Meeqqat atuarfiat pillugu inatsit Folkeskoleloven

Præsentationer af emnet: "Meeqqat atuarfiat pillugu inatsit Folkeskoleloven"— Præsentationens transcript:

1 Meeqqat atuarfiat pillugu inatsit Folkeskoleloven
Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 15, 3. December 2012-imeersoq Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen

2 Meeqqat atuarfiata inatsisaa Folkeskoleloven
Inatsit anguniagassiisoq sinaakkusiisorlu Meeqqat atuarfiat pillugu aalajangersakkat pingaarnersaat Maleruagassat ulluinnarni atuartunik sullissinermi sammiviliisussaapput Taamaattumillu pisortat sulinerminni sakkussaata pingaarnersaralugu Meeqqat atuarfiat kommunit ”pigaat” Mål og rammelov Øverste lovgivning på folkeskoleområdet Bestemmelser skal være retningsgivende for det daglige arbejde med eleverne Hvorfor det er skoleledernes vigtigste ”redskab” i det daglige arbejde Kommunerne ”ejer” folkeskolen Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

3 Sooq Atuarfitsialak? Hvorfor skolereform?
Atuarfinnik iluarsaaqqinnerit tamarmik atuartut ilikkariartortarneri atuarfiillu atuartitsineri inerisarniartarpaat. Siusinnerusukkut atuarfinnik iluarsaaqqittarsimanerit inatsisiliortut atorfillillu eqqarsartaasaannik aallaaveqartarput. Atuarfitsialak ilisimatusarnikkut paasisanik kingullernik perorsaanikkullu inerisaanernik tunngaveqarpoq. Alle skolereformer har som målsætning at forbedre elevens læring og at udvikle skolens undervisning. Tidligere reformer byggede på lovgivernes og embedsværkets ideologi. Skolereformen Atuarfitsialak bygger på seneste landvindinger indenfor forskning og pædagogisk udviklingsarbejde. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

4 Atuarfitsialammi anguniakkat: Målet med skolereformen
Alle elever får mulighed for livslang læring. Alle elever gennem læring og social, kulturel og personlig udvikling får mulighed for at medvirke til en forbedring af deres og andres livskvalitet. Alle grupper i samfundet har gennem involvering medvirket til udformningen af lovgrundlaget. Anguniagaavoq: Atuartut tamarmik ilikkariartortuarnissamut periarfissinneqarnissaat. Atuartut tamarmik ilikkariartornermikkut aamma inooqataanikkut, kulturikkut inuttullu ineriartormikkut nammineq allallu inuunerinik pitsanngorsaaqataalersinnaanerat. Inuuiaqatigiinni soqutigisaqartut tamarmik inatsisiliornermut peqataatinneqarnissaat. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

5 Apeqqutit tunngaviusut sisamat: 4 grundlæggende spørgsmål:
Qanoq iliornikkut inuup eqqarsarnera, inerikkiartortarnera ilikkariartortarneralu pillugit ilisimatuussutsikkut paasisat atuartitsinermut akuutinneqalersinnaappat? Qanoq iliornikkut atuartup ilikkariartornermut tunniusimassusaa atuarfimmilu angusarissaarnissamut kajumissusaa annertusarneqarsinnaava? Qanoq iliornikkut atuarfiit suliffeqarfinngortinneqarsinnaappat sullissinerminnik pitsnngorsaajuartunngorlugit? Qanoq iliornikkut atuarfiit ilisimatuussutsikkut ilisimalikkanik atuinerat annertusarneqarsinnaava? Hvordan kan fremskridt inden for forskning om menneskers kognition, udvikling og læring blive inkorporeret i undervisningen? Hvordan kan elevens engagement i læreprocessen og motivation til at opnå gode resultater i skolen blive forøget? Hvordan kan skoler transformeres til organisationer som har kapacitet til kontinuerligt at forbedre deres praksis? Hvordan kan brugen af forskningsbaseret viden øges i skolerne? Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

6 Atuartitsinerup tunngavii Undervisningens grundlag
Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsississaattut siunnersuut nr. 15, 3. December 2012-imeersoq Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder Atuarfimmi atuartitsissutini atuartitsissutinilu qanitariissuni alloriarfiit siunertaat kiisalu atuartitsissutit siunertaat ilikkagassatullu anguniagassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 16, 24. juuni 2003-meersoq Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Atuarfimmi naliliisarneq uppernarsaasiortarnerlu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 2, 9. januar 2009-meersoq Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliineq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 3, 9. januar 2009-meersoq Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

