1 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Nordisk Ligestillingskonference Aarhus 2008 Kvindemuseet i Danmark / Aarhus.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

PR KAMPAGNE.
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Forretningsudvikling og Urmennesker
Internationale relationer Udfordringer og opgaver Geoforum: Workshop om adresser 25. marts 2010.
Indvandrere og efterkommere i grundskolen Niels Egelund, professor, dr
Mette Verner, Kønsfordelingen i dansk erhvervsliv. Mette Verner Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Flere kvinder i Forskning -Kønsfordelingen blandt forskere i Danmark
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
‘Compacts’ i konkurrencestaten
Borgernes barrierer for brug af IT
Vælgerne og danske EP-valg
Diversity at Work Tør vi sætte en ny dagsorden?. MELLEMLEDEREN - ELLER DEN NYE GENERATION AF TOPLEDERE ! KVANTITATIVE ANALYSE HAR FOKUS PÅ:
AM 2006 Birgit Lübker AM 2006 Hvem har magten i arbejdsmiljøarbejdet? Seniorkonsulent Birgit Lübker Teknologisk Institut - Center for Arbejdsliv.
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 20. årsmøde
Bekæmpelse af vold mod kvinder – Den nationale indsats
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
JOURNALISTHØJSKOLEN DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Mediers behandling af kvinder og mænd og ligestillingsspørgsmål Anne-Marie Dohm Rektor.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Fagets formål, fokus og fagmål
Kristelig Arbejdsgiver- forening – Den Danske Model August 2012.
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
NOEA/Aalborg Universitet
KØN OG MEDIER MEDIEVERDENENS BEHANDLING AF KVINDER OG MÆND OG LIGESTILLINGSSPØRGSMÅL V/KONCERNCHEF OG ANSV. CHEFREDAKTØR LISBETH KNUDSEN.
Nye muslimer i Danmark Møder og omvendelser
25. FEBRUAR 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
1 Analyse af geografiske valgresultater Søren Risbjerg Thomsen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet.
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Introduktion til surveybanken: Grundlag og tematikker
Styrkelse af dine lederkompetencer  Karrieresparring  Budskabstræning  Strategisk kommunikation Vibeke.
Styrkelse af dine lederkompetencer  Karrierecoach  Budskabstræning  Strategisk kommunikation Vibeke.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
CARSTEN GREVE INTERNATIONAL CENTER FOR BUSINESS AND POLITICS COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Partneskaber mellem offentlige og private aktører.
Virksomhedsnetværket: Kvinder i ledelse, Jyske Bank
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
1 & Om holdninger og holdningsændring blandt ledere og medarbejdere på sociale institutioner Evalueringsmedarbejder.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Alle talenter skal i spil… Anette Steen Pedersen Færøerne - maj 2011.
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Master titel: Gill Sans Regular 40pt (ALL CAPS) Gill Sans Light 40pt (ALL CAPS) Brug under titel.
- Global islamistisk terrorisme
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
4. Lektion: Ligestilling med økonomiske briller 4.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen.
”Mediemakt og kvinnemakt i Danmark” Pernille Tranberg, chefredaktør
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Who Makes The News Global undersøgelse af mænds og kvinders repræsentation i nyhedsmedierne Offentliggjort d. 29. september 2010.
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Danskfaget som medskaber af et kønsblik
INTROKURSUS KØN OG LIGESTILLING I UDVIKLINGSARBEJDET Juni 2011.
Arbejdsmarkedets parter og politik – familie-arbejdslivsområdet i kontekst Mikkel Mailand Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og OrganisationsStudier.
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
Grunde til at jeg elsker dig
FARMA SF 2011 Det Farmaceutiske Fakultet Forskningsformidling ”Formidlingsforpligtigelses -ja tak” Sven Frøkjær 23. marts 2011.
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole – og evalueringsudvikling i DK.
Mainstreaming i kommunerne – “Best practice” eller “no practice”?
Frivillighed i Danmark Resultater fra en befolkningsundersøgelse.
Anette Borchorst, FREIA, Aalborg University, Fibigerstraede 2, 9220 Aalborg East, Denmark Pipelines and Problematizations: The Restricted Number of Women.
Ligestilling 1) Hvad er ligestilling i en lærerfagforenings-sammenhæng? 2) Hvilke målsætninger bør organisationerne sætte sig (policy, repræsentation og.
Nationalstater i opbrud? (refleksioner over social sammenhængskraft)
Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene
Hvad skal hovedstaden leve af? VP Jørn Henrik Levy Rasmussen
Præsentationens transcript:

