfiup Atuarfia Atuarfimmik inerisaaneq QANOQ ? SOOQ ? KIMUT ? KIKKUT ? Skoleudvikling HVORDAN? HVORFOR ?
Maniitsoq / Avatangiiseq
Konfliktforebyggelse
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Kommuneqarfik Sermersooq-mi atuarfiit Skolerne i Kommuneqarfik Sermersooq
Tikilluaritsi tamassi Sisimiunut. Velkommen alle sammen til Sisimiut.
Vygotsky, 1993 Perorsaaneq meeqqap ineriartornerani aqagussamut sammisuussaaq ippassaammallu pisimasunut iperaassalluni. Taamaalippat aatsaat suut ineriartornermut.
Nuuk marts Atuartitsinermi tunngaviit Kommuneqarfik Sermersuumi ilinniaqqittut piginnaasaat. Kommuneqarfik Sermersuumi Ineriartortitsinermi.
Observation af elevens læring og lærerens undervisning Skolelederens fokus på sin observation.
De seks bedste billeder fra gruppen
Kommuneqarfik Sermersooq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Angusakkanik atuineq Juliane Enoksen. Qanoq piviusunngortinneqassava ? Ilikkagassatut anguniagassat, atuartunut paasiuminarsarneqassapput. Namminneerlutik.
Kommune Kujalleq Naliliinerit 2006 – 2010 Evalueringer Esekias Therkelsen Naliliisarfik – Inerisaavik Ilinniarnermik Ilisimatusarfik marts.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Naliliinerit 2006 – 2011 Evalueringer 2006 – 2011 Nunaqarfinni atuarfiit pisortaat – Bygdeskoleledere – Hotel Arctic, Ilulissat Ilinniarnermik Ilisimatusarfik.
Skoleledelse Atuarfinni aqutsineq Skoleledere i udvikling, som også udvikler kollegaer. ”Aqutsisut ineriartortut, suleqatinillu ineriartortitsisut”.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Kommuneqarfik Sermersooq Misilitsinnerni angusat 2010
Meeqqat atuarfiat pillugu inatsit Folkeskoleloven
Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Inerisaavik
Innovation i Naturfaglige fag
Innovation i Naturfaglige fag
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Atuartitsinermi inerisaaneq Pædagogisk udviklingsarbejde Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusuni tunngaviit aallaavigalugit atuartitsineq Undervisning ud fra de Effektive Undervisningsprincipper

Kapiteli 2 - Kapitel 2 Atuarfiup siunertaa tunngavialu Folkeskolens formål og grundlag § 2. …angerlarsimaffik suleqatigalugu pisussaaffigaa: …i samarbejde med hjemmet: 1)…ilikkagassanik pisinnaasassanillu pissarsitissallugu… …tilegner sig kundskaber og færdigheder… 1)piginnaasai ineriartortissallugit + peqqissutsikkut, inooqataanikkut misigissutsitigullu …udvikle anlæg og evner + sundhedsmæssigt, socialt, emotionelt… 3)toqqissisimasumik namminersortumillu …harmonisk og selvstændigt liv… 4)tatisimaneqanngitsumik isumaliorsinnaaneq akaarinninnerlu …åndsfrihed og tolerance… 5)akisussaaqatigiinneq suleqatigiinnerlu …medansvar og samarbejde… inuiaqatigiinni kinaassutsiminik, kulturiminik pingaartitaminillu paasinninnerminik ilisimasaminillu ineriartortitsinissaa udvikle viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier

Inuiaqatigiit & kulturi Samfund og kultur Kinaassuseq & misigissutsit Identitet & følelser Tamak- kiisumik isiginnin- neq Piginnaasat & pisinnaasassat Evner & færdigheder Helheds- billedet af men- nesket

