Modellering af Sundhedsfagligt Indhold

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Erfaring med udvikling af 150 nationale, kliniske retningslinjer i Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi (DSOG-Guidelines) Ulla Breth Knudsen Tidl.
Advertisements

Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Kvalitetskodeks for Realkompetence i Danmark DFS Forum for kompetencer den 7. september 2010 Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger.
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Evidens og accelererede operationsforløb
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Palliativ DMCG Formål og opgaver. DMCG. Organisering af et fagligt område.
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
“Hvad har vi på hylderne?”
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene?
Agenda Studieplan – Baggrund – De videnskabelige studier, sammenhængen mellem dem samt ønskede ændringer Spørgsmål – Til det fremlagte – Til det skriftlige.
EPJ i Region Nordjylland
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Implementering af EPJ - intromøde
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
”5 skarpe” – om udvikling af løsningerne Spørg kun borgerne om det, der er behov for – og genbrug data Skriv så det kan forstås – men kun når det er nødvendigt.
Kvalitetens Beskaffenhed
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
1 Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
I skyggen af Amanda? Er noget gået galt? Og i så fald hvad?
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
DSKB’s Generalforsamling Vision og strategi 24. Maj 2011.
OPI EFFEKTMÅLINGSVÆRKTØJ
SMED Formål: Minimering af omstillingstiden 1 Hvad er SMED 2 Gevinster
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Peter Holbech Rambøll Management 1 Sammenligning af ALT-modellen og VTUs arkitekturmodel VTUs arkitekturmodelALT-modellen Forretningen har ikke.
Regions Midtjyllands elektroniske patientjournal
SundhedsFagligt Indhold SFI gruppen.  Mange klinikere, fagligt forum, ikke alle føler sig forpligtet af beslutninger man er med til at tage  Styregruppe.
Erfaringer: Rodede patientforløb - lange interne ventetider Patienten tabes mellem sektorerne 1935 var 105 mulige interpersonelle relationer blandt sundhedspersonalet.
Lederkonferencen 9. juni 2010
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Organisation, opgaver, arbejdsform, formidling
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
IKT omstilling af undervisningsinstitutioner Forskning og udvikling på AAU V. Tom Nyvang
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
Region Hovedstaden Temadag for Udviklingsgruppen vedrørende IT og informationsudveksling den 10. juni 2013 Amager og Hvidovre Hospitaler Vicedirektør.
Vision og Strategi for Forslag Vision og Strategi for Vision og indsatser i strategi.
Evidensbaseret medicin ”Europæere har brug for nemme forklaringer. De vil til enhver tid foretrække en entydig løgn for en modsigelsesfyldt sandhed.” ”Frøken.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
Organisationsændring, lægefagligt bivirkningsnetværk og strategi Afdeling for Forbrugersikkerhed En afdeling i Lægemiddelstyrelsen.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Region Nordjyllands anbefalinger og tiltag på baggrund af STM lægesagen Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 17. september 2015.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
Dokumentation af sygepleje -et etnografisk inspireret studie af perioperative sygeplejerskers dokumentationspraksis Vejledere: Kirsten Frederiksen, Ph.d.
Formål med den nationale kliniske retningslinje
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
MTV af Demens: Organisation
Sundhedsdataprogrammet Og Hvad betyder det for udviklingen af DRG
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Borgerens adgang til egne data
Præsentationens transcript:

Modellering af Sundhedsfagligt Indhold Klinisk kvalificering og formålsbestemt standardisering som forudsætning for genbrug Møde i Regionshuset, Nordjylland 1/12-2009. Oplæg ved Kirstine Hjære Rosenbeck

Disposition Baggrund Muligt fokus i phd-projekt Diskussion SFI problematikker SFI opfattelse – kompleksitet og valg Afgangsprojekt Muligt fokus i phd-projekt Forslag til 3 studier Diskussion

