Moderne litteraturpædagogik - receptionsæstetiske metoder (2.03.2011) Betragter en litterær tekst som noget betydningsproducerende mere end som et betydningsprodukt. (På vej mod en ny litteraturpædagogik, s. 35 Litteraturens tilgange, s.303-305)

Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt Litterære metoder har fokus forskellige steder Kilde: Danskfagets didaktik (2004) s. 137 Anna-Marie Hansen (Jelling) University College Lillebælt

Teksteksempel 1 Hold fastere omkring mig Med dine runde Arme; Hold fast, imens dit Hjerte Endnu har Blod og Varme.   Om lidt, saa er vi skilt ad Som Bærrene paa Hækken; Om lidt, er vi forsvundne Som Boblerne i Bækken

Emil Aarestrup: Digte, 1838 En omtale af fortolkningsmuligheder findes i Tekstens stemmer – litterær forståelse (kapitel 2: Hvad vil det sige at forstå en tekst?). Bogen er skrevet af Peter Kaspersen og udgivet af Dansklærerforeningen, 1998.

Kært barn har mange navne Receptionsæstetik Receptionsforskning Reader-response Receptionsteori Fælles for betegnelserne er, at de har modtageren/læseren i centrum. AHH, UC Lillebælt (Jelling)

Teoretikere - der har beskæftiget sig med læser-begrebet Richards (England, 1893-1978) skrev om læseren, men mest om hvilke forudsætninger læseren skulle have for at præstere ”mesterfortolkningen” (Richards var nykritiker) Rosenblatt (Amerika) skrev om læseren i 1938. Hun beskæftigede sig indgående med forholdet mellem tekst og læser. Hun introducerede begreberne ”efferent og æstetisk læsning”. Og hun talte om interaktion mellem tekst og læser (et udtryk hun i 1949 ændrede til transaktion) De centrale værker om læserens betydning stammer dog fra tyske fænomenologiske forskere som Jauss og Wolfgang Iser og italienske Umberto Eco. AHH, UC Lillebælt (Jelling)

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Eksempel på en forfatters leg med det, at man kan læse noget bogstaveligt (efferent læsning ) – og at man kan læse det i overført forstand (æstetisk læsning). ”En anden af fars arbejdskammerater havde tit en ræv bag øret, sagde far. Eigil havde engang set en ræv på marken over for huset, hvor de boede. Den så temmelig stor ud, så enten måtte manden have meget store ører, eller også måtte ræven være meget lille – en nyfødt ræv måske” Kilde: Snøvsen og Eigil og katten i sækken. Benny Andersen. AHH, UC Lillebælt (Jelling)

Receptionsæstetikken og de andre litterære metoder Nykritikken gjorde op med den antagelse, at forfatteren havde en intention, der blev transporteret til læseren gennem teksten. Nykritikken hævdede, at teksten var autonom. Nykritikkens opfattelse kaldes i Litteraturens tilgange for den tekststyrede litteraturopfattelse. Receptionsteorien gør op med den antagelse, at teksten er autonom og at den har en intention, som læseren kan fortolke sig frem til. I receptionsæstetikken går man helt bort fra forestillingen om transport af nogen mening (der findes ikke i teksten nogen objektiv struktur, som læseren uden problemer kan afkode). AHH, UC Lillebælt (Jelling)

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Hvor er tekstens betydning? Findes den i teksten – eller skabes den af læseren? Der findes holdningsmæssigt to yderpunkter: Teksten rummer al betydning Betydning skabes af læseren Nykritik Receptionsæstetik Mellem yderpositionerne findes mange mellemstandpunkter. AHH, UC Lillebælt (Jelling)

To retninger inden for receptionsæstetikken: Interaktionsteorier over for socialisationsteorier (læs herom i ”Litteraturens tilgange” kapitlet om receptionsæstetik af Bo Steffensen) Der er flere mulige læsninger Teorierne har relation mellem tekst og læser i centrum De mest kendte repræsentanter er de tyske fænomeologer Hans Robert Jauss og Wolfgang Iser De henter inspiration i både fænomenologien, gestaltpsykologien og semiotikken. Enhver læsning er lige rigtig Teorierne har læseren og læserens adfærd i centrum.  En kendt repræsentant er den amerikanske fænomenolog Stanley Fish Is there a text in this class?

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Central i receptionsæstetikken er teorien om de tomme pladser (Wolfgang Iser) Se evt. opslag om Iser fra Litteraturens tilgange. Iser introducerer begrebet tomme pladser. (tysk: leerstellen, engelsk: blanks) I en tekst er der aldrig informationer nok til, at man kan skabe et meningsfyldt helhedsbillede af situationen. Tekster kan have få eller mange tomme pladser, og det er disse tomme pladser, der er af særlig interesse i fortolkningssituationen. De tomme pladser udfyldes af læseren – og udfyldningen afhænger i høj grad af læserens erfaringer og kulturelle forudsætninger. Fibiger: Litteraturens tilgange, s. 313-314 viser, hvordan en udfyldning af tomme pladser kan foregå. Teksten skabes ifølge Iser i læsehandlingsøjeblikket (Sørensen 2001, s. 80). AHH, UC Lillebælt (Jelling)

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Elevfaglighed (fokus på akse C i stedet for akse A) Hetmar, Vibeke: Litteraturpædagogik og elevfaglighed. DLH, 1996 På vej mod en ny litteraturpædagogik C A B AHH, UC Lillebælt (Jelling)

Teksteksempel 2 Dorte Karrebæk:Emmely M Dansklærerforeningen, 2005 Se den og mange andre billedromaner på www.dansklf.dk AHH, UC Lillebælt (Jelling)

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Receptionsæstetikkens metoder Meddigtning omtales blandt andet i en bog af Marianne Keinicke: Læs bøger med hoved, hænder, hjerte. Dansklf. 1994 Se også Hetmars tekst s. 16 – 20 + idebanken side 44. AHH, UC Lillebælt (Jelling)

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Receptionsæstetikkens metoder Metoden ”De fem spørgsmål” Omtales bl.a i Litteraturens tilgange, s. 322 Læs teksten Find de fem ting, som du synes er vigtigst at få svar på, så du synes, du rigtig har forstået teksten. Formuler de fem ting som spørgsmål Diskuter med klassen/holdet/gruppen de forskellige foreslåede spørgsmål – specielt hvilke begrundelser der er for, at det er de vigtigste spørgsmål. Svar på spørgsmålene. Diskuter svarene. AHH, UC Lillebælt (Jelling)

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Receptionsæstetikkens metoder Læring i rolle. Omtalt i Danskfagets didaktik (2004-udgaven) s. 129 Se også artikel i Kvan nr. 44 ”Lærer i rolle”. AHH, UC Lillebælt (Jelling)

AHH, UC Lillebælt (Jelling) Receptionsæstetikkens metoder Den varme stol Charlotte Lorentzen: Drama – oplevelse og indsigt. Drama, 1995 Jørgensen og Pedersen: Litteraturens spor. Dansklf. 1999 (s. 283) AHH, UC Lillebælt (Jelling)

Udgivelser på receptionsæstetisk grund På vej mod en ny litteraturpædagogik giver nogle bud på hvordan man først i 90’erne forsøgte at bevæge sig væk fra den nykritiske periodes dominans. Kroghs Forlag, 1994 Birte Sørensen: Litteratur – forståelse og fortolkning. Alinea, 2001 Thomas Illum Hansen: Procesorienteret litteraturpædagogik – med fænomenologisk udgangspunkt. Dansklærerforeningen, 2004 AHH, UC Lillebælt (Jelling)