Inspirationskilder: Hverdagslivstænkning I USA har virksomhedsteorien tætte relationer til den pædagogisk psykologiske tradition – repræsenteret ved bl.a. John Dewey Den kulturhistoriske skole Vygotskij , psykolog (1896-1934) Den amerikanske pragmatisme Marianne Gullestad, socialrantropolog, Luria, psykolog, 1902-1970) John Dewey, amerikansk filosof, sociolog og pædagog, (1859-1952) Thomas Højrup, etnolog Leontjev, psykolog, 1903-1978) Birthe Bech-Jørgensen, Sociolog Tove Borg, ergoterapeut Den symbolske interaktionisme Vega-netværket Knud Ramian, psykolog Georg Herbert Mead, filosof, sociolog og socialpsykolog. (1863 – 1931) Chicago skolen Daniel Stern, psykolog Europæisk filosofisk fænomenologi Martin Heidegger Edmund Husserl Harvard University, Cambridge, Massachusetts Den kritisk-marxistiske tradition Agnes Heller, ungarsk filosof Nordamerikansk mikrosociologi William James, psykolog og filosof, (1842 – 1910) Frankfurterskolen Jürgen Habermas, filosof, 18. juni 1929 Kritisk psykologi Klaus Holzkamp, psykolog og filosof, Ole Dreier, Psykolog Erving Goffman, canadisk sociolog (1922-1982) New York, New School for Social Research Fænomenologisk sociologi Alfred Schütz, Østrigsk filosof og sociolog (1899-1959) Aaron Antonovsky , iraelisk sociolog (1923-1994) Thomas Luckmann, sociolog (1927 - ) Peter Ludwig Berger, sociolog (1929 - ) Det er særligt i Nordamerika, at hverdagslivssociologien først ser dagens lys. På det sociologiske institut ved University of Chicago udvikler der sig i begyndelsen af 20’erne en tradition for undersøgelser af almindelige menneskers liv. (Ibid. P. 18) Chicago sociologernes arbejde spænder over et spektrum fra rene teoretiseringer over det moderne samfund og storbyens udvikling og så empiriske undersøgelser af konkrete sociale problemer foretaget med henblik på at løse disse Ibid. P. 42). Allerede i 1894 kommer Dewey til Chicagos Universitet. Grundlægger en eksperimentel skole, hvor han i praksis kunne afprøve sine pædagogiske ideer om at eleverne bl.a. skulle lære via deltagelse i praktiske opgaver. I 1950’er satte Alfred Schutz’, der var flyttet til New York fra Østrig, gang i fusionen mellem den europæiske fænomenologi og den amerikanske pragmatisme. (Ibid. P. 19) Schutz udvikler fænomenologisk hverdagsteori, der senere blev videreudviklet af ham selv og Thomas Luckmann og samtidig også af Luckmann og Peter L. Berger (Ibid. P. 25 I slutningen af 1970’erne begynder en såkaldt neomarxistisk tradition indenfor hverdagslivssociologien at tage form. Der er tale om en videreførsel af visse marxistiske forestillinger og begreber herunder bl.a. Frankfurterskolens idé om et system af ideologi der omkranser og passiviserer mennesket. I Harbermas’ kritisk teoretiske perspektiv beskrives hverdagslivet eller livsverdenen i opposition til systemet. (Ibid. P.21). En god påmindelse af at der er en vital forbindelse mellem den store og den lille sociologi. Indenfor hverdagslivssociologien kan der skelnes mellem to analysespor: Et social-filosofisk spor, der orienterer sig mod hverdagslivets mere abstrakte facetter og strukturelle islæt Et mere empirisk-sociologisk spor, der orienterer sig mod konkrete empiriske undersøgelser af dette hverdagslivs ’myriade af små ting. Disse to spor går på kryds og tværs af de fremherskende paradigmer. (Ibid. P.23) Hverdagslivsstudier gennemføres også i danske og skandinaviske sammenhænge. Praksisrelateret synsvinkel: Knud Ramian: Sindlidende menneskers hverdagsliv Christine Swane: Gamle og demente menneskers hverdagsliv. Birthe Bech-Jørgensen: Udstødte menneskers hverdagsliv.