© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Gødskning efter Yara-N-Sensor
INV0LVERING AF LANDBRUGET
Ribe Biogas A/S.
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Effektive kraftværker
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Projekt Tønder Biofuel
Med hovedet under armen
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Forgasning af affald og biomasse
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Landbrugets anbefalinger vedrørende forskning og uddannelse v/ viceformand i Dansk Landbrug og.
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Værdi gennem partnerskaber
BIODIESEL BIODIESEL.
BIO-DIESEL.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Afbrænding af husdyrgødning med sigte på energiudnyttelse Drifts- og samfundsøkonomiske analyser Seniorrådgiver Johannes Christensen Fødevareøkonomisk.
Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Scenarier for energiforbrug og –forsyning i: REBECA ‘Renewable Energy in the transport sector using Biofuels as Energy CArriers’ Seniorforsker Kaj Jørgensen,
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Status for udvikling af bioenergi i England, Holland og Tyskland
H.K.H. Prins Joachim åbner Plantekongres Gårdejer Henrik Høegh og Chefkonsulent Carl Åge Pedersen.
Plantekongres januar 2008 Biogas - fremtidens ressource? Udviklingspotentialet for biogas og afbrænding af gødningsfibre v. chefkonsulent Bruno.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Eksport af økologiske markfrø
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Biodiesel and bioethanol
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
Hvor skal halmen bruges? 13. juni 2016 Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Fra Muld til Mund.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Præsentationens transcript:

© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU

© 7 januar 2007 –Claus Felby 2 De nye oliefelter Bioethanol Biodiesel El og varme Biogas El og varme BTL diesel Biodiesel Varme og Elektricitet Biodiesel El og varme Biogas

© 7 januar 2007 –Claus Felby 3 Der er fuld fart på industri- og Teknologiudvikling! Biodiesel er en etableret industri 1 generations bioethanol er en etableret industri 2 generations bioethanol vil køre i fuld kommcerciel skala indenfor 5 år Nye teknologier til 3 gen. (næsten) klar på hylderne MEN uden biomasse ingen bioenergi!

© 7 januar 2007 –Claus Felby 4 Vi er nået langt! I 2020 skal der som minimum bruges 10% biobrændsler i EU I DK mere end 500 millioner liter Hvad skal vi vælge bioethanol eller biodiesel? 1,8 mill tons korn eller helsæd 1,9 mill tons rapsfrø Gode tider for planteavlen!

© 7 januar 2007 –Claus Felby 5 Vi kan ikke basere os på import af ethanol eller diesel Biodiesel fra troperne har uheldige konsekvenser! Brasilien kan ikke forsyne os 100% For at dække Europas behov det kommende 10 år skal Brasillien 50-doble sin totale eksport. Forsyningssikkerhed er et vigtigt element Et realistisk scenarie er at Europa producerer 60-70% af sine biobrændsler selv.

© 7 januar 2007 –Claus Felby 6 Bioethanol 2 generation -Hvad er målet? Der er brug for en bæredygtig teknologipakke som tager hensyn til hele kæden. Biomasseproduktion (oliefeltet) Ethanolfabrikken (olieraffinaderiet) Afsætningen (forhandlernettet) Ved at etablere 1 generations bioethanol opbygger markedet af sig selv både oilefeltet, 2/3 af olieraffinaderiet samt hele afsætningsledet. Potentiale for 1 ha med energiafgrøder l ethanol

© 7 januar 2007 –Claus Felby 7 Biodiesel Nem produktion (presning) 100% kompatibelt med eksisterende motorer Kan anvendes af forhandlerne i eksisterende tankanlæg Biprodukt er glycerin som kan bruges til biogas ”Kun” 900 l/ha og 4 årigt sædskifte

© 7 januar 2007 –Claus Felby 8 Bioethanol eller biodiesel? 10 % af brændstofforbruget i 2020 lægger beslag på: Bioethanol: ca ha Biodiesel : ca ha 2 mill ha i omdrift 

© 7 januar 2007 –Claus Felby 9 Kan vi komme videre end 10%? JA –men det er op til landbruget! Satsning på sukker (ethanol) Det kræver større bæredygtighed og biodiversitet Mere stabil forsyning Bevare balancen mellem fødevarer, foder og energi! Vi skal bruge: Nye dyrkningssystemer Nye afgrøder og sorter Synergi

© 7 januar 2007 –Claus Felby 10 Energimarken år Ethanol, varme, elektricitet og foder Reduceret udvaskning af kvælstof. Høj biodiversitet! Pil til kraft og varme på 10% af arealet Balanceret foderproduktion Både energi- og proteinfoder Højtydende energimajs til ensilering Ethanoludbytte 7000 l for 1 ha

© 7 januar 2007 –Claus Felby 11 Energimarker: LIFE´s forsøgsgård i Tåstrup

© 7 januar 2007 –Claus Felby 12 Hvorfor biobrændsler? Skal vi ikke bare lave kraft og varme? Det giver flere kalorier, men langt mindre arbejde! Vi bør skelne mellem teknisk og økonomisk effciens. Varme bade eller en tur på arbejde? Krav om bæredygtighed sætter begrænsning på hvilke afgrøder der kan anvendes til CHP Flere alternativer til CHP: Vind, bølger, atomkraft

© 7 januar 2007 –Claus Felby 13 Masser af muligheder for synergi Flydende Biobrændsler Biogas Fiberfraktion Olier og fede syrer Raps Korn Majs Roer Halm Helsæd Affald Helsæd Gylle Animalsk fedt Affald

© 7 januar 2007 –Claus Felby 14 Hvad kræves af landbruget? Bæredygtighed Fjerne udvaskning af næringsstoffer –Introduktion af flerårige afgrøder (pil) Opretholde kulstofbalancen –nye typer af sædskifter og dyrkningssystemer Forsyningssikkerhed Nyt afgrødevalg/dyrkningssystemer med længere høstsæson Koordinering mellem land- og skov-brug Garanti for at økosystemer og dyrkningssystemer er stabile (bæredygtighed) Dansk jordbrug har en enestående mulighed for at lave bæredygtige løsninger på vores energi- og miljøproblemer. Men det kræver nye dyrkningssystemer og ny landbrugspraksis. GRIB DAGEN!