Økonomisk historie – formål At udvide perspektivet på økonomi i tid og rum, dvs. At demonstrere økonomi anvendt på andre institutionelle rammer end dem der lige gælder i dagens Danmark Sagt på en anden måde er historien økonomisk teoris store ‘laboratorium’

Sammenhæng med andre fag. F.eks: Vækst- og udviklingsperspektivet. Hvordan blev de rige lande rige? Makroøkonomisk politik under kriser: Kan vi lære af fejlene? Sammenhængen mellem åbenhed og vækst i den internationale økonomi. International monetær økonomi under forskellige regimer

Danmark er idag et af verdens rigeste lande målt på BFI pr. person, men… Vores relative position har tilsyneladende ikke ændret sig meget siden 1820 Det antyder at Danmarks forudsætninger har været gode a) geografisk beliggenhed b) naturressourcer (land/man ratio) c) logistik

Alligevel Er det værd at undersøge forløbet de sidste par hundrede år, fordi Andre økonomier har ændret position Der har ind imellem været perioder hvor Danmark har klaret sig særlig godt eller særlig dårligt målt ved gennemsnitlig vækst i BFI Hvad har været forklaringen i de konkrete perioder?

Der er gode grunde til et kort tilbageblik på perioden før vi har nationalregnskabstal dvs. før 1820 Først og fremmest sker der sidst I 1700-tallet - først i 1800-tallet en modernisering af samfundets institutioner, som Får markedskræfterne til at fungere bedre, dvs. at markedspriser og markedslønninger i højere grad bestemmer allokeringen af varer og tjenester Det går hånd i hånd med en vækst i pengeøkonomien, som i sig selv fremmer arbejdsdelingen

Hvad tænkte datidens økonomer om vækst? Mathus (1798): Ressourcer (landbrugsjord) er en begrænsning. Smith (1776): Jo større marked, desto bedre mulighed for arbejdsdeling og specialisering og desto højere produktion pr. arbejder.

Hvordan passer disse teorier på danske erfaringer? Empirien er svag men… Vi kan se, at Danmark fra slutningen af 1700 tallet har bevæget sig væk fra et scenario, hvor der er en signifikant sammenhæng mellem kortsigtsudsving i fødevarepriserne og demografiske variable som dødelighed og fødselstal Det siger indirekte noget om at produktionen pr. arbejder og dermed levestandarden er vokset Og det er iøvrigt en almindelig europæisk erfaring

Det er vigtigt … Udover de institutionelle forandringer (reformer), som vi vil se nærmere på At bemærke, at der faktisk var tekniske fremskridt (fremgang i viden) den førindustrielle økonomi. Produktionen pr. arbejder i landbruget voksede pga nye nitratbindende afgrøder, afvanding af vådområder mv. Fødevarer til rådighed voksede pga bedre integrerede markeder.

Tilbage til reformerne i slutningen af tallet. Hvad satte dem igang, hvad gik de ud på, og hvordan fremmede de økonomisk vækst? Befolkningsvækst som igangsætter? Så må den have været eksogen Statsmagtens interesse i bønderne som skatteborgere

De enkelte reformer Stavnsbåndet – hvorfor var det der og hvorfor blev det ophævet? Landbyfællesskabet – hvorfor var det der og hvorfor blev det opløst ca ? Bemærk problemet med overudbytning af en fælles ressourcebase overdrevsjordem. Overgangen fra fæste (forpagtning) af jord til selveje. Bemærk problemet med hoveri (arbejdsydelse) som betaling for at leje jord.