SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Handicap og beskæftigelsespotentiale Jan Høgelund
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Beskæftigelsespotentiale Udviklingen i handicappedes beskæftigelse Handicappede i beskæftigelse Beskæftigelsespotentialet Konklusion
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Udviklingen i beskæftigelsen Tillægsspørgsmål til Danmarks Statistiks Arbejdskraft- undersøgelse i 2002 & 2005 og SFI-undersøgelse i 2006 Hvert år har vi oplysninger fra ca personer i alderen år Handicap måles ved spørgsmålet: ”Har De et længerevarende helbredsproblem eller et handicap?” I 2002 og 2005 siger 1 ud af 5, at de har et handicap / helbredsproblem. Det svarer til ca personer.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Udviklingen i beskæftigelsen fra 2002 til 2005
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Udviklingen i beskæftigelse over 15 timer om ugen til 2006
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Udviklingen i beskæftigelsen Hvorfor er beskæftigelsen af personer med handicap vokset? Mulige forklaringer: 1.Vækst i ordningen med fleksjob? 2.Regeringens beskæftigelsesstrategi? 3.Konjunkturerne?
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Udviklingen i antal fleksjob
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Udviklingen i ledigheden
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Handicappede i beskæftigelse Langt de fleste handicappede i beskæftigelse arbejder tilsyneladende på helt almindelige vilkår: – på år med handicap er i arbejde. Hvoraf: – ansat på ordinære vilkår – benytter ikke hjælpemidler eller anden støtte/foranstaltning –Mellem og har behov for hjælpemidler m.v. – har enten ikke brug for at der udvises særlige hensyn på arbejdet eller mener, at arbejdsgiveren i nogen eller i høj grad tager tilstrækkeligt hensyn
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Beskæftigelsespotentiale Hvor mange ikke-beskæftigede med et handicap kan potentielt komme i arbejde? Det ved vi ikke – men vi kan give et bud! Vi har i 2005 bedt interviewpersonerne om at vurdere deres arbejdsevne på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man slet ikke kan arbejde og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne?” Vi sammenholder den selvvurderede arbejdsevne blandt handicappede i arbejde og handicappede uden arbejde
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Selvvurderet arbejdsevne blandt personer med handicap
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Beskæftigelsespotentiale Personer med en arbejdsevne på 7-10 (2005): Ledige med arbejdsevne på 7-10: U.F arbejdsstyrken arbejdsevne på 7-10: Skøn for beskæftigelsespotentiale: Personer med en arbejdsevne på 4-6 (2005): Ikke-beskæftigede handicappede med en arbejdsevne på 4-6:88.000
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Beskæftigelsespotentiale Behov for hjælpemidler eller støtte blandt ikke-beskæftigede (2005):27 pct. Ikke-beskæftigede handicappedes motivation: Regner ikke med at komme i arbejde (2005): Ledige:20 pct. Uden for arbejdsstyrken:80 pct.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Konklusion & perspektivering Der ser ud til at være et beskæftigelsespotentiale Gode muligheder for at udnytte potentialet: –Mangel på arbejdskraft Men for en del ikke-beskæftigede handicappede : –Kræves tilpasninger/støtte –Er der problemer med motivation / selvtillid –Er der…? Mangel på arbejdskraft kan øge kravene til ansatte øget nedslidning og udstødning måske mindst lige så vigtigt at tænke i arbejdsmiljø og fastholdelse som integration Øget integration –Hvordan?: Mere information om støttemuligheder? Holdningskampagner? Mere fokus på matchning? –Vil der være nogle som bliver klemt?