Stiig Markager, Marc Bassompierre, Ditte Petersen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
HAV- OG FISKERIBIOLOGI
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Hvad viser de foreløbige progressionsdata på tværs af landet? Michael Rosholm Aarhus universitet.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kredsløbstræning
Analyse for Ældre Sagen: Anvendelse af nye teknologiske kommunikationsmidler Rapport Oktober 2008.
Program Introduktion til selvbetjening på biblioteket Velkomst i mødelokale 1 Overvejelser FØR du går i gang Søgetricks OPGAVER.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Læringsmål Kendskab til:
Dataopsamling og GPS-styring
Körper-koordinationstest für Kinder (KTK)
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Sortering af affald Dato: 17. december Agenda Sortering af affald Dato: 17. december 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Celia Paltved-Kaznelson Danmarks.
22A. Transfer pricing – mellemmarked med fuldkommen konkurrence
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Gylle er guld -men hvad må det koste?
Arbejdsmarkedsuddannelser – også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Oplæg fra AMU-Fyn Konference d. 22/5 -07.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
HUSKESPIL – den lille tabel
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
National Environmental Research Institute Department of Marine Ecology Ålegræs i fjorde Diskussionsoplæg til ålegræstema i NOVA-rapport 2003 Tina M. Greve.
Sammenligning af 25-hydroxyvitamin D3/D2 –  Roche Modular E, DiaSorin Liaison og to LC-MS/MS metoder Anne Schmedes Klinisk Biokemisk Afdeling Vejle Sygehus.
 2 3  3 =  83  43  53  63  73  93  10 4.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Region Midtjyllands tilbud 2013
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Algeopblomstring som følge af næringssalte For stor tilførsel af især fosfor Evt. giftige blågrønalger Få undervandsplanter Fiskebestand ude af balance.
Forenet produktion i fast mængdeforhold
Køn og præstationer. Her dannes et hanligt fosterhormon.
D 3 5A A A 16 5D 15 5A 14 5D A B D D A B A A D
1 BRUGERUNDERSØGELSER I DET ELEKTRONISKE BIBLIOTEK Et DEF-projekt 2001.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Finansiel vurdering af investeringer
Fakta om efterlønsreformen Fakta om 16. januar Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.:
En empirisk undersøgelse af Vurderinger af tid i trafikken
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Kostberegning.
Matematik B 1.
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
1 Tråde 2 Plan Trådbegrebet Synkronisering Koordinering Eksempel: et flertrådet spil.
Grunde til at jeg elsker dig
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Miljøchef, Hans Roust Thysen
DMU PeopleXS Workflows (alt) (uden forhandlingsdel) Stillingsfaser – Opslag Fremstilling/validering, godkendelse, annoncering – Bedømmelsesudvalg.
DJF PeopleXS Workflows (uden forhandlingsdel) Stillingsfaser – Opslag Fremstilling/validering, godkendelse, annoncering – Bedømmelsesudvalg.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
1 vare på 2 markeder, samme pris
Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS1 2 varer på 2 markeder – med fælles MC- funktion Kjeld Tyllesen Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Situation: En middelstor sejlbåd er afgået fra Skagen kl med forventet ankomst til Sæby kl , men er ikke ankommet. Oplysninger for løsningen:
Kost-effektive virkemidler i fjordene:
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Fe-PO 4 3- orgP PO 4 3- Al=PO 4 3- NH 4 + orgN NO 3 - urea aminosyrer NPO2O2 H2SH2S Ilt-, næringsstoffluxe og stofpuljer Intern belastning i fjorde og.
Kapitel 16 Logistik og Lagerteori
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 4. marts 2010 Hav- og fjord modellering i MAR Jacob Carstensen, Kristine Skovgaard Madsen og Marie Maar.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Præsentationens transcript:

Hvordan fastsættes reference tilstanden i fjorde og andre marine områder? Stiig Markager, Marc Bassompierre, Ditte Petersen Danmarks Miljøundersøgelser/Århus Universitet

Det korte svar - Det gør man ud fra gamle optegnelse af den maksimale dybde for ålegræs. Så trækker man 30% fra og så har man grænsen mellem god og moderat tilstand.

