Temadag om socialt udsatte børn i projekt Livsglæde og Læring Formål: At forbedre udsatte børns vilkår og muligheder i Køge Kommune At pege på metoder der kan være med til at sikre, at udsatte børn får en solid faglig og alsidig udvikling At styrke inklusion af udsatte børn i skolerne Mit indlæg: Faglige, organisatoriske og personlige barrierer for arbejdet

Strukturel ulighed Ploug (2007a) argumenterer for brugen af begrebet social arv for at kunne lægge et kritisk blik på samfundsmæssige institutioner som børnehave og skole og hvordan de indgår i den sociale produktion eller reproduktion af sociale forskelle. Således er der grund til at anlægge et syn på begrebet social arv, som fjerner ansvaret fra enkeltindivider og enkeltfamilier for i stedet at rette opmærksomheden mod risikoprocesser, som handler om reproduktion af social ulighed. Det betyder, at den sociale arv også kan hænge sammen med processer, der foregår i forskellige arenaer som samfund, lokalmiljø, familie og institution.

Elevernes sociale baggrund slår hårdt igennem Elever med stærk social baggrund beskrives oftest af lærerne som overvejende velmotiverede og interesserede i undervisningen, mens elever med svag social baggrund overvejende beskrives som urolige, ukoncentrerede og forstyrrende for undervisningen. Deres forældre beskrives henholdsvis som overvejende aktivt interesserede i deres børns undervisning med mulighed for aktiv støtte til lektielæsning og henholdsvis som passive og ude af stand til at hjælpe deres børn med lektielæsningen (De gode eksempler, 2004)

PISA CountryReadingMathScience Japan Hong Kong, Kina Korea Finland Canada New Zealand Australia United Kingdom Austria Ireland Sweden Belgium France Switzerland Iceland Norway USA DENMARK Germany Spain Italy

Gode socioøkonomiske forhold Ringe socioøkonomiske forhold Højt præsterende 1 2 Lavt præsterende 3 4

En klar og synlig ledelse En klar og tydelig ledelse En ledelse der er synlig En ledelse, der superviserer og vejleder sit personale En ledelse, der følger op på sine beslutninger En ledelse, der går i dialog med sine medarbejdere og lytter til dem Fælles handlinger (De gode eksempler, 2004)

En velorganiseret skole Aktiviteter er planlagte og velstrukturerede Der er klare aftaler og arbejdsgange Der er taget højde for fremtidige udfordringer Der er i særlig grad intensiv undervisning og evaluering midt i skoleforløbet (De gode eksempler, 2004)

En velfungerende lærergruppe Unge og ældre lærere mødes i et teamsamarbejde Lærerne bruger hinanden til gensidig faglig sparring Lærerne vægter i høj grad udvikling af elevernes faglige færdigheder Elevernes sociale udvikling er også vigtig (De gode eksempler, 2004)

Læringsorienterede elever Eleverne vægter en faglig indlæring højt og det at få gode evalueringer (De gode eksempler, 2004)

Et tydeligt værdigrundlag Værdigrundlaget står klart for alle (De gode eksempler, 2004)

Værdigrundlaget er velintegreret i skolens hverdagspraksis (De gode eksempler, 2004)

Seks skoleprofiler Den anarkistiske skole Den lærerstyrede skole Den demokratiske skole Den målstyrede skole Den disciplinerede skole Den traditionsbundne fagligt orienterede skole (De gode eksempler, 2004)

mønsterbrydere Ifølge Rabøl Hansen (1997) kan mønsterbryderne karakteriseres med følgende ord: Aktør, social, subjekt, mestring, selvbestemmelse, kreativ og selvværd. Det betyder, at det modsatte gør sig gældende for ikke-mønsterbryderne, nemlig: Passiv, klientgjort, objekt, tøvende overfor nye opgaver, uselvstændig, fastlåst og ringe selvværd. De personlige egenskaber kan ikke bruges som forklaring på mønsterbruddet uden at blive set i konteksten. Også i Werner og Smiths (1992) undersøgelse viser relationerne sig at have en stor betydning, særligt i forhold til udviklingen af selvtillid og selvværd. Hvis barnets forældre har svært ved at magte opgaven, kan andre personer i barnets liv spille en meget vigtig rolle.

Elsborg, Juul Hansen & Rabøl Hansen (1999) argumenterer ud fra deres undersøgelse for, at en pædagogisk indsats må være rettet mod potentielle mønsterbryderes relationer. For at relationerne skal have mønsterbrydende kvalitet er det vigtigt, at barnet er subjekt i relationen, at relationen er anerkendende og at relationen støtter barnet i dets psykiske udviklingsproces, så det udvikler selvtillid, selvværd og får en følelse af at være aktør i sit eget liv – at kunne være aktivt handlende og vælge sin egen vej.

PISA peger på følgende, der forventes at have effekt: Skolen i relation til socio-økonomiske forhold[1][1] Mindsket social segregering Egenskaber hos læreren: Høj undervisningsmoral Entusiastiske i deres arbejde Stolte over skolen Værdsætter boglige færdigheder

Elev-lærer relationen Godt forhold mellem elever og lærere Eleverne oplever at lærerne viser interesse for deres arbejde Eleverne bliver lyttet til og får hjælp, hvis de har behov for det

Tilsyneladende er udbyttet af undervisningen større på de skoler hvor det lykkes at skabe positive relationer mellem lærere og elever.

Konkluderende kan det siges, at fagligheden først får sin fulde virkning, når den indgår i og kombineres med lærerens fagdidaktiske viden og kompetence. Hvis læreren kun er god i faglig henseende, men svag i didaktisk henseende, så har det en mere ufordelagtig virkning, end hvis begge kompetencer ligger på et lavt niveau. (Schrader, 1989)

Yderligere kan lærerens forventninger til eleverne og de resultater, de forventes at opnå, siges at spille en endog meget stor rolle. Undersøgelser advarer direkte mod, at lærere indtager en eftergivende attitude i forhold til eleverne. (bl.a. Dale & Wærness, 2003)

opsamling Skolen som organisation Lærerrollen relationer