Baggrund

SFI problematikker Nationale niveau Regionalt niveau Tekniske standardiseringsprojekter fx. SNOMED CT, arketypeprojekter SFI-koordinering: Deling af SFI erfaringer  fokus nu Deling af information er  fokus på sigt Projekter vedrørende anvendelse af klinisk evidens eksempelvis map-of- medicine  Sundhedsstyrelsen Regionalt niveau Understøtte kliniske virkelighed Har indkøbt konkrete EPJ-systemer, med de muligheder og begrænsninger det giver Spørger hvilken buisness case der er ift. standardisering Nuværende situation Hver region har forskelligtartede SFI projekter både på indholds, teknologi og proces niveau, og der er begrænset mulighed for at lære af hinanden - Første i regi af SDSD, sundhedsstyrelsen. Ikke samling Regionerne: At få de indkøbte EPJ-systemer til at passe til klinikken  Stor opgave i sig selv Kan ikke rigtig få svar på, hvilken buisness case der er ift. standardisering Manglende sammenhæng.  Hvorfor er det så at denne sammenhæng/et samarbejde ikke bare oprettes... Har at gøre med kompleksiteten af at formulere SFI

Kompleksiteten af SFI Konkrete systemer Dokumentation Adgang til relevant data Rammen for det mulige i nuværende SFI-projekter Understøtte arbejdsgange Veldefineret reference-terminologi Evidensbaserede forløb Entydig terminologi Referenceramme udviklet til at beskrive hvad SFI er. Her opfattes SFI, som det der sammenbinder struktur, som er teknologisk orienterede – og domæneviden dvs. det sundhedsfagligt orienterede.-> Tryk Her er nogle stikord for, hvad der kan indbygges i SFI: Start med klinisk praksis (Det funktionelle) Systemer – det der er muligt / afgrænset af de systemer, der er til rådighed Sund-std: Hvis man ikke kun vil understøtte praksis, men udvikle praksis: Evidensbaserede forløb eller ensartet terminologi. EPJ-std: Interop, referenceterminologi, samt inf og vidensmodeller Hvad er problemet så ud over, at det er komplekst. At det ikke blot handler om at SFI-personerne skal have overblik over/inkluderer alle fire sider  Det er en balancegang  kræver valg Ensartet praksis Interoperabilitet Kompatible informations- og vidensmodeller Dokumenteret klinisk kvalitet

Valg eller balancering nødvendig Generiske softwaremodeller (standarder) Proprietære software modeller Modellere hele domænet (maxdatasæt) Modellere det vi skal bruge (minimumdatasæt) Kliniske behov Teknologiske forudsætninger Tilpasning til nuværende praksis Tilpasning til ønsket praksis/evidensbaseret Granularitet bestemmes efter primær brug Granularitet bestemmes efter sekundær brug Egen terminologi Standardiseret terminologi Central magt på sundhedsinformatikområdet ? Decentral magt på sundhedsinformatik området Governance (muligt at få overblik og gennemføre ændringer) Lokale opsætninger uden governance Regionale SFI-enheder Sygehus SFI-enheder

Afgangsprojektets bidrag Deling, genbrug og standardisering af Sundhedsfagligt indhold Et koncept for nationalt SFI-format og SFI- modelleringsværktøj, der desuden skulle give mulighed for deling og genbrug af SFI nationalt Forudsætninger Inkluderede blandt andet analyse af forskelligartede SFI-projekter og undersøgelse af hvilken teknisk standardisering, der kunne være gavnlig Komplekst i sig selv, men fokus på den sundhedsfaglige standardisering underbelyst. Dvs hvorledes udviklingen fra nuværende hen mod ønsket praksis kan understøttes af EPJ-systemet

Muligt fokus i PhD

Studier overblik Klinisk kvalificering og formålsbestemt standardisering som forudsætning for genbrug af Sundhedsfagligt Indhold Forslag til titel/fokus. For at kunne genbruge sundhedsfagligt indhold -> Kvaliteten. Sundhedsfaglig kvalitete og en teknologisk kvalitet. Udfordringen i kliniske kvalificering. Udfordringen i standardisering. Hvis vi kan få bedre kvalitet – større sandsynlighed for at nogen vil genbruge det.