7 Atuartitsinerup pilersasarusiornera
Ilikkagassat Ukiumut/piffisanut piler. (atuartitsissutini -, akimorlugit Ingerlannissai sule.) Angusassat ilaat Atuartitsineq Atuartitsinermut pilersaa. (fagini –akun. akunner.) Atuartup angusassaa Iliuus. pilersaarusiaa Ataavartumik naliliineq Ikaarsaariarnermi nali. KIIIP & Inerisaavik 2002

8 Planlægning af undervisningen
Læringsmål Årsplan/periodeplan (faglige -, tværfaglige forløb i teamet) Delmål Læring Undervisningsplanlægning (fag for fag –time for time) Elevens individuelle mål og handleplaner Løbende evaluering Trinevaluering Evalueringsafdelingen 2002

9 Nærmeste udviklingszone
Læreprocesser Undervisning: Handleplan – ud fra læringsmål Elev & lærer Feedback Nærmeste udviklingszone (ZPD) Centralt fastsatte læringsmål

10 2012-mi allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer i 2012
Midtvejsevalueringen 2010 Skatte og velfærdskommissionens anbefalinger Regional udviklingsstrategi Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi Forordning - Inatsisartutlov 2010-mi qiterpaarnermi nalilersuineq Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiisitaliap innersuussutai Nunap immikkoortortaanik inerisaanissamut periusissiaq Naalakkersuisut ilinniartitaanermut periusissiaat Peqqussut – Inatsisartut inatsisaat Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

11 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 2. Atuarfiup angerlarsimaffik suleqatigalugu pisussaaffigaa 1) ilikkagassanik pisinnaasassanillu pisariaqartunik tamanik atuartoq inooqataanikkut tunuliaqutai apeqqutaatinnagit pissarsitissallugu, § 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med hjemmet: 1) at medvirke til, at eleven tilegner sig alle nødvendige kundskaber og færdigheder uanset social baggrund, Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

12 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 3. Atuartitsinerup pitsaassusianik naliliinissamik aamma atuartitsinerup pitsaassusianik nalileeriaatsinik aallaavissanik Naalakkersuisut kommunalbestyrelse peqatigalugu atuarfiup siunertaa tunngavialu naammassineqarsimanersut takuniarlugu piumasaqarsinnaapput. Imm. 2. Atuartitsinerup pitsaassusianik nalileeriaatsinik Naalakkersuisut imm. 1 malillugu malittarisassanik aalajangersaasinnaapput. § 3. Naalakkersuisut kan sammen med kommunalbestyrelsen fastsætte krav og kriterier i form af akkrediteringsmodeller om opfyldelse af folkeskolens formål og grundlag. Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om akkrediteringsmodeller, jf. stk. 1. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

13 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 5. Alloriarfinni ataasiakkaani atuartut klassinut ukioqatigiiaanut imaluunniit ukioqatigiiaanngikkaluanut agguaanneqassapput atuartitsissutinilu ataasiakkaani atuartitsissutinillu akimuilluni ingerlatitsiffiusuni ingerlaqatigiinnilu nikerartuni, alloriarfimmi pineqartumi klassinit ataasiakkaanit arlalinnilluunniit atuartulinnik katitigaasuni atuartinneqassallutik, atuartut ataasiakkaat ilikkagassatut anguniagassanut naleqqiullugu pisariaqartitaat soqutigisaallu aallaavigalugit, tak. § 14, imm. 2, § 18 aamma 19. Aaqqissuussinermi atuartut piginnaasaannik tunngaveqarluni immikkoortitsineq aallaaviussanngilaq. Imm. 2. Atuartut alloriarfiit akimorlugit klassinut ingiaqatigiinnullu (holdinut) inissinneqarsinnaassapput, atuartut ukiumikkut agguataarnerisa tamanna periarfissaqartippassuk. Aaqqissuussinermi atuartut piginnaasaannik tunngaveqarluni immikkoortitsineq aallaaviussanngilaq. § 5. Eleverne organiseres på de enkelte trin i årgangsdelte eller ikke-årgangsdelte klasser og undervises i fagdelte og tværfaglige forløb på skiftende hold sammensat af elever fra en eller flere klasser på det pågældende trin efter den enkelte elevs behov og interesse i forhold til læringsmålene, jf. § 14, stk. 2, § 18 og § 19. Organiseringen må ikke være niveaubaseret. Stk. 2. Eleverne vil kunne organiseres i klasser og hold på tværs af trinnene, når elevernes aldersfordeling taler herfor. Organiseringen må ikke være niveaubaseret Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

