Hvordan skabes samfundsfaglig viden? Samfundsvidenskabelige problemstillinger Hvordan skabes samfundsfaglig viden? Aktør eller strukturperspektiv? Metode Formidling
Viden i samfundsfag Samfundsvidenskab er ikke én videnskab, men mange videnskaber, som økonomi, politologi og sociologi Samlet betegnelse for en videnskab, der har viden om samfundet i fokus Samfundsvidenskab er en praktisk videnskab – formålet er at forstå og forklare samfundets udvikling
Problemstillinger Eksempler Hvilke effekt har det på indvandrere og flygtninges integration at de ofte bor i ghettoer? Er uligheden i Danmark blevet større eller minde inden for de seneste 10 år?
Hvordan skabes viden? Samfundsfaglig viden skal være baseret på systematiske studier af menneskelig adfærd Svært at generalisere og forudsige adfærd, da mennesker ikke handler efter lovmæssigheder Det er muligt gennem systematiske analyser at udlede sammenhænge. Forudsætning: teori og metode.
Aktør eller strukturperspektiv? Er individer rationelle aktører? Homo economicus? Er individer underlagt strukturer? Homo socios?
Metode De to mest centrale metoder i samfundsvidenskab er: Positivismen: Er hypotetisk-deduktiv Hermeneutikken: Her er fokus ikke på forklaringer, som i positivismen, men på at forstå Begge tilgange kan anvendes inden for samfundsvidenskaben. Der er forskellige syn på, hvad udgangspunktet for den samfundsvidenskabelige analyse skal være. Man taler i den forbindelse om forskellige metodiske paradigmer inden for samfundsvidenskaben.
Metoder
Fejlkilder
Metodevalg Spørgeskema Data andre har fremstillet – så skal vi dog overveje, hvordan vi vil bearbejde det Interviews Kombinerer alle tre metoder Den valgte metode afhænger af, hvad det er, vi vil undersøge
Formidling Formidling af samfundsfaglig viden Modeller Beregninger Tabeller Diagrammer