Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Disposition Hvad er langtidsprognoser? Hvordan beregnes langtidsprognoser? Hvad kan langtidsprognoser bruges til? Hvad siger prognosen?

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvad er langtidsprognoser? En 10-årig prognose for udviklingen i Produktion Forbrug Handel Priser På landbrugsvarer globalt

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvad afgør ligevægt på langt sigt? Efterspørgslen efter kød i Kina Nye arealinddragelser i Brasilien Efterspørgslen efter ethanol i USA Handelspolitikken i USA, EU og WTO Produktivitetsudviklingen i landbruget i Østeuropa Befolkningstilvæksten i Indien

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvordan beregnes langtidsprognoser? Baseret på generelle ligevægtsmodeller, dvs. Modeller for udbud og efterspørgsel på meget langt sigt Ligevægten er en handels- og prisbalance, der clearer markedet Nøgleforudsætning er elasticiteter på en lang række varer og markeder (beskriver markedets reaktion på prisændringer) Modellerne er estimeret statistisk og har desuden en række begrænsninger indbygget Løses ved matematisk at finde en løsning, der overholder begrænsningerne og clearer markedet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvem laver prognoserne? EU kommissionen USDA FAPRI (Midtvesten) Samt en række mindre forskningscentre og ind imellem interesseorganisationer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forudsætninger Makroøkonomiske forudsætninger Landbrugs og handelspolitiske forudsætninger Produktivitets forudsætninger

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Makroøkonomiske forudsætninger

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Makroøkonomiske forudsætninger

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Makroøkonomiske forudsætninger

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Befolkningstilvækst

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fødevareforbrug

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Globalt fødevareforbrug

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Globalt fødevare forbrug

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Politiske forudsætninger USA tiltag, inkl. ”Deficit Reduction Act of 2005” (Udbetalingstidspunkt for direkte støtte forsinkes, nogle ændringer for bomuld, færre penge til naturbevarelse). EU reformen, sukkerreformen Sygdomsudbrud kendt pr. 22. januar 2006, men ikke senere udbrud Energipolitiske tiltag i USA, EU og Brasilien er med Grænseafgifter, handelsbegrænsende tiltag, eksport subsidier og interne landbrugsstøtte tiltag

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Resultater – hvede Alle resultater: 2015/16 i fht. 2005/06 Produktion i hele verden: +9% i mængder EU hvedeareal: +0% EU udbytter pr. ha: +6% EU produktion: +6% Forbrug i EU: +4% i mængder Verdenshandel: +19% i mængder EU hvedepris: -3% på bedriften i €

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Resultater – soya Alle resultater: 2015/16 i fht. 2005/06 Eksport, Brasilien: +44% i mængder Verdenshandel: +35% i mængder EU import: +17% i mængder EU pris (CIF Rotterdam): -15% i €

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Resultater – svinekød Alle resultater: 2015 i fht Produktion i EU-15: +7% i mængder Forbrug i EU-15: +7% i mængder Verdenshandel: +20% i mængder EU svinepris: -7% på bedriften i €

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Resultater – oksekød Alle resultater: 2015 i fht Produktion i EU 15: -5% i mængder Forbrug i EU: -4% i mængder Nettoimport til EU-15: +11% i mængder Verdenshandel: +22% i mængder EU oksekødpris: -10% på bedriften i €

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Resultater – mælk Alle resultater: 2015 i fht Svagere analyse på EU end på USA, Canada og Australien

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Resultater – ethanol Alle resultater: 2015 i fht USA produktion: +110% i mængder Brasilien produktion: +37% i mængder EU produktion: +53% i mængder Verdenshandel: +84% i mængder Produktion i disse lande: 2005: mio. liter 2015: mio. liter EU bliver storimportør, Brasilien storeksportør

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Konklusion Ligevægten på langt sigt beregnes til fortsat prisfald på alle produkter, på baggrund af Stigende befolkning Stigende købekraft og kødforbrug pr. capita Stigende ethanolproduktion Større arealer Højere udbytter Faldende bytteforhold

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Konklusion – 2 Hvad kan ændre billedet: Ændrede økonomiske konjunkturer Ændret produktivitet (ny grøn revolution?) Endnu større bioenergi efterspørgsel Periodevise udfald i produktionen, eks. tørke eller sygdomme De kortsigtede pristendenser kan være meget anderledes