Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dansk Folkeoplysnings Samråd Folkeoplysningspolitik.
Advertisements

Kommuneplaner 2013 Hvorfor og hvordan skal kredsbestyrelsen beskæftige sig med kommuneplanerne?
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Planstrategi, lokal Agenda 21 og Kommuneplan. Forventet tidsplan •Planstrategi ikke som forslag •Kun temarevidering af kommuneplanen Obligatorisk min.
VVM og mest miljø for pengene Per Christensen Aalborg Universitet
Kampen om det åbne land Humanøkologi 13. november 2004 Per Christensen.
Forskning i affald og ressourcer
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Naturbeskyttelse, landbrug og råstoffer
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Den bæredygtige landsby
Skanderborg Kommune NATUR & MILJØ
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Sven Allan Jensen as Perspektiver i forhold til regional og kommunal planlægning Den regionale dialog Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Den regionale.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturtursdag 2003 Miljø og holdninger i naturvejledningen Per Christensen Aalborg Universitet & NATURRÅDET.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Natur og Miljø’s opgaver i Region Sjælland Miljø, Natur og plan (bl.a. myndighed) Råstoffer (myndighed) Lokal Agenda 21 Jordforurening (myndighed) Kommuner.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Natur- og miljøhensyn i en stadig mere kompleks verden Per Christensen Aalborg Universitet.
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Økologiske grundbegreber 2
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Natur- og miljøfilosofi 6. Semester Per Christensen.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Sæt pris på miljøet? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Livslang uddannelse 2003 Mest Miljø for Pengene.
Miljøprioritering ? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Rørvig 2. oktober 2003.
Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 2. Kursusgang – torsdag den 24. april Planlægningens grundbegreber II Per Christensen.
Mål- og resultatstyring
Henrik Riisgaard1 Økologiske Grundbegreber. Henrik Riisgaard2 Kursets undervisere Henrik Riisgaard, AAU –Studieadjunkt –Koordinerer miljøvidereuddannelse.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Seminar NVF-udvalg juni 2006 på Færøerne Best practice Indeholder normer – bindende regler i mindre omfang Udmøntning af politikkernes ønsker.
DdL-konference forår 2017 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Strategisk udvikling af landbrugsbedriften Torben Ulf Larsen
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
DET ÅBNE LAND eller Arven fra amterne
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Viborg Kommunes bidrag til Grønt Danmarkskort
Præsentationens transcript:

Bæredygtig planlægning og forebyggende miljøarbejde 3. Kursusgang Planlægningens grundbegreber 3 Per Christensen

Dagens program Opsummering fra sidst Komplicering af plansystemet – SMP Opgaven til i dag Helhedsorientering Nationale strategi for bæredygtig udvikling Opgaven til næste gang

Regionplanens hovedstruktur

Komplicering af plansystemet Nye politikker og emner oversvømmer systemet Modsatrettede mål og virkemidler Større krav om helhedsorientering

Plansystemet

Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Plansystemets udvikling - fra orden til kaos ?

Temaer i regionplanen § 6, stk 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for: 1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg, 3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 5)den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b, 6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, 7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

Og forsat …. 8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 10) beliggenheden af arealer til fritidsformål, 11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, 12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne, 13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Strategisk miljøplanlægning Ny rullende planlægning med : Mål og planerMål og planer KonsekvensvurderingerKonsekvensvurderinger IndikatorerIndikatorer

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

Strategisk miljøplanlægning Ny rammestyringNy rammestyring EU og internationale konventioner spiller sammen med det natio- nale niveauEU og internationale konventioner spiller sammen med det natio- nale niveau Sammenhæng med Nationale handlingsplan for bæredygtig udviklingSammenhæng med Nationale handlingsplan for bæredygtig udvikling

Elementerne i den strategiske miljøplanlægning

Opgaverne Skovrejsning, gr. 12 Råstofplan - gr. 13 Fredningsplan - gr. 5 Landbrugsplan - gr. 15

