2.3.2006 Generelt om intranet, omverden og forandringer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Svend Gønge-skolens værdier...
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
FLUID Er det overhovedet muligt at lære andre noget
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Trivselspolitik på Løsning Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsstile og lektier
Hvordan kan du arbejde med meningsfuldhed?
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Hvordan kan man arbejde meningsfuldhed i forandringsprocesser?
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Frøslev-Padborg skole
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
Hvad vil det sige at leve i tro?
MIN skabelon MIN generalisering! MIN specielle virkelighed!
Introduktion til Sprogpakken
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
- fortsat midt i en flekstid?
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2009.
Anvendelsesorienteret undervisning i Region Syddanmark
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Kommunikation / it.
O STED FRISKOLE - ET VÆRDIBASERET KLARSYN Et værdibaseret debatoplæg til skolens daglige arbejdsområder, særlige fokusområder, forpligtigelser samt fremtidsvisioner.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Uddannelsesparathed - hvad er det
Leder APV v/ arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Hvad er forandring?.
November 2014 Livets Ord "Hos dig er livets kilde" (Salme 36, 10)
Virkelighedsnært Undervisning USA USA Bål Undervisning Fed fredag Klatring Aktivtur Dit eget projekt Kreativ Bål Selvtillid Maddag Teambuilding IT-baseret.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
Handicaphjælperens psykiske arbejdsmiljø - en interviewundersøgelse
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Virkelighedsnært Undervisning USA USA Bål Undervisning Fed fredag Klatring Aktivtur Dit eget projekt Kreativ Bål Selvtillid Maddag Teambuilding IT-baseret.
Velkommen.
Lærerprofessionen.
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Uddrag af politiske principprogrammer
Workshop Motivation og fokus på målet
Børn og unges sociale liv online
Velkommen til forældremøde
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Konfliktløsning ”Det er min dystre overbevisning, at mennesker kun kan blive enige om det, der ikke interesserer dem.” Bertrand Russel Ordet betyder sammenstød.
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Uddannelse for udviklingshæmmede
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Læreren som læringsleder
Sådan bruger du præsentationen
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
‘I skal vandre i kærlighed’ (Ef 5, 2).
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
De frie grundskoler i Danmark Udvikling, etablering, perspektiver NLS konference 29. – 30. marts 2016.
”Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer” (Joh 20,21)
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
SFO- og daginstitutionslederkursus
Præsentationens transcript:

Generelt om intranet, omverden og forandringer

Seneca ” Det er ikke fordi ting er vanskelige at vi ikke tør. Det er fordi vi ikke tør, ting er vanskelige”

Friskolerne "Delmålene skal ses som et redskab for skolen til at sikre, at eleverne får de bedste muligheder for at nå slutmålene.” Det danske samfund er både indadtil og udadtil afhængigt af et fagligt højt niveau i hele grundskolen, så alle børn får et godt fundament for at uddanne sig yderligere og indgå på arbejdsmarkedet. Kravene til folkeskolen har ændret sig de seneste år og vil ændre sig i årene fremover. Når kravene øges til undervisningen i folkeskolen, skærpes også kravene til undervisningen i frie grundskoler. Sådan er det, når der skal gives en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er ikke længere nok, at friskolernes slutmål står mål med folkeskolens. Det må være hele skolens undervisningsforløb, der skal stå mål med folkeskolens. Derfor skal friskoleloven ændres, sådan at friskolerne får fastsat delmål, ligesom de i dag har slutmål. Delmål kan medvirke til at holde fokus på kvaliteten af undervisningen. Delmålene skal ikke være de samme som folkeskolens og skal ikke nødvendigvis ligge på samme tidspunkt som folkeskolens trinmål, men de skal være på samme niveau. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det hedder delmål og ikke trinmål, som det gør i folkeskolens Fælles Mål. Der er netop indbygget frihed til, at skolen selv kan formulere delmålene. Det afgørende er blot, at de er på samme niveau. Delmålene skal ses som et redskab for skolen til at sikre, at eleverne får de bedste muligheder for at nå slutmålene. På den måde sikrer vi også, at der kan føres tilsyn med såvel delmål som slutmål. Tilsyn er ikke nødvendigvis en "fjende", men kan tværtimod være en ven ligesom en revisor. Tilsynet skal ikke blot om nødvendigt kontrollere og indberette, men kan også være en velkommen rådgiver i tilfælde, hvor der skønnes at være problemer med niveauet. Det gælder også de tilfælde, hvor ministeriet er involveret. Jeg har allerede haft en god dialog med Dansk Friskoleforening om delmål i friskolerne. Dialogen viser, at parterne på mange områder er enige. Vi er enige om, at kravet om, at undervisningen skal stå mål med folkeskolens, på en eller anden måde må gøres operationelt. Det skal være lettere at udskille de ganske få skoler, som har problemer. Der er også enighed om, at hverken nazistiske eller islamistiske skoler skal kunne kræve statstilskud. Hvis dette skal sikres i loven, må der nødvendigvis stå lidt mere end blot, at skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre. Det må forklares, så det klart fremgår, hvad tilskudsbetingelsen er. Friskolernes frihed er ikke i fare. De grundlæggende frihedsrettigheder, som friskolerne altid har nydt, forbliver intakte. De er endda i et lovforslag foreslået lovfæstede, så der i fremtiden ikke er tvivl om, hvordan disse rettigheder er en del af den danske friskoletradition. Det er ikke urimeligt, at man som skole forholder sig til at skulle give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Og skriver det ned, så skolen kan bruge det konstruktivt både indadtil og udadtil. Sådanne tilskudsbetingelser begrænser efter min mening ikke skolernes frihed til at give og tilrettelægge en undervisning, der stemmer med skolens egen overbevisning. Jeg er i øvrigt selv friskolemand og far til fire børn, hvoraf de tre har gået i friskole. Til sidens top

