Relationsarbejde LU /2017 Kari Lyngholm Thomsen

Præsentationer af emnet: "Relationsarbejde LU /2017 Kari Lyngholm Thomsen"— Præsentationens transcript:

1 Relationsarbejde LU13. 2016/2017 Kari Lyngholm Thomsen
Autoriseret psykolog Lektor i pædagogik

2 Didaktik Relations-arbejde Klasse-ledelse Faglighed, rollemodel, personlighed, støttende, inkluderende, samarbejde, reflekterende og meget mere…

3 Landskab landkort PraksiS teori
(Inspireret af Bateson.1990)

4 En mangfoldighed af relationer
Lærer – elev Elev – elev Lærer – lærer Lærer – forældre Samarbejde med skolens ressourcepersoner…

5 Venner I skolen i 1950’erne eller i 2016…
Bedstevennen eller –vennerne Dem, som vi ‘frygtede’ og helst undgik De usynlige, de støjende, de nye, de smarte og mange andre… De studerende har ‘noget med’ når den første praktik begynder…

6 ‘Selvfornemmelser’ Udviklingspsykologen Daniel Stern kalder det at mærke oplevelsen af sig selv for ‘selvfornemmelser’. Selvfornemmelser udvikles gennem sociale samspil med andre. Mennesker kan lære indlevelse og empati ved, at de oplevede selvfornemmelser anerkendes i samspillet med andre, så den enkelte kan mærke ‘sig selv’. Koester 2016

7 mødet med den anden eller det andet
Selvet Mødet med den anden: det gode, det dårlige, det grimme, det smukke, om muligheder, planer og fremtiden… Mødet med det andet: film, kultur, bøger, kunst, naturen… Jeg Mig (Identitetsdannelse, inspireret af George Herbert Mead. 2005)

8 Studerende i en tid med meget fokus på:
Vi kan blive bedre Vi skal konkurrere om at blive de bedste (i verden) Vi har hidtil ikke været gode nok (Nadia U. Prætorius 2016)

9 Et helt normalt perfekt selv (En ændret ‘relationsgrammatik’)
Man skal helst være synlig og skille sig ud og præstere det ypperste. Og det gælder ikke kun på uddannelserne – denne tendens spejler en bredere tendens i ungdomskulturerne, hvor perfektion i stigende grad opleves som en forudsætning for social inklusion (Sørensen & Nielsen 2014) Rasmus Willig (2013) peger i den forbindelse på, at de bastante krav om selvoptimering afføder en ganske udbredt selvkritik. Det er ens egen skyld, hvis man træffer et forkert uddannelsesvalg eller bliver arbejdsløs. Det betyder, at mange unge kontinuerligt har et kritisk granskende blik rettet mod sig selv. Man søger efter fejl og mangler.

10 At ‘se og forstå’ eleven og sig selv
At kunne forholde sig til sin oplevelse af samspillet At kunne forholde sig til sin måde at indgå i samspillet på At kunne afstemme sit bidrag til samspillet i forhold til eleven og samtidig lede situationen på en klar og støttende måde At hente ‘sig selv ind’ og at kunne sige undskyld Inspireret af Per Fibæk 2015

11 Hvad passer til øjeblikket
Professionel Personlig Privat

12 En god hverdag 1. Hvordan kan jeg som lærer udvikle en god arbejdsstemning i klassen? 2. Hvordan arrangerer jeg bedst elevernes fysiske placering? 3. Hvordan undgår jeg mobning og chikane i mine klasser? 4. Hvordan skaber jeg en god aktivitetsfordeling og et levende engagement? 5. Hvordan håndterer jeg bedst elevernes konflikter? 6. Hvordan kan jeg som lærer udforme min rolle, så jeg bliver en efterlignelsesværdig model? Inspireret af Bo Jacobsen

13 Social kreativitet Der sker hele tiden nye ting i en klasse, og uanset hvor meget viden, man har tilegnet sig om, hvordan det generelt er, og hvordan man generelt bør reagerer, vil de partikulære situationer altid indeholde aspekter, der kan tages stilling til i øjeblikket, men som ikke rummes af de almene teorier og metoder. Evnen til at få det sociale liv til at glide, og ideelt set udvikle det i demokratiske og fællesskabende retninger, er noget af det, som begrebet social kreativitet peger på. (Svend Brinkmand 2011) (

14 På opdagelse i hverdagens praksis
Det er muligt gennem sproget at gøre et udvalg af objekter ”nærværende”, selv om de i øvrigt er rumligt, tidsmæssigt og socialt ”fraværende” det givne ”her og nu”. Gennem sproget kan man simpelt hen aktualisere en hel verden på ethvert givet tidspunkt. (Berger og Luckmann.1983)

15 Samtalen om det der ‘fylder’
Sag III. Jeg tænker over, hvordan jeg tænker II. Jeg tænker I. Jeg er (Inspireret af Martin Bubber og Benedikte Madsen)

16 Diskussion dialog Angriber og forsvarer Samarbejder og tænker sammen
Vil have ret Undersøger og argumenterer Overtaler – koste, hvad det vil Overbeviser og lader sig overbevise Promoverer sig Sagligt, systematisk og disciplineret argumentation Vil opnå et resultat Afviser resultatfiksering Er dømmende Afviser antagelser Tror, at nøglen ligger i at give de ”rigtige svar” Forstår at nøglen ligger i at stille de ”rigtig spørgsmål” Vil forcere tempoet Giver sig god tid til at tænke Spiller på magt og status Lytter til det bedste argument og til det, som ikke kom til orde (Find Thorbjørn Hansen 2000)

17 Litteratur Bateson, Gregory. (1990) Hvor engle ej tør træde. Rosinante. Berger, Peter L og Luckmann, Thomas. (1983) Den samfundsskabte virkelighed. Lindhardt og Ringhof Brinkmand, Svend. (2011) John Dewey og fællesskabelsens pædagogik. Akademisk Forlag Buber, M. (1992) Jeg og du. Hans Reitzels Forlag Fibæk, Per (2015) Praktikhåndbog LU Læreruddannelsen i Århus Hansen, Finn Thorbjørn. (2000) Den sokratiske dialoggruppe. Et værktøj til værdiafklaring. Gyldendal Uddannelse. Koester, Thomas og Frandsen, Kim. (2016) Introduktion til psykologi. Teori, anvendelse og praksis. Frydenlund. Madsen, Benedicte. (2016) Processer og procesledelse. Dansk Psykologisk Forlag. Mead, George Herbert. (2005) Sindet, Selvet og Samfundet. Akademisk Forlag 2005 Sørensen, N.U & J. C. Nielsen (2014). Et helt normalt perfekt selv. Konstruktioner af selvet i unges beretninger om mistrivsel. Dansk Sociologi, nr. 1/25. årg., s.9-30. Tanggaard, Lene. (2012) Læring i skolen i et socialt og kulturelt perspektiv. Akademisk Forlag. Willig, R. (2013). Kritikkens U-vending. Hans Reitzels Forlag.