1 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Nordisk Ligestillingskonference Aarhus 2008 Kvindemuseet i Danmark / Aarhus d. 22.maj 2008 Christina Fiig, Ph.d., adjunkt Center for Kønsforskning Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold Aalborg Universitet, DK

2 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik De nordiske verdensmestre i ligestilling? Gruppe-billede med dame? Den danske, norske og svenske magtudredning udfordret verdensmesteren! I de skandinaviske eliter er ca. 80% mænd og 20 % kvinder I DK er 12 ud af 100 danske elitepersoner kvinder og 88 mænd En tilnærmet kønsbalance inden for politik og få % eller ingen kvinder i toppen af forsvaret, det private erhvervsliv, offentlig ledelse og videnskab ’Det nordiske paradoks’: den politiske elite afspejler en vis kønsbalance, Andre eliter er karakteriseret af en udpræget mandsdominans Kvinder har relativt gode muligheder for at få magt og indflydelse inden for den politiske verden

3 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Hvorfor er ligelig repræsentation af kvinder og mænd i (lokal) politik vigtigt? (Helga Hernes, Norge) Retfærdighed: Uretfærdigt, at nogle individer udelukkes fra bestemte positioner i samfundet, fordi de er kvinder. Alle samfundsgrupper har lige ret til deltagelse Forskellige ressourcer: Deltagelse anskues som udnyttelse af kvinder og mænds forskellige erfaringer, værdier og viden Lige udnyttelse af ressourcer i samfundet. Det betragtes som ineffektivt at fravælge i øvrigt velkvalificerede kandidater på grund af deres køn, fordi ressourcer hermed går til spilde Interesser: Kvinder og mænd har konfliktende interesser, og at begge køn derfor bør være repræsenterede til at kvalificere en given beslutning.

4 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Hvorfor er ligelig repræsentation af kvinder og mænd i (lokal) politik vigtigt? Betydningen af en kritisk masse – fx 33 % kvinder i en forsamling – gør en forskel Betydningen af tilstedeværelse i politiske beslutningsfora – en norm om lige grad af deltagelse Et inklusionsperspektiv og et eksklusionsperspektiv på kvinder i politik Flere centrale kategorier i diskussionen om politisk repræsentation: køn, uddannelsesmæssig baggrund, alder,seksualitet, etnicitet, race Diversitet / mangfoldighed i politisk repræsentation

5 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Hvorfor er ligelig repræsentation af kvinder og mænd i (lokal) politik vigtigt? Hvilken forskel gør kvinder i politik? Kvinder sætter spørgsmål om ligestilling, om familie og arbejdsliv og om velfærd på den politiske dagsorden Forskelle i kvindelige og mandlige partimedlemmers holdninger fx til den offentlige sektor og kriminalitetsbekæmpelse Kvinder udviser større grad af parti-identifikation end identifikation med køn

6 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Kvindeandel i kommunalpolitik i de nordiske lande Kilde: De enkelte landes statistiske databanker og Women in the Nordic Countries – A Statistical Overview Stagnation i kvindeandel? Stadigvæk relativt få kvindelige borgmestre Land / K- % DKFin- land Nor- ge Sve- rige Is- land % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % %

7 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Andelen af kvinder i dansk lokal-politik udgør en undtagelse blandt de nordiske lande FN’ s Kvindekommission CEDAW understregede i 2006, at Danmark har en høj kvinderepræsentation inden for politik og høj arbejdsmarkedsdeltagelse for begge køn, men også, at den skæve kønsbalance i kommunalpolitik, i ledelse og i det private erhvervsliv udgør et ligestillingsmæssigt problem CEDAW opfordrer den danske stat til at fremme andelen af kvinder i beslutningstagning i blandt andet lokalpolitik fx ved at skabe kampagner og andre tiltag og til at evaluere disse tiltag De danske politiske partier profilerer sig ikke på ligestilling

8 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Forskningens forklaringer: kvinderepræsentation i kommunalpolitik Opstillingsfasen / nomineringsfasen har stor indflydelse på kvinderepræsentationen Vigtigt fokus på portvoktere/ ’gatekeepers’ fx de lokale partiformænd Hvordan opfatter portvokterne / ’gate-keepers’ kvinder i politik, ligestilling og lighed i politisk repræsentation? Partiernes prioritering af kvindelige kandidater og kvinderepræsentation: hvor interesserede er partierne i at nominere kvinder, give dem førsteplads på opstillingslisterne og / eller profilere dem på anden vis Vigtigt fokus på kvinder? Hvad kan den enkelte person gøre? Er kommunalpolitik en attraktiv politisk mulighed?

9 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Forskningens forklaringer: kvinderepræsentation i kommunalpolitik Organisering af det lokalpolitiske arbejde /kommunestyrets arbejde: hvordan sikrer vi, at det politiske arbejde kan forbindes med et aktivt arbejds- og familieliv? Kommunernes ligestillingsideal / politiske kultur: store lokale forskelle Køns-stereotyper/forestillinger om, hvad kvinder og mænd gerne vil i politik Vigtig debat om, hvad en god politiker er. Hvad er politisk kompetence? Et spørgsmål om øjnene, som ser: Faglige, politisk viden, ledelses-kompetencer og personlige egenskaber? Vigtig debat om køn, kvinder og ligestilling i de lokale / nationale politiske partier Kvoter i lokalpolitik: til opstillingslister og til politiske udvalg

10 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Argumenter for kvinders ikke-deltagelse i kommunalpolitik Kvinder har andre prioriteringer end mænd – kvinder prioriterer familielivet Kvinder vil ikke være politisk aktive i kommunalpolitik – vi kan ikke finde kvindelige kandidater * Argumenter fra debat blandt danske kvindelige politikere (april 2008) Kvindelige politikere profilerer sig ikke på ligestilling – vil ikke karakteriseres som ’beton-feminister’ Kommunalpolitik har ry for at være ’kedelig’ – vigtigt fokus på arbejdsform Ligestillings-debat ’overskygger’ debat om alle andre politik-områder – derfor er ligestillingsdebatten usynlig

11 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Hvilke værktøjer virker for at fremme kvinderepræsentationen i lokalpolitik? Kvoter (internt i partierne) og i forhold til besættelse af politiske poster i lokalpolitik (anvendes i Norge og Finland / anvendes ikke i Danmark) Statsfinancierede kampagner for at fremme andelen af opstillede/ nominerede og valgte kvinder i (lokal)politik? De lokale partiformand som vigtige ”gate-keepers” i opstillings/ nomineringsprocessen – Hvad betyder lighed i repræsentation for dem? En lokal og national debat om betydning af kvinderepræsentation og mangfoldighed i repræsentation generelt

12 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Køn og medier Mediemagt: medier som arena for forhandling af troværdighed, synlighed, køn, magt og politik Dobbeltsidet betydning i et kønsperspektiv: profilering og diskriminering Medierne bruger rutine-journalistik i beskrivelse af kvindelige politikere: ved blik, alder, hår, tøj og seksualitet Ophævelse af skel mellem det offentlige og private /intime for kvindelige politikere