Sooq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut aallaaviuppat ? Hvorfor Effektive Undervisningsprincipper? Peqqussut # 8 § 17 LTF # 8 § 17 Atuartitsinerup aaqqissorneqarnera atuartitsissutini tamani Peqqussut # 8 naapertussavaa. Undervisningens tilrettelæggelse skal i alle fag leve op til LTF formål. Atuartitsineq allanngorartuussaaq, atuartut ataasiakkaat pisariaqarti- taannut piginnaariigaannullu naaper- tuuttuussalluni Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut qanoq allaanerussuteqaramik? Hvordan er Effektive Undervisningsprincipper anderledes? Atuartitsinissamut pilersaarusiornermi Medtænke forordningens Peqqussummi anguniakkat formål i undervisnings- ilaatinnissaat; planlægning : Ilikkagassatut anguniagassatlæringsmål Atuartup anguniagai aallaaviullutikudgangspunkt i elevens mål Atuartumut anguniakkat ersarissutsynlige og klare mål for elevene Atuarfik/Angerlarsimaffik/Atuartoq skole / hjem / elev samarbejde; suleqatigiinneq; soorlu Angusakka eks Angusakka

Misissuinermi paasisat resultater fra undersøgelser Angajoqqaat meeqqami atuarnera akisussaaqataaffigi- nerulerpaat, ilinniartitsisullu ikorfartorlugit forældre viser mere medansvar i barnets skolegang og støtter lærerne Ilinniartitsisut: ”Atuartut tusarnaarnerulerpakka, ilikkartikkusutakkalu ersarinnerulerlutik Lærer: ”Jeg lytter mere til eleverne og mine læringsmål er tydeligere” Angajoqqaat oqaaseqaataat: Forældrenes udtalelser: atuartut ammanerulerput eleverne er mere åbne anguniakkaminnik ilisimarinninnerulerput mere målbevidste nammineersinaanerupput mere selvstændige tatiginerupput mere selvtillid anguniakkanut akisussaaqataanerulerput medansvar for egen læring suleqatigiissuseqarnerulerput lettere ved at samarbejde

Naggasiineq Opsamling Pikkorissaanerit & ikorfartuineq Kurser og coaching 2006: Qitiusumik ilinniartitsisut ataasiakkaat centrale kurser individuelt for lærere 2011 : Immikkoortut marluk kiisalu coaching 2 moduler samt coaching Sumiiffinni atuarfimmik inerisaaneq lokalt baserede kurser  Sumiiffimmi pisariaqartitat aallaavigalugit ud fra lokale forudsætninger  Teams suleqatigiinnerat = oqaloqatigiinneq kiisalu pilersaarusioqatigiinneq teamsamarebjde = interaktion og fælles undervisningsplanlægning  Assigiimmik periuseqarneq fælles holdning

Maannamut pikkorissaanerit modul 1 – modul 2 – modul 3 Kommuneqarfik Sermersooq: Atuarfiit 17 skoler  Illoqarfinni atuarfiit 8 tamarmik pikkorissarput ilinniartitsisut=369 alle 8 byskoler har været på kursus  Nunaqarfinni atuarfiit 9-ni 5 pikkorissarput: ilinniartitsisut=36 5 ud af 9 bygdeskoler har været på kursus

Sumiiffimmi inerisaaneq Lokalt skoleudvikling Paaseqatigiiffigisassat:Fælles forståelse for: Pisortap atuartitsinermut akisussaanerask.lederens ansvar for pædagogisk ledelse Ilinniartitsisup pisissaaffiisa allanngornerat ændret lærerrolle Atuartup kulturikkut tunuliaqutaa elevens kulturelle baggrund vigtig del pingaartuusoqaf skolen Atuarfimmi sinaakkutit:Ramme for skolen: Peqqussut # 8Landstingsforordning # 8 Aqutsineq akisussaaffiillu ersarissut: klar ledelesstruktur og opgavefordeling Atuartitsinermi inerisaanermi ilinniartitsunik støtte lærerne i pædagogisk ikorfartuinequdviklingsarbejde Ilikkagassatut anguniagassat; atuartup Læringsmål; ud fra elevens mål anguniagassaliai aallaavigalugit (behov – kultur) ( pisariaqartitai – kulturia ) Atuagarsornikkut piginnaasassat: Faglighed i skolen: Ilikkagassatut anguniagassat læringsmål iht. LTF # 8’s formål og grundlag peqqussummut naapertuuttut