Nationalstater i opbrud? (refleksioner over social sammenhængskraft)

Præsentationer af emnet: "Nationalstater i opbrud? (refleksioner over social sammenhængskraft)"— Præsentationens transcript:

1 Nationalstater i opbrud? (refleksioner over social sammenhængskraft)
Christian Albrekt Larsen Centre for Comparative Welfare Studies ( 1: Tak for indbydelse. Vigtig funktion (samfunds evne til at tænke over sig selv -> dobbelt hermeneutik) 2: Mennesket i opbrud? (genetik) – Nationalstater i opbrud? (Sammenhængskraft) (Måske et kig på CV). 3: Konklusion: Opbrud: Nej, Nej, Ja,

2 Verden

3 Nationalstater dominerende organiseringsform (trods globalisering)
FN: 1945: 51 medlemmer FN: 2011: 193 medlemmer (sydsudan 2011) Stadig vigtigt. Politologi (organisere vi os intern), IP (hvordan interagerer nationalstater). Dansk interesse: Bog. Konklusion. Hvad så med graden af ”integration” / ”sammenhængskraft” i nationalstater? (FN rapport til topmøde 2005 – 2015). Hvad skal vi måle?

4 1: Most people can be trusted 2: You can’t be too careful
Generally speaking, would you say that most people can be trusted or that you can’t be too careful in dealing with other people? 1: Most people can be trusted 2: You can’t be too careful Passer vores nationale narrativer (en lille dværg med en usynlig styrke – social sammenhængskraft” Bedste bud: Generaliseret tillid (teoretisk – det letter mange ting; empirist – det hænger sammen).

5 Ingen større forandring. Nej. (gode – gode) (dårlige – dårlige).
Albrekt Larsen (2014) Social cohesion: Defintion, measurement and developments (

6 Undtagelser: USA (Putnam bowling alone); UK; modsat udvikling DK og SV
Hudpletter. Hvad skete der. Argumentet: Økonomisk lighed/ulighed; ikke original tanke; men mekanisme måske original (ulighed påvirker, hvem man tror ”de fleste” er og hvorvidt man kan stole på dem. (Selv læse). Har jeg ret – bekymring for næste slide

7 Stigende økonomisk ulighed

8 Hvor reagerer befolkningen?
- Trump og Bernie: Ulighed en mulighed (tættere på hvad de gør). Kina min indgangsvinkel Vi skal ikke bygge for ”mekanisme” forventninger/forklaringer (test – betyder noget / ikke noget)

9 Ingen sammenhæng. Start paradoks
Larsen, CA (2016) How three Narratives of Modernity jusitify Economic Inequality i Acta Sociologica, vol. 59, nr

10 To teoretiske hovedpositioner – og et kompromis
1: Modernitetsteorien 2: Kulturteorien 3: Modernitetsnarrativer Klassisk svar: 1: Ulighed betyder ikke så meget. Marked/demokrati skabe vilkår, der gør det mindre vigtigt. 2: Ulighed har vidt forskellige betydning. Vigtigt i nogle kulturer ikke i andre. Begge har problemer. (Marked og demokrati -> ikke klar sammenhæng; kultur – Amerikanere ikke lige glade). Kompromis: ”Forstås/opfattelser – vilkårlige – knytter sig til moderniteten)

11 Modernitetens tre centrale narrativer
1: Fortælling om fremgang – ”Tunneleffekt” Fremgang – ”Tunneleffekt”

12

13

14 Modernitetens tre centrale narrativer
1: Fortælling om fremgang – ”Tunneleffekt” 2: Fortælling om procedure retfærdighed Fortælling om procedure retfærdighed

15

16

17 Modernitetens tre centrale narrativer
1: Fortælling om fremgang – ”tunneleffekt” 2: Fortælling om procedure retfærdighed 3: Fortælling om middelklassesamfund (klasseløshed)

18

19 Statistik: Hænger det sammen – Ja det gør det.

20 Konklusion: Ja; økonomisk ulighed. Udforder ide om ”fremgang”, ”retfærdighed” og klasseløshed”. Positiv: Venstrefløjen. Opgør med kapitalismen (afmonteret legitimeringsdiskurser – DRØM socialisme) Negativ: Alternativt: Drøm om national storhed, styrke og renhed – DRØM facisme)

21 Referencer Larsen, CA (2016). Den danske republik. Forandringer i danskernes nationale forestillinger. Hans Reitzels forlag Larsen, CA (2013). The Rise and Fall of Social Cohesion. The construction and de-construction of trust in the US, UK, Sweden and Denmark. Oxford University Press Larsen, CA (2016). How three Narratives of Modernity jusitify Economic Inequality i Acta Sociologica, vol. 59, nr