14 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
Immikkut ittumik atuartitsineq aamma allatut immikkut perorsaanikkut ilinniartitsinikkullu ikiorsiisarneq  Iliuusissanik pilersaarutit aamma atuartut mappii § 20. Atuarfiup pisortaata qulakkiissavaa atuartup mappiata atuartumut ataasiakkaamut nutartertuarnissaa atuartoq malinnaaffigisinnaanngorlugu piaartumik immikkut iliuuseqarnissaq pisariaqarpat pisinnaanngortillugu soorlu ilinniarnermi ajornartorsiuteqartoqarpat, ilikkagassatigut amigaateqartoqarpat imaluunniit inooqataanikkut ajornartorsiortoqarpat. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Handleplaner og elevmapper § 20. Skolelederen skal sikre, at en elevmappe for hver elev opdateres med henblik på at følge eleven og skabe grundlag for en hurtig indsats i forhold til eventuelle behov for særlige initiativer vedrørende eksempelvis indlæringsvanskeligheder, faglige mangler eller sociale problemer. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

15 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 23. Nukarlerni akullernilu misitsinnerni aamma angullerni inaarutaasumik misitsinneri atuarfiit immikkut angusaat kommunalbestyrelsep tamanut saqqummiuttassavai. Tamanut saqqummiussinermi inunnut ataasiakkaanut tunngassuteqartut takuneqarsinnaassanngillat. § 23. Kommunalbestyrelsen offentliggør hvert år resultaterne af tests i yngste- og mellemtrinnet og afgangsprøver for hver skole. Offentliggørelsen skal foretages således, at resultaterne ikke er personhenførbare. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

16 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 36. Naalakkersuisut pisussaapput isumagissallugit: Imm. 3. Naalakkersuisut ilisimasanik eqiterineq aamma siammarterineq isumagissavaat meeqqat atuarfiannik kommunalbestyrelsip isumaginninnera nukittorsarniarlugu aamma nukinnik atorluaaneq sapinngisaq annertunerpaaq anguniarlugu. Kiisalu Naalakkersuisut sulinniutit sunniutaannik uuttuineq isumagissavaat ukunani: 1) immikkut ittumik atuartitsineq, 2) efterskolernerit sorliit ilinniarnermik aallartitsinissamut naammassinninnissamullu kinguneqarluarnerpaajusarnersut, 3) siunnersuinerit sorliit ilinniagaqalernermik kinguneqarluarnerpaajusarnersut, 4) atuarfinni angisuuni marlunnik ilinniartitsisoqartarnerup karakterit agguaqatigiissinnerinut aamma ilinniakkap naammassineqartarneranut qanoq sunniuteqartarnersoq, 5) ilinniarnertuunngorniarfimmi inuutissarsiutinillu ilinniartitsinerni ilinniarnermik taamaatitsisarnerup pinngitsoortinniarnerani sulinniuteqarneq, 6) ilinniartitsisutut ilinniarsimanngitsut atuartitsinerisa inaarustaasumik misilitsitsinerni karakterinut aamma ilinniarnermut sunniutaat, 7) ilinniartitsisut ilinniarnerminni atuartitsissutissat itisilerlugit ilinniarsimasaminnik atuartitsinerisa annertussusaat atuarfiullu angusaanut sunniutaat, aamma 8) inooqataanermi kingornuttakkat akornutit akiorniarlugit suliniutit. § 36. Det påhviler Naalakkersuisut at sørge for: Stk. 3. Naalakkersuisut varetager samtidig opsamling og formidling af viden med henblik på at styrke kommunalbestyrelsens indsats på folkeskoleområdet og opnå størst mulig ressourceudnyttelse. Naalakkersuisut foretager endvidere effektmålinger, herunder i forhold til: 1) specialundervisning, 2) hvilke efterskoleophold, der bedst fører til påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse, 3) hvilke vejledningsindsatser, der bedst leder til uddannelse, 4) effekterne af 2-lærerordninger på store skoler i relation til karaktergennemsnit og gennemførelse af uddannelse, 5) initiativer til hindring af frafald på ungdomsuddannelser, 6) omfanget af timelæreres betydning for prøvekarakterer og uddannelse, 7) omfanget af lærernes undervisning i deres linjefags betydning for skolens resultater, og 8) initiativer til bekæmpelse af negativ social arv. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