Ålegræs

Ålegræs år 1900

Eksempel dybde- grænse Kd* Historisk dybdegrænse: 6,4 m 0,32 m-1 God tilstand=90% 5,8 m 0,35 m-1 Moderat tilstand=70 eller 75% 4,8 m 0,43 m-1 4,5 m 0,45 m-1 *Kd=lyssvækkelseskoefficienten (m-1), under antagelser af at lyset ved dybdegrænsen er 13% af overfladeindstråling. Limfjorden 0.55 m-1 Mariager F. 0.83 m-1 Randers Inderf. 1.32 m-1 Horsens Yderf. 0.52 m-1

Lyssvækkelses koef. (Kd) Beregning af Kd: I(z) = I(0)*e-Kd*z 2,8 m Kd = 0.73 m-1

Eksempel dybde- grænse Kd* Historisk dybdegrænse: 6,4 m 0,32 m-1 God tilstand=90% 5,8 m 0,35 m-1 Moderat tilstand=70 eller 75% 4,8 m 0,43 m-1 4,5 m 0,45 m-1 *Kd=lyssvækkelseskoefficienten (m-1), under antagelser af at lyset ved dybdegrænsen er 13% af overfladeindstråling. Limfjorden 0.55 m-1 Mariager F. 0.83 m-1 Randers Inderf. 1.32 m-1 Horsens Yderf. 0.52 m-1

Kriterier for en god indikator Udbredelse af ålegræs Siger noget væsentligt om økosystemet *** Alment forståelig *** Estimat af referencetilstand *** Objektiv grænse ** Følsom for år til år udvikling nej Mekanisme for sammenhæng til N og P tilførsler forstået nej

Udvikling for ålegræs Kvælstoftilførsler 1988: 25767 tons/år 84-87  00-02 = -11% 84-87  00-03 = -17% Afstrøm. korr. = -21%

Sigtdybde i Limfjorden – marts til juni Hvorfor kommer ålegræsset ikke tilbage? Sigtdybde i Limfjorden – marts til juni

Hvorfor kommer ålegræsset ikke tilbage? Hypotese 3. Lyskravet måles forkert i dag eller er højere under reetablering Hypotese 2. Minimums iltkonc. i vandet omkring bladene er for lav. Lys [O2] Hypotese 1. Sedimentet er for ustabilt

Hvorfor kommer ålegræsset ikke tilbage?

Hvorfor kommer ålegræsset ikke tilbage? - måske kan det ikke komme tilbage? Vi har irre- versibelt ødelagt vores fjordsystemer! iltforholdene skal være væsentligt bedre sediments indhold af organisk stof skal ned genetablering er en meget langsom proces Uanset det korrekte svar et der en stor tidsforsinkelse fra tilførslen reduceres til genetablering af bestande – 5 år? 10år? 20 år? 100 år?

Ålegræs og forvaltning Konklusion: Udbredelse af ålegræs er en glimrende indikator for sluttilstanden, men kan ikke anvendes i forvaltningen af vandrammedirektivet for marine områder.

Andre indikatorer Åle- Ilt Lys Tot. N Kloro- Sommer græs svind svæk Tot. P konc. DIN/DIP Siger noget væsentligt om økosystemet *** *** ** * * *** Alment forståelig *** *** ** * ** * Estimat af referencetilstand *** * *** * nej nej Objektiv grænse ** *** * nej nej *** Følsom for år til år udvikling nej nej * ** ** *** Mekanisme for sammenhæng til N og P tilførsler forstået nej nej * ** ** ***

Antal dage med fosforbegrænsning, marts-juni Sommer DIN/DIP konc. Antal dage med fosforbegrænsning, marts-juni Antal dage [DIP] < 0,2 umol middel [DIP]

Antal dage med fosforbegrænsning, marts-juni Sommer DIN/DIP konc. Antal dage med fosforbegrænsning, marts-juni Antal dage [DIP] < 0,2 umol middel [DIP]

