Agenda Studieplan – Baggrund – De videnskabelige studier, sammenhængen mellem dem samt ønskede ændringer Spørgsmål – Til det fremlagte – Til det skriftlige.

Præsentationer af emnet: "Agenda Studieplan – Baggrund – De videnskabelige studier, sammenhængen mellem dem samt ønskede ændringer Spørgsmål – Til det fremlagte – Til det skriftlige."— Præsentationens transcript:

1

2 Agenda Studieplan – Baggrund – De videnskabelige studier, sammenhængen mellem dem samt ønskede ændringer Spørgsmål – Til det fremlagte – Til det skriftlige oplæg Diskussion – Analyse af eksisterende SFI – hvordan? – Afprøvning af SFI i RN/CSCs systemer – hvilke muligheder?

3 HVORFOR ER DET KOMPLEKST AT MODELLERE SFI? Baggrund for phd-studie

4 En praktisk vinkel 4 Konkrete systemer Rammen for det mulige i nuværende SFI-projekter Dokumentation Adgang til relevant data Understøtte arbejdsgange Evidensbaserede forløb Entydig terminologi Ensartet praksis Dokumenteret klinisk kvalitet Kompatible informations- og vidensmodeller Interoperabilitet Veldefineret reference- terminologi

5 En videnskabelig vinkel

6 Sat på spidsen Biomedical engineeringSociological influenced alternative Information is possible to code, portable and durable Information is unspoken, context-bound and ephemeral Standardisation is possible, and standardised clinical content can be developed and be meaningful regardless of organisational differences (i.e. By developing archetypes and templates) The law of medical informatics applies: When coding and structuring medical data to untie the data, the primary user of the EHR system experience slower data entry, which is perceived as frustrating even though it accelerate the use of data for secondary purposes.[Berg and Goorman, 1999] With few exceptions home-grown systems have been more successful than off-the- shelf products. [Greenhalgh, 2009]

7 Kompleksitet både videnskabeligt og praktisk De foreslåede metoder til SFI modellering koncentrere sig om nogen få aspekter, men ignorerer andre Det er vanskeligt at ballancere mellem kravet om tilpasning og kravet om standardisering Manglende veletablerede metoder Manglende viden om, hvad der karakteriserer portabel SFI Bedre muligheder for at undersøge dette i konfigurerbare systemer

8 Portabillitet handler om kontekstuafhængighed? Det er et mål at producere genbrugbar SFI fordi – Det er effektivt – Det ensarter EPJ-systemernes semantiske niveau (hvilket kan være en vej til trinvis interoperabillitet) Men forskellige faktorer knytter SFIen til konteksten den er produceret i – hypotese: – Teknisk – Organisatiorisk – Specialespecifikt At opnå viden om kontekst-afhængigheder og forsøge at overkomme disse, kan derfor være en vej til genbrugbar SFI

9 STUDIEINDHOLD Fra studieplanen og ønskede ændringer

10 Videnskabeligt arbejde

11 Nye erkendelser Det er efterhånden velkendt i Danmark, at modellering af SFI er krævende terminologisk – Planlagt at se terminologi som en del af en teknisk standardisering – Ønsket ændring – At undersøge om der er fordele forbundet med tidlig fokus på standardiserede terminologier i udviklingen af SFI Vanskeligt at konkludere, om nyt modelleret SFI har en højere kvalitet/ er mere porterbart, hvis man ikke har en metode der tillader, at man dykker ned i detaljen – Ønsket ændring: At inkludere et analyse studie før udvikling af metode til modellering og evaluering af SFI

12 Ændringer SNOMED CT projekt Region Nord SFI analyseprojekt

13 Ny struktur? Udvikle SFI ved at skabe konsensus mellem forskelligt eksisterende SFI Hvad er den kliniske relevans af forskellene mellem eksisterende SFI? Møder konsensus SFIen de oprindelige krav? Udvikle SFI ved at tage udgangspiunkt i et evidensbaseret grundlag – medicinsk og teknisk Gør det SFIen portabel teknisk og organisatiorisk? Kombination af tilgangene Hvordan standardisere man SFI, mens der samtidig tages højde for legacy?

14 Spørgsmål Til det fremlagte Til den fremsendte studieplan og status

15 Diskussion Hvad er vigtige faktorer at se på når SFI fra forskellige systemer, forskellige organisationer og forskellige lande analyseres? – Være sikker på, at det er samme behov de forskellige prøver at løse – Forskellige granuleringsniveauer/struktureringsgrad – hvorfor? – Hvor tilfredse er brugerne? Faglig accept? Begynder vi at dokumentere mere? – Hvilken udnyttelse har man af uddata? – Sammenligning af terminologien. Både interface og konceptniveau. – Nytteværdi som begreb? – Hvordan styrer systemfunktionaliteten indholdet? – Tage udgangspunkt i behov-orienterede spørgsmål – Ændringsønsker? – Ensartet termionologi relateret til forskellige koncepter. Hvor ville det være interessant at efterspørge eksisterende SFI? (objektiv undersøgelse, ernæringsscreening, EQ-5D, dansk gyn-obs case?, apopleksi roskilde, Odense og Randers mest oplagt) Vær opmærksom på forskellig specialiseringsgrad Hvilke muligheder for feedback/evaluering vil der (generelt) være i jeres organisationer?