17 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 38. Kommunalbestyrelse, tak. § 43, imm. 1, pisussaavoq isumagissallugit: 4) perorsaanermut aamma tarnip pissusaanut tunngasunik siunnersuineq, 5) nunaqarfimmi atuarfik illoqarfimmi atuarfimmut atassuserneqarsinnaasoq, taamaalilluni illoqarfimmi atuarfiup pisortaa perorsaanikkut aaqqissugaanikkullu nunaqarfimmi atuarfimmut akisussaasuusinnaalluni, aamma 6) atuarfimmi ataatsimi ineriartorneq ingerlaavartumik malinnaaffigineqassasoq. § 38. Det påhviler kommunalbestyrelsen, jf. § 43 stk. 1, at sørge for: 4) pædagogisk-psykologisk rådgivning, 5) at hver bygdeskole kan knyttes til en byskole, således at byskolens ledelse kan få det pædagogiske og organisatoriske ansvar for bygdeskolen, og 6) løbende at følge udviklingen på den enkelte skole. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

18 Allannguutit pingaarnerit Vigtigste ændringer
§ 49. Atuarfiup pisortaa pitsaassuseq pillugu nalunaarusiortassaaq ukiumi atuarfiusumi pineqartumi 1. oktober sioqqullugu kommunalbestyrelsimut nassiunneqartussamik. Imm. 2. Pitsaassuseq pillugu nalunaarusiap imarisassavai ukiumi atuarfiusumi kingullermi nukarlerni akullernilu misitsinnerni angusat, angajullerni inaarutaasumik misilitsinnerni angusat, iliuusissanik pilersaarusiornerit, agguaqatigiissillugu klassini atuartut amerlassusiat, piffissaq atuartitsinermut atorneqarpoq, napparsimanerit pillugit naatsorsuinerit, piffissaq vikarinit atorneqartartoq, atuartunik atuarunnaartussanik ilinniagaqalernissaq inuussutissarsiummillu toqqaanissaq pillugit siunnersuinerup annertussusia aamma siuliani taaneqartup pitsaassuseq pillugu nalunaarusiornerup malitseqartinnera. Imm. 3. Naalaakkersuisut pitsaassuseq pillugu nalunaarusiornissaq pillugu erseqqarinnerusunik aalajangersagaliorsinnaapput, tassani nalunaarutigalugu paasissutissat tapiliutassat pitsaassuseq pillugu nalunaarusiamiittussat. § 49. Skolens leder udarbejder en kvalitetsrapport, som indsendes til kommunalbestyrelsen inden den 1. oktober i det pågældende skoleår. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal indeholde en redegørelse for det senest afsluttede skoleårs resultater af trintest, afgangsprøver, udarbejdelse af handleplaner, klassekvotienter, undervisningstid, sygefravær, vikartimer, omfang af vejledning i forhold til afgangselever om uddannelses- og erhvervsvalg og opfølgning på den foregående kvalitetsrapport. Stk. 3. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporten, herunder om angivelse af yderligere oplysninger i kvalitetsrapporten. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

19 Oqaatigiumasat allat Andet
Atuartitaasinnaatitaaneq § 43. Kommunalbestyrelse kommunip atuarfeqarfiinut qullersaalluni akisussavoq nakkutigissallugulu kommunimi meeqqat atuartitaasussaatitaasut tamarmik atuarfimmut allatsinnissaat imaluunniit atuarfimmi nalinginnaasumik piumasarisaasunut nallersuuttumik atuartitaanissaat. Kommunalbestyrelsip atuarfiit sulineranni anguniagassat sinaakkutissallu aalajangersassavai. Kommunalbestyrelse atuarfiit sulinerannik nakkutilliisuuvoq, tassaasorlu atuarfiup Inatsisartut inatsisaanni matumani aalajangersakkanik eqqortitsinersut Undervisningspligten: § 43. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med skolernes virksomhed, herunder i forhold til skolens overholdelse af bestemmelserne i denne inatsisartutlov. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

20 Oqaatigiumasat allat Andet
Folkeskolen bliver evalueret af en uvildig institution (eva.dk) Meeqqat atuarfiat sumulluunniit attuumassuteqanngitsumik nalilersorneqarpoq (eva.dk) Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod