Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv. Frontpage Envina-møde februar 2015 v. biolog, projektleder Tine Nielsen Skafte, Naturstyrelsen

Naturbeskyttelseslovens § 3 og naturpleje Forbud mod at ændre de beskyttede områders tilstand. I særlige tilfælde mulighed for dispensation. Restriktiv praksis. Lodsejer må ikke foretage indgreb som ændrer tilstanden, men har ikke pligt til at handle fx til at afgræsse eller opretholde afgræsning.

Naturbeskyttelseslovens § 3 og naturpleje Pleje, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, kan ske uden dispensation Fx fjernelse af opvækst af selvsåede træer og buske eller invasive arter i begrænset omfang Pleje, der rækker ud over almindelig pleje af områdets tilstand, kræver dispensation – også selv om sigtet er at forbedre naturtilstanden eller at opnå en tidligere naturtilstand.

Naturbeskyttelseslovens § 3 og naturpleje Kommuner har pligt til at pleje egne § 3-beskyttede naturområder (§ 52): Herunder sørge for at arealet ikke varigt skifter karakter Forudsætning at staten har en tilsvarende pligt til at holde deres arealer i rimelig stand. Plejeret på privatejede fredede arealer - § 3-dispensation som alm. regler.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: § 2. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk.1-3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: § 2. Stk. 2. Hvor aftalen indgås med kommunalbestyrelsen, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: § 2. Stk. 3. Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: Naturtyper, der er dannet, fordi der i en periode er gennemført en særlig drift, som følge af en aftale med en offentlig myndighed, er undtaget fra § 3-beskyttelsen indtil 1 år efter aftalens udløb. Fx MVJ-aftaler, og tidl. 20-årig udtagning (braklægning). Formål: grundejerne skal tilskyndes til af egen drift til at foretage naturforbedringer. Der skal foreligge en aftale med en offentlig myndighed. Aftalerne blev typisk indgået med amtsrådet nu med NAER.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: Der bør ideelt være foretaget en registrering af om der i forvejen findes beskyttede områder på det areal, hvor en sådan aftale indgås. Hensigten med ordningen er ikke at indskrænke § 3-beskyttelsen. Hvis arealer på forhånd er § 3 –beskyttet vil det også være det, når aftalen ophører. Hvis arealet udvikler sig til § 3-natur på grund af aftalen, kan lodsejeren i et år efter aftalens ophør genoptage den tidligere drift, medmindre andet er bestemt i aftalen. Det skal være på grund af den særlige drift at området udvikler sig til § 3.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: Hvis der indgås aftale om pleje af et § 3-beskytet område kan lodsejeren vælge ved aftalens ophør at genoptag den tidligere drift. Den skal jo så være i overensstemmelse med hidtidig drift og dermed forenelig med § 3-beskyttelsen.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: Skov- og Naturstyrelsen havde i 1994 i et brev til Amtsrådsforeningens i Danmark udtalt, at en situation, hvor et areal, mens det er omfattet af en miljøaftale bliver omfattet af en generel beskyttelsesordning som følge af gennemførelse af ny lovgivning, måtte sidestilles med de tilfælde som er omfattet af naturtypebekendtgørelsens § 2, stk. Styrelsen lagde vægt på hensynet til ejeren.

Naturtypebekendtgørelsens § 2: NKO 400: Naturklagenævnet finder ikke, at den foreliggende situation, hvor arealet som følge af ny lovgivning bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er omfattet af ordlyden til bekendtgørelsens § 2, stk. 1, idet den ferske eng ikke er dannet, fordi der har været gennemført en særlig driftsform efter aftale med en offentlig myndighed. En sådan yderligere undtagelse har således ikke hjemmel i bekendtgørelsen.

Ophør af EU’s brakforordning i 2008 Udtagningsforpligtelse under enkeltbetalings-ordningen. For arealer udtaget under enkeltbetalingsordningen betyder 1 års reglen under naturtypebekendtgørelsen, at man indtil et år efter aftalens udløb, dvs. braklægningens ophør den 15. januar 2008, har mulighed for at inddrage arealerne i dyrkning igen, uanset at arealerne på grund af braklægningen er kommet til at opfylde kriterierne for en § 3 beskyttelse efter Naturbeskyttelsesloven. Undtagelsen fra § 3 gælder kun for naturtyper, der er dannet, fordi arealet har været braklagt.

15 års genopdyrkningsret FVM lov om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur § 10: I op til 15 år kan en ejer opretholde en genopdyrkningsret, selv om et areal skulle udvikle sig til § 3-beskyttet natur. Det er dog en forudsætning at arealet ikke er omfattet af § 3-beskyttelsen ved aftalens indgåelse. Anmeldelse sker til kommunen.

Naturplejeportal En portal på Naturstyrelsens hjemmeside Rettet mod kommunerne og private der er ansvarlige for naturpleje Omfatter alle § 3-naturtyper, småbiotoper og egekrat Indeholder konkrete anvisninger på plejemetoder Udgangspunkt i diagnose af problemerne Målsætning for naturplejen Naturstyrelsen

Film om naturpleje NST har lavet små korte film (4-8 min) om naturbeskyttelse og naturpleje: ”Hvordan styrker vi naturens artsrigdom”. ””Rewilding – tilbage til naturen” om naturpleje med udsætning af store græssende dyr. ”Engfuglepleje ved Gundsømagle Sø” er en gårdejers beretning om hans naturpleje til gavn for blandt andet engfugle. ”Kogræsning som naturpleje” er en succeshistorie om etablering af kogræsning som naturpleje. ”Høslet som naturpleje” om fordelene ved leslåning og høsletlaug. Se www.beskyttedenaturtyper.dk Naturstyrelsen

Projekt Naturpleje som Driftgren - Baggrund Mange naturarealer plejes ikke, og gror til 343.000 ha lysåbne §3 arealer Køer kommer ikke på græs, ingen egnede maskiner til høst på sårbare arealer Problemet er bredt erkendt Landbrug Fødevarer, AVJ, NAER og NST i fælles projekt 2012 - 2014

Projekt Naturpleje som Driftgren Naturpleje skal udvikles til en økonomisk bæredygtig driftgren – projekt i to faser Fase 1. Analyse af problemet omfang Rapport 2012 : Analyse af behovet for græsning og høslet på beskyttede naturarealer http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/9C28F59A-F89D-4202-A6CE-85246634FC43/151071/TR13.pdf Fase 2. På baggrund af fase 1 se på modeller for at skabe positiv økonomi i naturpleje - Græsning og høslet Formidling af resultater til bl.a. landmænd

Projekt græsning og naturpleje NST har udført et projekt i 2011 med KU, DCE og FØI om græsning og naturpleje. Der belyses omfanget og kvaliteten af det plejekrævende areal i Danmark Samt metoder og erfaringer i forbindelse med græsning og naturpleje både fra Danmark og andre lande. Samt et overblik over væsentlige dele af økonomien i naturplejen. Læs mere under punktet græsning og naturpleje på: www.beskyttedenaturtyper.dk Naturstyrelsen

Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen Tine Nielsen Skafte Biolog, projektleder Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 30 00 E-mail: tns@nst.dk www.naturstyrelsen.dk End page Natur- og Miljø 2014 - session G5 - Naturstyrelsen