Hvis…..så…… Hvis det modsatte udsagn er meningsløst, så er der et problem med udsagnet! Hvis udsagnet ikke passer til læserens ”alfabet”, så klikker de intuitivt væk!

forældre

Epistemologi (teori om viden) Episteme (viden), logos (teori) Der er tre teorier om viden: 1.Kognitivisme = embedsmænd 2.Konnektivisme= lærerværelset 3.Autopoesis= elever og forældre

Kognitivisme=>embedsværket Sandhed afhænger af gengivelsen. Præcision afhænger af informationsmængden Viden er givet og symboliseres af data Omverdenen er givet. Vi må være fleksible og tilpasse os i fællesskab Udvikling sker ved at sprede information

Konnektivisme=>lærerværelset Der forhandles om sandheden. Grupper af netværk producerer forskellige billeder af den samme verden og tilpasser sig individuelt. Viden eksisterer i menneskelige relationer og afhænger af interesser i netværket. Gruppens interesser afgør hvilken viden, der opsamles og lagres. Viden gemmes lokalt på skolen.

Autopoesis=>hjemmet Der findes ingen objektiv sandhed. Flere sandheder kan eksistere samtidig. Verden er en social konstruktion. Viden eksisterer i sind, krop og det sociale system. Viden afhænger af observatøren og historien. Verden er skabt via samtale. Viden opstår, når vi fortolker data og uddrager en mening gennem diskussion.

Kommunikation er den mindste del af et socialt system ”My argument is: it is not human beings who can communicate, rather, only communication can communitcate.” - Niklas Luhmann

Videnshjulet Know Who Subjektiv Know Why Teori Know How Praksis Know What Objektiv

Hvad er viden ? Know-who: Sympatiseret viden, Fælles erfaringer, face-to-face, delt tavs viden Know-why: Konceptuel viden, Viden om sammenhænge, Historier, myter, abstrakte tanker Know-what: Systemisk viden, IT, dokumentation, objektiv, formaliseret, sand eller falsk Know-how: Operationel viden, Learning-by- doing, handlinger, praksis, kroppen indeholder viden

68% af forældre med internet vil gerne have adgang til debat på skolens hjemmeside Undersøgelse fra RUC blandt 750 forældre Undersøgelse fra 2003

Måling af elever

Måling af skolernes svartid på mailhenvendelse 11 svarede samme dag 4 svarede dagen efter 35 svarede ikke

Maslow – motivationens far Mening, leg og kreativitet Selv-værd Tilhørsforhold Sikkerhed Mad, tøj, søvn og sex

Hvad motiverer i dag? Ydre motivation Løn Arbejdsmiljø Tryghed Kurser Status Indre motivation Har socialt netværk Føler sig kompetent Har valgmuligheder og indflydelse på eget liv

Værdier! ”Børn og Unge – Fredericias fremtid. Vi satser – vi vil og vi kan” Fra Fredericia Kommunes vision for værdigrundlag for børn og unge. Vejle kommune

Værdier IKKE: Værdi => kommunikation => handling MEN: Handling => værdi => kommunikation Værdier skabes af handlinger – bedst når det er svære handlinger.

Fredericia købstad 1650 Frederik III Øverstbefalende Anders Bille

Drift ledelse baseret på rutiner

Fra drift til udvikling

Det er ikke den stærkeste ”webside” der overlever. Heller ikke den mest intelligente. Det er den, der er mest modtagelig for forandring Charles Darwin