Opgave : ”Planer og politik” Hvilke politikker gælder for ”området” –Natur- og miljøpolitisk redegørelse –udmelding til regionplan 2005

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 OPGAVER & PAUSE

Funktionsadskillelse er arealspecialisering

Sammenfattende planlægning

Helhedsorientering i planlægningen Formålsparagraffen i 1973-loven : –“Ved en sammenfattende fysisk lands- og region- planlægning tilstræbes det at tilvejebringe grundlag for: 1) at landets areal og naturressourcer udnyttes ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, herunder med henblik på at fremme en ligelig udvikling i landet at arealanvendelsen fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter og beboelse og at samordne de enkelte dispositioner inden for rammerne af den økonomiske samfundsplanlægning”

Helhedsorientering i planlægningen Formålsparagraffen i 1991-loven : –“Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i areal- anvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet”

Zoneringens problemer Funktionsadskillelse - ikke integration Afbødende foranstaltning - ikke forebyggelse Er dybest set uøkologisk - jf. biodiversitet og grundvandsbeskyttelse

Sektorintegration er svaret Teknologisk Økologisk landbrug eller bare ekstensivering eller måske en GMO- revolution Interessevaretagelsen Nye former for aktørinddragelse men også organisatoriske ændringer i forvaltningen

Flersidighed Forebyggelse i centrum Miljøhensyn integreres i alle aktiviteter Alle interesser kommer på banen

Integration er vigtig Strategisk miljø- planlægning Strategiske Miljø- konsekvensvurderinger Lokal Agenda 21 Økonomiske vurderinger

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 PAUSE

Udvikling med omtanke - fælles ansvar Agenda 21 fra Rio 1992 og UNGASS (Rio +5) fra 1997 Alle skal have lavet strategi inden verdenstopmødet i Johannesborg, september 2002

Udvikling med omtanke - Fælles ansvar Nationale strategi for bæredygtig udvikling opretholde et højt velfærdsniveau og bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning skabe et sikkert og sundt miljø for alle og opretholde et højt beskyttelsesniveau sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne udnytte ressourcerne bedre yde en aktiv international indsats sikre at miljøhensyn indgår i alle sektorer sikre at markedet understøtter bæredygtig udvikling opnå at bæredygtig udvikling er et fælles ansvar, og vi skal måle fremskridt

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1995 Fra økologisk råderum... Med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling er begrebet det økologiske råderum først og fremmest udtryk for en målestok for menneskers indvirken på miljøet og naturen i en større sammenhæng. Regeringen vil derfor i den kommende fireårsperiode forstærke indsatsen for at skabe bred forståelse blandt befolkning og erhvervsliv for at etablere en langsigtet dansk miljøpolitik, der sikrer det økologiske råderum

Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 Til afkobling FN´s særlige generalforsamling om bæredygtig udvikling i 1997 (UNGASS) opfordrede især de industrialiserede lande til at undersøge målsætningerne om en reduktion af ressource- forbruget og miljøbelastningen med en faktor 4 på mellemlangt sigt og en faktor 10 på langt sigt. Arbejdet med faktor 4 og faktor 10 viste, at faktor-perspektivet kan anvendes som udgangspunkt for analyser af produktions- og forbrugsmønstre i et livscyklusperspektiv og dermed danne baggrund for udvikling af helhedsorienterede strategier for reduktion af miljøbelastningen og ressourceforbruget.

Natur og Miljø Udvalgte indikatorer Afkobling

Udvikling med omtanke - Fælles ansvar Afkobling i bæredygtighedsstrategien

Udvikling med omtanke - Fælles ansvar 7. Ressourcer og ressourceeffektivitet

Stofkredsløbsplanlægning I Fredag d. 9. Maj om formiddagen Læsning fra humanøkologi-bogen: –artikel af P. Christensen : Plansystem og miljøplanlægning –artikel af P. Christensen : kvælstofkredsløb og vandmiljøplaner