Objektivering af socialt arbejde Se overheads på hjemsiden: http://www.psy.ku.dk/mnissen/undervis.htm Hovedpunkter i dag: Problemet om objektivitet i forhold til socialt arbejde Nogle løsninger / håndteringer af problemet (Andre) former for objektivering af socialt arbejde Arbejdet med teoretiske problematikker i udforskning af intervention - fortsat

Objektivitet ”Entäusserung” – intentioner (middel-mål) eksternaliseres som effekter (årsag-virkning) Forudsætter varighed B. Latour: ”The objective is that which objects” Almengørelse Berger & Luckmann (1966): “Accessible to both producers and others as parts of a common world” (p. 34) Forudsætter: (Ikke ”Subjekt – Omverden”, men) Fokusering, afgrænsning, bestemmelse ”Objektivitet” vrister genstanden fri – relativt fri – af subjektet Eksternaliseringen betyder at man spejler sig selv, møder sig selv i objektets form Men forvandlet og trægt, man får ikke bare sig tilbage, objektet er objekt fordi det giver modstand Fra ét til mange subjekter – almengørelse - det objektive kan ikke være unikt Objektivitet har altså såvel en materiel som en social side Objektivitet er ikke bare ”materiel verden” osv. tænkt som en diffus ”omverden” Verden har konturer, former, entiteter – så er det egentlig ligemeget om man siger den ”eksisterer” = Overvinder vilkårlighed

Objektivitet Praksis som objekt: forskellige former (diskurser og rammer) fremstilling situeret konstituering (betinget) disciplinering Objektet i en praksis giver objektivitet til en praksisform som objekt… eksternalitet, afgrænsning …men modellen giver også selv en særlig objektivitet Vi ku jo skelne praksis i forskellige former Ved hjælp af begreber om rammer og om former Refleksivitet i at vi fremstiller og bruger som model af og model for Når vi gør det, konstituerer vi os med en bestemt praksisform i en bestemt situation Derved ”disciplinerer” vi praksis på en bestemt måde – men hele tiden betinget, situation, præmisser osv. Fremstillingen er et led i dette, en som-om relation og dvs. at praksis gøres til objekt Om lidt mere om at dette kræver modeller, inscription devices osv., hvor en ”keying” er den mest primitive Keying er flygtigt, ikke objektivt i betydningen eksternaliseret varigt Når en ”keying” fastholdes mere varigt, i materiel form, ved hjælp af modeller m.v., kan vi tale om en metode

META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR MIDDEL MÅL AKTØR OBJEKT MID. MÅL AKTØR Denne refleksivitet kan nogen gange skræmme nogen, når man skriver om den. Men som jeg var inde på sidst, med Goffman, er det en helt almindelig ting, som almindelige mennesker gør hele tiden, langtfra en sag for teoretikere META-INTERVENTIONENS (~metodens) LOGISKE STRUKTUR

Objektivitet Praksis som objekt: forskellige former (diskurser og rammer) fremstilling situeret konstituering (betinget) disciplinering Objektet i en praksis giver objektivitet til en praksisform som objekt… eksternalitet, afgrænsning …men modellen giver også selv en særlig objektivitet Objektivitet af en praksisform kræver også at praksisformen selv, som objekt, kan afgrænses og er ekstern – Der er en afsmitning på grund af relevanskravet – den vilkårlige praksis kan kun objektiveres vilkårligt. Dens objektivering har ingen nytteværdi uafhængigt af praksis’ egen nytteværdi Hvilke grunde kunne man fremføre for at netop denne praksisform er en relevant enhed? Men: Der er særlige regler for metode som ikke gælder for praksis Typisk fx modsigelsesfrihed. Hvis man vil beskrive en metode som noget særligt må man så at sige rense den for blandinger der uden problemer findes i praksis Der er intet der forhindrer en praktiker i at være supereklektisk, at skifte mellem praksisformer hele tiden osv. Et af problemerne i dialogen mellem teori og praksis