13 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Køn og politik: Åbne spørgsmål: Hvordan styrkes kvinderepræsentationen i kommunalpolitik? Hvad kan vi lære på tværs af de nordiske lande? ’Tricks of the Trade’….Hvilke tiltag / instrumenter virker for at få flere kvinder til at stille op / blive nomineret og at blive valgt i lokalpolitik? Hvilke argumenter bruger de politiske partier for kvinders deltagelse / for diversitet? Profilerer de nordiske politiske partier sig på ligestilling? Hvilke initiativer tager de politiske partier for at styrke en lige kønsbalance – fx i opstillingsfasen /nomineringsprocessen? Hvad kan den enkelte person gøre?

14 Politik og Køn – Barrierer og muligheder for flere kvinder i kommunalpolitik Hvad beskriver de politiske partier som centrale politiske kompetencer og erfaring for politisk magt? Hvem definerer disse kompetencer? Får kvinder og mænd i politik forskellige arbejdsopgaver og politiske hverv? Er der en kønsmæssig arbejdsdeling i lokalpolitik? Gør (forskellige grupper af) kvinder en forskel i politik? Internt i partiorganisationen og i det politiske arbejde? Udgør den lokale/ nationale medierepræsentation af kvindelige politikere et problem for den enkelte kvindelige politikere / for de politiske partier?

15 Litteratur Bach, Tina Kjær Kvinder i kommunalpolitik – Rapport udarbejdet for Ligestillingsafdelingen. The Feminist Research Center in Aalborg (FREIA) working paper, Department of History, International and Social Studies. Aalborg, Denmark: Aalborg University. Bergqvist, Christina et al Equal Democracies? Gender and Politics in the Nordic Countries. Oslo, Norway: Scandinavian University Press. Munk Christiansen, Peter, Birgit Møller & Lise Togeby (2001). Den danske elite. Magtudredningen. København: Hans Reitzels Forlag Dahlerup, D. (1988). “From a small to a large minority: Women in Scandinavian Politics”. Scandinavian Political Studies,11, 4: Dahlerup, D. (2004). Feministisk partipolitik? Om skillnader i dansk och svensk jämstalldhetsdebatt. In Framtiden i samtiden. Könsrelationer i forändring i Sverige och omvärlden, ed. Christina Florin and Christina Bergqvist, 234–263. Stockholm, Sweden: Institut for Framtidsstudier. Dahlerup, Drude (eds.) (2006). Women, Quotas and Politics. London and New York: Routledge. Göransson, A.(2007). “Politiken ger Kvinnor makt”, DN Debatt, January 29th 2007.

16 Litteratur Heidar, Knut and Karina Pedersen Party Feminism: Gender Gaps within Nordic Political Parties. Scandinavian Political Studies 29 (3): 192–218. Hernes, Helga Marie Welfare state and Woman power: Essays in State Feminism. Vojens, Denmark: Norwegian University Press. Inter-Parliamentary Union IPU (2006).Women in Politics: 60 years in retrospect. Geneve. Karvonen, Lauri and Per Selle, ed Closing the Gap. Women in Nordic Politics. Dartmouth, UK: Aldershot. Moustgaard, Ulrikke (2004). Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner. Danske, kvindelige politikere ifølge pressen – og dem selv. Roskilde Universitetsforlag. Raaum, Nina C Women in local Democracy. In Closing the Gap. Women in Nordic Politics, ed. Lauri Karvonen and Per Selle, 25–58. Dartmouth, UK: Aldershot. Hege Skjeie & Mari Teigen (2003). Menn imellom. Mannsdominans og likestillingspolitikk. Makt- og Demokratiutredningen. Oslo: Gyldendal Akademisk Wängnerud, Lena Testing the Politics of Presence: Women’s Representation in the Swedish Riksdag. Scandinavian Political Studies 23 (1): 67–84.