Eksterne påvirkninger Empiriske modeller Eksterne påvirkninger Næringsstoffer: N-tilførsel P-tilførsel Klima: vind temperatur indstråling NAO Hydrografi: vandudveksling salinitet Marint økosystem TN, TP, Chl, Sd el. Kd, Zmax DIN, DIP, O2 etc The Belt Sea is a rather shallow system with depth between 5 and 20 m and a close contact to land and many estuaries along the cost. Kattegat is somewhat deeper, up to 70-80 meters here. The study is based on monitoring data from the Danish monitoring program, and the stations are therefore concentrated in the Danish territory, so when I say The Belt Sea, the results mainly apply to the area around Funen where most of the data are collected.

Empiriske modeller Eksempel: Index Sd = intercept + k1N-tilførsel + k2P-tilførsel + k3Temperatur + k4Vind + k5Lys + k6*NAO + k7*Salt

Vinter konc. af uorganisk N (DIN) IDIN ( jan.-marts ) = 192 + 0,83 IN (marts*-nov*.) - 1,77 IRAD (aug*.-jan.), N = 12.000 tons/år

Empirisk model for sommer DIP

Sommer konc. af DIP Fosfortilførsel Sommer DIP Tilførsel i 80erne 100% 0.69 μmol l-1 Nuværende tilførsel -22% 0.47 μmol l-1 Fuldt implementeret VMPIII -27% 0.44 μmol l-1 Scenario -51% 0.20 μmol l-1 Naturtilstand -64% (0.16) μmol l-1 Ingen tilførsel -100% (-0.17) μmol l-1

- men nogle gange virker det ikke! Kvælstoftilførsel Lyssvækkelse Kd koef. Tilførsel i 80erne 100% 0,74 m-1 Nuværende tilførsel -22% 0.69 m-1 Fuldt implementeret VMPIII -27% 0.68 m-1 Naturtilstand -84% (0.62) m-1 Ingen tilførsel -100% (0.56) m-1 Mål: 0.43 m-1!

Tilførsel - respons Tilstand Tilførsel/påvirkning

Hvorfor tidsforsinkelse? N-deposition Denitrifikation Vandudveksling [N] N-tilførsel

Lager af N og P [N] N-deposition Denitrifikation N-tilførsel Vandudveksling [N] N-tilførsel N

Lager af N og P??

Interne tilførsler NH4+ PO43- tons N md-1 tons P md-1 1999 2000 -200 200 400 600 tons N md-1 intern tilførsel ekstern tilførsel NH4+ PO43- -10 10 20 30 40 50 J F M A S O N D 1999 2000 tons P md-1 intern tilførsel

Eksempel på en helhedsvurdering Limfjorden

Fisk - fangst af enkelt arter Rødspætte Skrubbe Ål Sild

Fiskeri og kvælstof

Bunddyr og kvælstoftilførsel Mængde af bunddyr Kvælstoftilførsel

Bunddyr og kvælstoftilførsel

Samlet vurdering Total kvælstof konc. (TN) 8000 Total kvælstof konc. (TN) Skive-Lovns 10-12.000 Sommer DIN < 2 μmol 9.000 Sigtdybde omkring 4,7 m (25% forbedring) 9.700 Optimal fiskebestand 11.000 Optimal bestand af bunddyr 12.000 Samlet vurdering, 10.000 Interval 8.000-12.000 8000: - klimaændringer, højere nedbør og varmere - tidsforsinkelse 12.000: - differentierede udledninger - iltsvind reduceres > mindre interne tilførsler

Hvad er en sund fjord?

Nej, undtagen for ålegræs. Ja, men hvad er begrundelse for fx 30% afvigelse? Tja! Det er i hvert fald meget svært og meget usikkert, hvis vi er langt fra målet. Er det muligt at fastlægge en reference-tilstand? Er det realistisk at regne sig frem til en grænse mellem god og moderat tilstand ud fra en reference tilstand? Er det økologisk relevant? Er det muligt at beregne en tilhørende tilførsel?

Slut