Socialt arbejde Socialt arbejde, socialarbejdere, socialrådgivere, socialpædagoger Det ”sociale” som residual eller som alment? Velfærdsstaten som løsning på ”det sociale problem” Socialt arbejde  Social work Defineres gennem forskel til: Specialiseret uddannelse, behandling, specialpædagogik m.v. Magtudøvelse Kasper Villadsen: Det sociale arbejdes genealogi, 2003

Socialt arbejde - problemet Problemet om forholdet mellem helheden og en specialiseret praksis Objektet er ikke afgrænset, overskrider afgrænsning Problemet om subjektivitet som objekt, subjektivering som mål Objektet er ikke eksternt; spejles, konstitueres, forvandles, overskrides, er unikt Mark Philp: Notes on the Form of Knowledge in Social Work, 1979

1. Helhed og specialiseret praksis Begrebet om det ”sociale”, samfund: En totalitet Overskrider det private, individuelle Statens Andet Hverdagslivet det uafgrænsede ”stuff of social practice” og dets kritiske påkaldelse Community – den diffuse omverden Lewins formel: B = f (P; E) Kommune psykologi? Sagsbehandleren – den mest almene instans

2. Subjektivitet som objekt At ”danne” anerkendte selvansvarlige borgere Som almenpædagogik, men inkluderer negativt definerede mål Integrere objektive egenskaber i en unik subjektivitet Interpellation (Althusser) Spejling, identifikation Det gode liv defineres Objektivering af subjektet Dikotomi: ”Objektgørelse” eller ”Empowerment”? Subjektivering, Rekonstituering

Fire løsninger / håndteringer 1. Grænseobjektivitet 2. Evidensbasering 3. Frirum 4. Kritisk socialt arbejde

1. Grænseobjektivitet Omdefinering fra socialt arbejde til specifik intervention i bestemt objekt Grænseobjekt - formidler mellem praksis’er / fællesskaber Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences, Cambridge, Mass./London:MIT Press Normen som grænseobjekt Krop, kemi, instrumentelle standarder Fx ”sygdom” eller ”kvalifikation” Den (delvist) skjulte disciplinering

2. Evidensbasering Fra essentialistisk fundamentalisme til evidensbasering Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis Den ”postmoderne” drejning Vildvækst af universelle standarder Pragmatisk implementering Hyperreelle tegn (referencen blegner) Nyinstitutionalisme Peter Dahler-Larsen: Den rituelle refleksion

Campbell oversigter http://www.campbellcollaboration.org/ The Campbell Collaboration is an emerging international effort that aims to help people make well-informed decisions by preparing, maintaining, and promoting access to systematic reviews of studies on the effects of social and educational policies and practices. http://www.sfi.dk/sw1957.asp ”En Campbell-oversigt svarer på, om én bestemt indsats virker overfor én bestemt gruppe af mennesker målt på ét bestemt succeskriterium – hverken mere eller mindre”

3. Frirum Heterotopi - rummet som forskel Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27 www-unix.oit.umass.edu/~bweber/courses/foucaultspaces Det intersubjektive rums utopi Det tvangsmæssige kontinuum Autentisk og uautentisk socialt arbejde

5. Kritisk socialt arbejde Den stadige selvoverskridelse Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik, København: Museum Tusculaneum Objektivitetens moment: Fremstilling Hele viften af objektiveringer i praksis Primære, sekundære og tertiære artefakter Wartofsky, M.W. (1979). Models. Representation and the Scientific Understanding. Dordrecht / Boston / London:D.Reidel Genrer Fremstillingens pædagogik Prototyper

The Arc of Creation: Imagination “An existing object, by recreating the maker, itself necessitates a new act of objectified projection: the human being, troubled by weight, creates a chair; the chair recreates him to be weightless; and now he projects this new weightless self into new objects, the image of an angel, the design for a flying machine”. Scarry, E. (1985). The Body in Pain. The Making and Unmaking of the World. Oxford University Press, 321 The Arc of Creation: Realization Imagination Reciprocation