Mål og aktiviteter Viden om SFI (med udgangspunkt i DK og RN) Dialog med nationale SFI-relevante fora EPJ-studietur Dialog med Region Nord repræsentant Viden om muligheder for teknisk standardisering Standardiserings fora (fx openEHR, IHTSDO, DS) International litteratur Internationale erfaringer (Studieophold i England) Viden om muligheder for klinisk kvalificering Velbelyst i videnskabelig litteratur (især problemer relateret til kompliance) Ønske om etablering af samarbejde med medicinsk selskab Ønske om igangsættelse af studenterprojekt

Studie 1: Fokus på klinisk kvalificering Regionale EPJ-projekter i Danmark har fokus på at tilpasse SFI til kliniske praksis. Der er således regionale erfaringer med, hvordan dette gøres, uden at der dog er et overblik over dette. Hvorledes evidensbaserede guidelines kan digitaliseres og potentielt implementeres i EPJ. Map-of-medicine projektet, projekter i de medicinske selskaber og i et nyligt afsluttet dansk PhD projekt Selv om initiativerne, hver for sig er værdifulde, vil fokus på både tilpasning til klinisk praksis og de evidensbaserede guidelines potentielt øge værdien af den udviklede SFI. Combining local documentation practice and evidence based guidelines in clinical content modelling

Studie 2 og 3: Modellering og genbrug af SFI Karakteristik af SFI modellering Identificer værktøj Der itereres på det SFI-format og system, der er beskrevet mit afgangsprojekt, med det formål at modelere og genbruge SFI. Alternativt vurderes, om andre allerede tilgængelige værktøjer kan understøtte modellering og genbrug af SFI Modellering af SFI til en afdeling på Aalborg Sygehus Evaluering kvalitativt af klinikere og administratorer, journalindholdets interoperabilitetspotentiale analyseres. Desuden undersøges om der er forbedringer i den kliniske praksis (Kompliance ift. kliniske guidelines) Genbrug Resultaterne anvendes som argument for en afdeling med samme kliniske speciale i en anden organisatorisk kontekst. Reproducerbaheden af resultaterne undersøges, både hvorfor og hvorfor ikke er interessant 2: Measuring the effect of clinical qualification and standardisation in clinical content modelling 3: Portability of clinical content between organisations Hvorfor/hvorfor ikke...

Bidrag studie 2 og 3 Studie 2 bygger på studie 1s vurdering af klinisk kvalificering Hvad kan tekniske standardisering bidrage med? Studie 3 Effektivisering Belyser nedenstående spørgsmål

Kompleksiteten af SFI ? Konkrete systemer Dokumentation Adgang til relevant data CSC Scandihealth Kliniskere på nordjyske afdelinger Rammen for det mulige i nuværende SFI-projekter Understøtte arbejdsgange ? Veldefineret reference-terminologi Evidensbaserede forløb Danske og engelske standardorganisationer Entydig terminologi Referenceramme udviklet til at beskrive hvad SFI er. Her opfattes SFI, som det der sammenbinder struktur, som er teknologisk orienterede – og domæneviden dvs. det sundhedsfagligt orienterede.-> Tryk Her er nogle stikord for, hvad der kan indbygges i SFI: Start med klinisk praksis (Det funktionelle) Systemer – det der er muligt / afgrænset af de systemer, der er til rådighed Sund-std: Hvis man ikke kun vil understøtte praksis, men udvikle praksis: Evidensbaserede forløb eller ensartet terminologi. EPJ-std: Interop, referenceterminologi, samt inf og vidensmodeller Hvad er problemet så ud over, at det er komplekst. At det ikke blot handler om at SFI-personerne skal have overblik over/inkluderer alle fire sider  Det er en balancegang  kræver valg Medicinsk selskab Ensartet praksis Interoperabilitet Kompatible informations- og vidensmodeller Dokumenteret klinisk kvalitet

Diskussion