5. Kritisk socialt arbejde Den stadige selvoverskridelse Højrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik, København: Museum Tusculaneum Objektivitetens moment: Fremstilling Hele viften af objektiveringer i praksis Primære, sekundære og tertiære artefakter Wartofsky, M.W. (1979). Models. Representation and the Scientific Understanding. Dordrecht / Boston / London:D.Reidel Genrer Fremstillingens pædagogik Prototyper

Objektivering: Artefakter i socialt arbejde Primære artefakter Fx Lokaler, nøglebundter, one-way-mirrors, piercinger, skaldepande, tobak Sekundære artefakter Repræsenterer situationelt med konventionelle symboler - sprog (i forskellige genrer ~ former) Fx ord, klichéer, narrativer, stiliseret gestik Tertiære artefakter ”Inscription devices” Fx tekst (i forskellige genrer), billedmedier Sproget: The tool of tools Genre er former af sprog - regler vi bruger når vi taler osv., og ved tertiære artefakter måder hvorpå forfatter, tekst og læser er forbundne Objektiverer sekundære artefakter

Vilde Læreprocesser, 2001 - en tur ud i det blå "- ham den ene af dem, han råber og skriger som en stukken gris, fordi det er ligesom sådan hans stil, at han skal være sådan bred, lidt, og - og hvor jeg får sagt til ham: "Slap nu af! For helvede, du er ikke i Pusher Street, eller Costa del Sol, eller et eller andet, prøv lige at slappe af, og nyd, solen skinner, der er fred her i havnen, slap af!" Og de synes det er dejligt og hyggeligt, og vi sludrer om - om løst og fast og Vesterbro og fælles bekendte, og…” Nissen, M. (in press). Objektivitet og subjektivering i socialt arbejde. In: Hostrup, L. & Højrup, T. (red.). Livsformer og Velfærdsstat ved en Korsvej. København: Museum Tusculanum

Tekstgenrer i socialt arbejde Genre: Former af (objektiveret) sprog Som ytringer i fortløbende ”dialog” Producenter, medier, modtagere Tid / sted foldninger - (”Kort og landskab”) Weick, K.E. (1995). Sensemaking in Organizations, London: Sage Nogle vigtige tekstgenrer: Journaler m.v., projektbeskrivelser, reklamefoldere, skønlitteratur, film, avisartikler, TV-udsendelser, sange, internet hjemsider, evalueringer, ekspertrapporter, forskning... Husk Weicks anekdote

Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug Fra Lundqvist, T. & Ericsson, D. (1999). Ud af Hasmisbrug. Haslev: Det Schønbergske Forlag, s. 36 100% THC 50% Fase 2 THC Psykologisk Fase 3 Fase 1 fokus Socialt fokus Medicinsk fokus Angst Uro Rastløshed 1 2 3 4 5 6 uger Bogen er ikke en videnskabelig publikation men en “ekspertise-formidling” Samtidig en psyko-edukation - her kan man se hvordan man skal fortolke sin rastløshed Det fladepsykologiske rum

Løbeseddel, Sjakket, januar 1995 NO HOPE WITH DOPE SKAL DINE VENNER ENDE SOM FLADE JUNKIER ER DU HAMRENDE TRÆT AF AT SE FOLK GÅ NED PÅ SPRUT OG DOPE ER DU TRÆT AF AT BLIVE TILBUDT DOPE HVER GANG DU GÅR NED AF ISTEDGADE. VIL DU BO I EN BY HVOR CRACK OG VOLD BARE BLIVER HVERDAGSSTOF OG HVOR FOLK SKYDER HOVEDET AF HINANDEN UDEN NOGEN REAGERER VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE NOGET VED DET? NU HAR DU CHANCEN SJAKKET VIL LAVE FESTER , HAPPENINGS ,MØDER SNAKKE MED DE UNGE OSV OSV MOD DOPE VIL DU VÆRE MED SÅ AFLEVER DENNE BLANKET I KAFFEBAREN – SÅ SKRIVER VI TIL DIG NÆSTE GANG VI LAVER NOGET ----------------------------------------------------------------------- NAVN ADRESSE: POSTNUMMER: TELEFON: Sjakket 1995 - løbeseddel Begrebet om flade junkier som projektets omdrejningspunkt Udstødelse af junkierne på ét plan Men også identifikation - venner - deltagere tæt på junkierne Støtte fra Sundhedsstyrelsen - formidler magt Løbesedlen er éngangs - ikke så ”forpligtende” - men objektiverer projektet Løbeseddel, Sjakket, januar 1995

Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash 18.05.2002 Om hash - nr 3. Erfaringer og holdninger i forhold til hash Pige på 16 år Første gang jeg selv prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. De første par gange, jeg røg, røg jeg sammen med nogle venner, som var vant til at ryge. I starten kunne jeg faktisk ikke lide at være skæv, så jeg ved ikke hvorfor jeg fortsatte. I dag ville jeg ønske, at jeg aldrig var startet, for nu kan jeg godt lide det, og ryger det hver dag. Jeg startede med at ryge hver dag, da jeg lige var fyldt 16. Det startede i sommerferien, hvor vi begyndte at gå sammen med nogle drenge, som røg hver dag. Jeg giver ikke dem skylden, for at jeg ryger hver dag nu. Men det blev bare almindeligt at ryge hver dag, når man var sammen med dem. Jeg går ikke sammen med de drenge mere, men ryger stadigvæk hver dag. På en måde vil jeg gerne stoppe med at ryge, på en anden måde vil jeg ikke. Jeg vil gerne stoppe, fordi jeg selv føler, at jeg bliver dum af det og glemmer. Grunden til at jeg ikke vil stoppe er, at jeg godt kan lide at ryge og være skæv. (http://www.vildelaereprocesser.dk/kronik/kroniktekst.php3?id=95 pr. 20/2 2004) Jeg arbejdede med misbrugsproblematikker SM bad mig kommentere disse kronikker Et andet artefakt: Internettet De er fra maj 2002 - jeg har også skrevet min kritik på samme hjemmeside Internet hjemsier er interessante som genre fordi hele verden kan læse dem; de er ikke helt faste, men alligevel sanktionerede af og for institutionen VildeLæreprocessers ansigt - og derigennem Københavns Kommune Anerkendelsen af den unge Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningens form, paradokset - jvnf Mariana Valverde Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Den bevægelige objektivitet - i modsætning til ekspertisebaseret fremstilling

Ideologikritik Anerkendelsen af den unge Misbrugsdiskursen Tillidsprincippet – brugerperspektiv Det etnografiske blik - flig af en hverdag Misbrugsdiskursen Abstinenser, afhængighed, peer group, skolegang, kognitive defekter osv. Selvberetningen (paradokset) Valverde, M. (2002). Experience and Truth-Telling: Intoxicated Autobiographies and Ethical Subjectivity. Outlines 3 (1):3-18 Fremstillingens pædagogik Fremstillingen af Vilde Læreprocesser og af ”pige 16 år” som subjekt Den bevægelige objektivitet Her er så denne ideologikritik opsummeret

Prototyper Praksis som model - alment i spil Objektiveret på mange måder Bevægelige relationer: Implementerings- og relevansproblem Implicerede aktørers stemmer Det nye som kritik af det ”traditionelle” Ideologisk legitimering Kritisk fremstilling

Interview, Sjakket 1994, ”Projekt Gadebørn” Konfliktualitet: Anerkendelsen af Linda er også kampen mod hende Ideologien formidler: At møde mennesket osv. Sml. begrebet VILD Forskningen deltager i fremstillingen her Interview, Sjakket 1994, ”Projekt Gadebørn”